TROENS ENDELIGT OG FORNUFTENS UDMAGREDE SEJR

En anmeldelse af Sam Harris: »Troens fallit – religion, terror og fornuftens fremtid«. København, Akademisk Forlag, 2007. 336 sider, 350 kr

Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? En diskussion om fagpersoner skal adressere tro og eksistentielle te-maer i samtale og behandling af personer i livkrise

I mit arbejde som psykolog i sygehusvæsnet støder jeg på mennesker, der er ramt på eksistensen, når de oplever at kroniske smerter sætter en barriere for deres håb og drømme for livet. Indimellem bliver åndelige og eksistentielle spørgsmål udtalt i terapien, men oftest ikke. Måske fordi den sundhedsfaglige ramme, som jeg møder patienterne i, ikke fordrer en åbenhed om disse spørgsmål. Litteraturen peger ellers på at åndelig og eksistentiel lidelse i høj grad er forbundet med fysisk, psykisk og socialt helbred og velbefindende. Litteraturen finder også, at sundhedspersonale ofte undlader at adressere dette på grund af blufærdighed, mangel på tid eller en oplevelse af manglende færdigheder til at tage den svære samtale. Artiklen sætter fokus på spørgsmålet om sundhedspersonale skal spørge ind til samt inddrage patientens/klientens åndelige og eksistentielle overvejelser i forbindelse med livskriser som alvorlig sygdom. Der præsenteres forskellige mulige måder dels at opspore åndelig og eksistentiel lidelse, og rationalet for at inddrage en persons tro i behandling diskuteres

TRO OG EKSISTENTIELT VELBEFINDENDE BLANDT KRÆFTPATIENTER

En kræftdiagnose vil som regel have negativ indvirkning på patienters psykologiske og sociale velbefindende. Religiøsitet eller spiritualitet kan tænkes at være en måde, kræftsygdommen søges håndteret på, og eksistentielt velbefindende er blevet positivt forbundet med psykologisk, socialt og fysisk velbefindende samt med oplevelsen af global livskvalitet. Undersøgelser peger på, at der forekommer religiøse og spirituelle behov både blandt kræftpatienter internationalt og i Danmark, der ikke imødekommes. Selvom resultater af nogle undersøgelser kunne indikere, at religiøsitet/spiritualitet kan have indflydelse på fysiologiske processer af betydning for kræft, er det fortsat uafklaret, om religiøse/spirituelle faktorer har indflydelse på overlevelse og/eller kræftsygdomsforløb. Der er brug for yderligere undersøgelser for at afklare, på hvilken måde religiøs/ spirituel mestring kan have gavnlig indvirkning for kræftpatienter ikke mindst i et sekulært samfund som det danske

Helbred og trivsel: Artikel 5

ENGLISH ABSTRACT: During the first COVID-19 lockdown, public health officials and political decision makers were aware that the lockdown would have some sort of psychological repercussion, but it was totally unknown what reactions the disease would evoke. This article investigates how the physical and mental health (well-being) were affected. Data from the COVID-19 survey indicate that negative consequences were uneven distributed in the population with especially young women, but also young men reporting alarming degrees of low well-being. DANSK RESUMÉ: Gennem første COVID-19 nedlukning i foråret 2020 var det endnu helt ukendt, hvilke reaktioner sygdommen ville fremkalde. Denne artikel undersøger, hvordan det fysiske og psykiske helbred (trivslen) blev påvirket. Den fremhæver, hvordan især de negative påvirkninger ramte befolkningen skævt, og at særligt de unge kvinder, men også unge mænd rapporterede mistrivsel i alarmerende omfang. &nbsp

Livsmening, krise og optimisme under COVID-19-epidemiens første nedlukning: Artikel 6

I denne artikel undersøges det, hvorvidt COVID-19-krisens første nedlukning har påvirket danskernes eksistentielt i form øget oplevelse af mening i livet og eller givet anledning til eksistentiel krise, samt om bestemte karakteristika er forbundet hermed. Vi fandt, at et stort flertal gav udtryk for håb og tillid til sekulære ressourcer såsom videnskaben, myndigheder, og menneskeheden, også blandt personer med en stærk religiøsitet. En fjerdedel af deltagerne gav udtryk for at opleve mere mening i livet, mens en fjerdedel gav udtryk for eksistentiel krise. Særligt unge gav udtryk for både øget meningsfuldhed, men også øget krise. Angivelse af krise var kraftigt korreleret til dårligere mentalt velbefindende, men også til frygt for smitte samt lavere uddannelse og indkomst, hvilket indikerer at personer med færre socio-økonomiske ressourcer synes at være mere sårbare i en krisetid som denne

Efficacy of Patient Education and Duloxetine, Alone and in Combination, for Patients With Multisystem Functional Somatic Disorder: Study Protocol for the EDULOX Trial

Background Multisystem functional somatic disorder is characterized by specific patterns of persistent physical symptoms with a complex biopsychosocial etiology. The disorder can lead to disability and personal suffering. Current treatment options require specialized settings, therefore patients often wait a long time to receive specific treatment. Patient education is considered important in most treatment programs, but has only been investigated sparsely as a stand-alone treatment. Pharmacological treatment is limited to tricyclic antidepressants in low doses with not antidepressant properties. Duloxetine has been found effective in single organ functional disorders. As a treatment for multisystem functional somatic disorder, duloxetine could reduce symptoms and treat comorbid anxiety and depression. It may furthermore enhance the effect of patient education through a hypothesized effect on cognitive functioning. The purpose of the EDULOX trial is to study psycho-EDUcation and duLOXetine alone and in combination. Methods This is a nested study design. The parent trial EDULOX1 (n = 424) will compare a patient education program with enhanced usual care in an open-labelled, randomized controlled trial. In addition to this, eligible participants will furthermore receive either duloxetine or active placebo in the nested, double-blinded randomized controlled trial, EDULOX2 (n = 212). Patient and clinician reported outcomes will be collected through questionnaires. Conclusion The EDULOX trial may establish evidence for treatments applicable for the majority of patients with multisystem functional somatic disorder. If effective, duloxetine would be a more tolerable pharmacological treatment option that can target comorbid depression and anxiety, and potentially boost the effect of patient education

COVID-19-krisen: Forløb og bekymringer: Artikel 1a

Denne artikel leverer en oversigt over og en gennemgang af de konkrete politiske indgreb, som den danske regering foretog med henblik på at opdæmme smittespredning i de første måneder af COVID-19-pandemien i Danmark 2020

Tidslinje : Artikel 1b

Dette er en oversigt over Coronasygdommens første måneder i Danmark

Temanummerets forord

Forord til temanummeret om COVID-19, religion og trivsel i Danmark

Appendix. Metoder og opmærksomhedspunkter

Først og fremmest forklarer appendikset operationaliseringen af surveyet. Dernæst præsenteres beregningerne af forskellige skalaer, det drejer sig om religiøsitet og forskellige skalaer der adresserer det psykiske og eksistentielle velvære. Endelig præsenterer og diskuterer vi problemerne ved at sammenligne surveys indsamlet til forskellig tid og med forskellige udvælgelsesprocedurer af informanterne