Employees as Individually and Collectively Acting Subjects—Key Contributions from Nordic Working Life Research

The Nordic countries—Denmark, Finland, Iceland, Norway, and Sweden—are societies that share many features among themselves that also distinguish them from other industrialized countries. The paper poses the question whether the distinct character of the Nordic societies has generated working life research that is clearly distinguishable from similar research in other countries in terms of distinctness in topics, methods, empirical findings, or theoretical concepts. The aim of this paper is to answer this question by identifying, analyzing, and discussing selected key contributions from Nordic working life research to understand how they research and construe the conditions of humans at work with a special focus on the psychosocial well-being of industrial workers. The paper concludes that the key contributions to Nordic working life research have a distinctive emphasis on collective employee voice and autonomy and an extensive use of empirical and actionoriented research methods. Employees are construed not only as workers resisting exploitations from management or as workers pursuing individual careers, but also as members of collectives who share ideas and aspirations and who legitimately influence the management (and research) using cooperation and pressure

Employees as Individually and Collectively Acting Subjects—Key Contributions from Nordic Working Life Research

The Nordic countries—Denmark, Finland, Iceland, Norway, and Sweden—are societies that share many features among themselves that also distinguish them from other industrialized countries. The paper poses the question whether the distinct character of the Nordic societies has generated working life research that is clearly distinguishable from similar research in other countries in terms of distinctness in topics, methods, empirical findings, or theoretical concepts. The aim of this paper is to answer this question by identifying, analyzing, and discussing selected key contributions from Nordic working life research to understand how they research and construe the conditions of humans at work with a special focus on the psychosocial well-being of industrial workers. The paper concludes that the key contributions to Nordic working life research have a distinctive emphasis on collective employee voice and autonomy and an extensive use of empirical and actionoriented research methods. Employees are construed not only as workers resisting exploitations from management or as workers pursuing individual careers, but also as members of collectives who share ideas and aspirations and who legitimately influence the management (and research) using cooperation and pressure

Forskningsnote Nye former for medindfl ydelse i private virksomheder — ramme- og lokalaftaler om sikkerheds- og samarbejdsorganisationen

Institut for Produktion og Ledelse på DTU har for arbejdsmiljørådet gennemført en undersøgelse af organisationers og virksomheders erfaringer med brug af ramme- og lokal aftaler om sikkerhedsorganisationen. Dette er delvist det private arbejdsmarkeds pendant til det offentliges MED aftaler som blev beskrevet i artiklen Mellem medindflydelse og medbestemmelse-nye samarbejdsformer i amter og kommuner i sidste nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv (7. årg. nr. 3). U ndersøgelsen har afdækket organisationernes forventninger og ønsker til de lokal aftaler, der er indgået på basis af rammeaftalerne, samt hvad deres hidtidige erfaringer er med udbredelsen af lokalaftaler. Des uden er der gennemført en undersøgelse af virksomhe dernes erfaringer med brug af lokalaftaler til organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Undersøgelsen er baseret på interview med repræsentanter for ledelse og med arbejdere. Det er yderligere undersøgt hvil ke vanskeligheder der kan medføre at for søg på at blive enige om en lokalaftale, ikke fører til et resultat

Teknologi og callcentre — mellem masseproduktion og service

Artiklen diskuterer, på hvilken måde callcenter teknologier påvirker kvaliteten af arbejdet. Artiklen fokuserer specielt på, hvordan mulighederne for at relokalisere opkald internt i callcentre, til underleverandører og til/fra udlandet forøger arbejdsgivernes kontrol over arbejdsprocessen. Teknologiernes mulighed for kontrol og overvågning i arbejdet diskuteres i mindre grad. Det konkluderes, at der er sket en taylorisering af arbejdet, men at billedet ikke er entydigt, hvilket dels skyldes behovet for at opretholdet et højt serviceniveau, dels medarbejdernes og fagforeningernes modstand imod simple, ydrestyrede opgaver og overvågning

Teknologi og callcentre — mellem masseproduktion og service

Artiklen diskuterer, på hvilken måde callcenter teknologier påvirker kvaliteten af arbejdet. Artiklen fokuserer specielt på, hvordan mulighederne for at relokalisere opkald internt i callcentre, til underleverandører og til/fra udlandet forøger arbejdsgivernes kontrol over arbejdsprocessen. Teknologiernes mulighed for kontrol og overvågning i arbejdet diskuteres i mindre grad. Det konkluderes, at der er sket en taylorisering af arbejdet, men at billedet ikke er entydigt, hvilket dels skyldes behovet for at opretholdet et højt serviceniveau, dels medarbejdernes og fagforeningernes modstand imod simple, ydrestyrede opgaver og overvågning

Indflydelse i vidensarbejdet - kan man få for meget af det gode?

Det rapporteres stadig oftere, at veluddannede lider af alvorlig stress. Dette forekommer paradoksalt, fordi de ifølge den meget benyttede krav-kontrolmodel ikke burde befinde sig i risiko.zonen. De har udviklende job med høj grad af indflydelse. Det tyder på, at stressforståelsen og krav-kontrolmodellen trænger til at blive diskuteret. Artiklen viser gennem en historisk beskrivelse, at stressbegrebet er til stadig genfortolkning, og at dette ikke alene skyldes akademisk definitionsarbejde. Stressbegrebet afspejler mange forskellige samfundsmæssige interesser, og de konkrete modeller og stressforståelser har stor betydning for, hvilke jobgrupper der betragtes som udsatte, og for hvilke forbyggende tiltag som kan anbefales. Artiklen argumenterer specielt for, at der er problemer med forståelsen af indflydelse i krav-kontrolmodellen, idet den leder til uhensigtsmæssige anbefalinger til forbedringer af vidensarbejdet