406 research outputs found

    Evaluering af forsøgsordning med elektriske løbehjul: Artikel

    Get PDF
    I juli 2018 og januar 2019 begyndte forsøgsordninger for speed pedelecs, elektriske løbehjul (el-løbehjul), elektriske skateboards og selvbalancerende køretøjer, hvor disse køretøjer er blevet lovlige at bruge på offentlige veje og stier. Den første evaluering af disse forsøgsordninger er gennemført fra september 2019 – januar 2020. Via Trafik har haft ansvar for de dele af evalueringen, som omhandler registeret og selvrapporteret adfærd, sikkerhed og holdninger. Denne artikel omhandler udelukkende el-løbehjul, og der fokuseres på den del af evalueringen, som Via Trafik har udarbejdet

    Evaluering af de første to år med el-løbehjul – Hvem er brugerne og hvordan bruges de? Artikel

    Get PDF
    I 2019 begyndte forsøgsordningerne med el-løbehjul (løbehjul i det følgende) og andre små el-køretøjer (el-skateboards og selvbalancerende køretøjer). Via Trafik har i den forbindelse foretaget registrering og analyse af adfærd og kendetegn ved brugere af løbehjul i København i 2019 og i Aarhus i 2019-2020 (og 2021).Formålet har været at kortlægge kendetegn ved løbehjulsbrugere og køretøjer og at undersøge deres adfærd i 2020 sammenlignet med 2019, og dermed analysere hvordan brugen af løbehjul har udviklet sig fra år 1 til år 2 af forsøgsordningen. Registreringerne er foretaget i juni-nov. 2019 og i juni-okt. 2020. Registreringerne er foretaget ved, at fire rådgivere til/fra arbejde og på målrettede registreringsture har registreret informationer om adfærd, løbehjul og brugere, som er analyseret i Excel. I 2020 er der registreret 1.195 små el-køretøjer i Aarhus, hvoraf 1.083 er løbehjul. Antallet for 2019 er hhv. 1.134 små el-køretøjer og 1.021 løbehjul. I København i 2019 er der foretaget registrering af 1.183 små el-køretøjer, hvor 1.150 er løbehjul.De vigtigste resultater er følgende: I 2019 var der en høj andel private løbehjul i Aarhus (44 %). Denne andel er vokset yderligere i 2020 til 50 %. Andelen var til sammenligning kun 19 % i København. Andel mandlige brugere i Aarhus er fra 2019 til 2020 steget med 5 %-point til 79 %. Dette er en høj andel, som også er højere end i København (72 %). Til trods for, at børn under 15 år ikke må køre på løbehjul, er ca. 3 % af brugerne i Aarhus i 2020 under 15 år. Denne andel er mindre end i 2019, men større end i København. Andelen af unge 18-30-årige brugere i Aarhus udgør 75 % i 2020 mod 72 % i 2019. Det er andel 25-30-årige, som er steget.2019-dataene viste, at de fleste løbehjulsbrugere i Aarhus overholder de fleste regler for brug af løbehjul. Dette er i 2020 yderligere forbedret på en række punkter. Andelen, som kører ulovligt på gangarealer, kørebane eller i den forkerte side af vejen, er faldet fra ca. 10 % til ca. 9 %. 2,4 % har i 2020 en passager med på løbehjulet og bryder således reglen om, at man ikke må have en passager med. Dette er fald på 0,8 %-point i forhold til 2019. Det betyder, at andelen er blevet den samme i Aarhus og København.Uheldigvis er der også nogle områder, hvor adfærden er blevet forringet eller er uændret. I dag er der ikke lovkrav om hjelmbrug. Alligevel var der i 2019 hele 33 % af brugerne af private løbehjul i Aarhus, som brugte hjelm. Denne andel er faldet signifikant i 2020 til 22 %. Det er ulovligt at bruge mobiltelefon under kørslen. Kun 0,8 % af århusianerne bruger mobiltelefon i 2020, mens de kører på løbehjul. Dette er ca. samme andel som i 2019. Andelen er en anelse højere i Aarhus end i København. Ca. 11 % har musik i ørerne i Aarhus i 2020, mens de kører. Dette er ikke ulovligt, men kan distrahere. Andelen er næsten fordoblet siden 2019. Tændt kørelys monteret på løbehjulet er et lovkrav. Lysbrugen både foran og bagpå på private løbehjul i Aarhus er faldet signifikant med hhv. ca. 10 og 6 %-point fra 2019 til 2020 til ca. 48 % og 47 %

    Forsøgsordning med el-skateboards og selvbalancerende køretøjer – Hvad er effekterne på sikkerhed og adfærd? Artikel

    Get PDF
    I 2019 begyndte to separate forsøgsordninger for 1) el-løbehjul og 2) el-skateboards og selvbalancerende køretøjer. Den første ordning har fået stor opmærksomhed, mens den faglige debat om de andre små el-køretøjer har været nærmest ikke-eksisterende. Forsøgsordningen med el-skateboards og selvbalancerende køretøjer er sammen med forsøgsordningen for el-løbehjul dog blevet evalueret i 2019. Via Trafik havde bl.a. ansvar for de dele, som omhandlede registreret og selvrapporteret adfærd, sikkerhed og holdninger i Aarhus og København. Via Trafik har fortsat registreringen af adfærd og kendetegn i Aarhus i 2020 (og 2021). Denne artikel omhandler udelukkende resultaterne for el-skateboards og selvbalancerende køretøjer med særlig fokus på sikkerhed og adfærd.Formålet med denne del af evalueringen har konkret været at undersøge: 1) Udbredelsen af el-skateboards og selvbalancerende køretøjer, 2) kendetegn ved brugerne og køretøjerne, 3) brugernes adfærd og regelefterlevelse i trafikken, 4) brugernes selvrapporterede ulykker og nærved-ulykker og 5) holdninger blandt både brugere og ikke-brugere. Evalueringen er primært baseret på 1) registrering af adfærd og kendetegn ved i alt 208 el-skateboards og 51 selvbalancerende køretøjer og 2) spørgeundersøgelse blandt 1.465 brugere og ikke-brugere, hvor 278 har prøvet et el-skateboard eller et selvbalancerende køretøj.Registreringerne i 2019 viser, at el-skateboard og selvbalancerende køretøjer kun udgør hhv. 5 % og 1 % af alle de registrerede små elektriske køretøjer, mens 94 % udgøres af el-løbehjul. Andelen af el-skateboards er markant højere i Aarhus end i København (9 % vs. 2 %). I 2020 er andelen af brugere på selvbalancerende køretøjer steget til ca. 2½ % og andelen på el-skateboard faldet til ca. 7 % i Aarhus. Registreringerne viser, at de fleste brugere af el-skateboard (96 %) og selvbalancerende køretøjer (94 %) er mænd. De allerfleste brugere af el-skateboard er unge på 18-30 år (92 %).De fleste el-skateboards og selvbalancerende køretøjer (ca. 93 %) kører lovligt på cykelstier og -baner. Over 99 % af el-skateboardene efterlever reglen om ikke at have passager med. Kun 1,1 % bruger mobiltelefon, og kun 6,5 % har musik i ørerne, mens de kører på el-skateboard eller selvbalancerende køretøjer. Over 50 % bruger hjelm, selvom det ikke er et lovkrav. Dette er højere end blandt de cyklende (46 %), og markant højere end blandt brugere af private el-løbehjul (25 %).Med udgangspunkt i selvrapporterede ulykker og eksponering, har vi forsøgt at estimere ulykkesrisikoen. Denne beregning er baseret på et lille datamateriale og skal derfor tages med forbehold. Et godt bud er, at der er en meget høj risiko på ca. 1-2 ulykker pr. 10.000 km. Ulykkesrisikoen synes således at være ca. dobbelt så høj som for el-løbehjul, hvor vi har estimeret, at der er 0,5-1,0 ulykker pr. 10.000 km. At ulykkesrisikoen er større end for el-løbehjul virker troværdigt, da el-skateboard og selvbalancerende køretøjer, uden hverken traditionelt styr eller bremse, må forventes at være vanskeligere at manøvrere end el-løbehjul. Ca. 2/3 af ulykkerne er ifølge spørgeundersøgelserne eneulykker

    Return to the workforce following first hospitalization for heart failure: a Danish nationwide cohort study

    Get PDF
    Background: Return to work is important financially, as a marker of functional status and for self-esteem in patients developing chronic illness. We examined return to work after first heart failure (HF) hospitalization. Methods: By individual-level linkage of nationwide Danish registries, we identified 21455 patients of working age (18-60 years) with a first HF hospitalization in the period of 1997-2012. Of these 11880 (55%) were in the workforce prior to HF hospitalization and comprised the study population. We applied logistic regression to estimate odds ratios (OR) for associations between age, sex, length of hospital stay, level of education, income, comorbidity and return to work. Results: One year after first HF hospitalization, 8040 (67.7%) returned to the workforce, 2981 (25.1%) did not, 805 (6.7%) died and 54 (0.5%) emigrated. Predictors of return to work included younger age (18-30 vs. 51-60 years, OR 3.12; 95% CI 2.42-4.03), male sex (OR 1.22 [1.18-1.34]) and level of education (long-higher vs. basic school OR 2.06 [1.63-2.60]). Conversely, hospital stay >7 days (OR 0.56 [0.51-0.62]) and comorbidity including history of stroke (OR 0.55 [0.45-0.69]), chronic kidney disease (OR 0.46 [0.36-0.59]), chronic obstructive pulmonary disease (OR 0.62 [0.52-0.75]), diabetes (OR 0.76 [0.68-0.85]) and cancer (OR 0.49 [0.40-0.61]) were all significantly associated with lower chance of return to work. Conclusions: Patients in the workforce prior to HF hospitalization had low mortality but high risk of detachment from the workforce one year later. Young age, male sex, and higher level of education were predictors of return to work

    Mortality Risk Among Heart Failure Patients With Depression:A Nationwide Population-Based Cohort Study

    Get PDF
    BACKGROUND: The prevalence of depression is 4‐ to 5‐fold higher in heart failure patients than in the general population. We examined the influence of depression on all‐cause mortality in patients with heart failure. METHODS AND RESULTS: Using Danish medical registries, this nationwide population‐based cohort study included all patients with a first‐time hospitalization for heart failure (1995–2014). All‐cause mortality risks and 19‐year mortality rate ratios were estimated based on Cox regression analysis, adjusting for age, sex, time period, comorbidity, and socioeconomic status. The analysis included 9636 patients with and 194 887 patients without a diagnosis of depression. Compared with patients without a history of depression, those with depression had higher 1‐year (36% versus 33%) and 5‐year (68% versus 63%) mortality risks. Overall, the adjusted mortality rate ratio was 1.03 (95% CI 1.01–1.06). Compared with no depression, the adjusted mortality rate ratios for mild, moderate, and severe depression, as defined by diagnostic codes, were 1.06 (95% CI 1.00–1.13), 1.03 (95% CI 0.99–1.08), and 1.02 (95% CI 0.96–1.09), respectively. In a subcohort of patients, the mortality rate ratios were modified by left ventricular ejection fraction, with adjusted mortality rate ratios of 1.17 (95% CI, 1.05–1.31) for ≤35%, 0.98 (95% CI 0.81–1.18) for 36% to 49%, and 0.96 (95% CI 0.74–1.25) for ≥50%. Results were consistent after adjustment for alcohol abuse and smoking. CONCLUSIONS: A history of depression was an adverse prognostic factor for all‐cause mortality in heart failure patients with left ventricular ejection fraction ≤35% but not for other heart failure patients
    corecore