Europæernes rejsevaner belyst igennem Ferie- og Forretningsrejseundersøgelserne

Der er i dag kun en begrænset viden om fjernrejser. Enkelte undersøgelser viser, at fjernrejserne har en substantiel miljømæssig belastning og at rejseaktiviteten vokser hurtigt. Behovet for bedre viden og forståelse af rejseaktiviteten er derfor stor. Mangel på data er en væsentlig grund til de få analyser der findes af fjernrejser. Eurostat indsamler imidlertid hvert år data fra en survey, som alle medlemslande er forpligtede til at gennemføre efter nogle fælles overordnede retningslinier. I Danmark kaldes undersøgelsen Ferie og forretningsrejseundersøgelsen. En Europæisk fællesbetegnelse er snarest Tourism Demand Survey. Selv om undersøgelserne ikke fuldt ud lever op til de krav, man stiller til en transport survey fra en transport tilgang (specielt er der ingen information om rejseafstande), at kvaliteten af undersøgelserne i de enkelte lande er ret blandet, og at data kun foreligger som indikator tabeller, finder forfatterne materialet anvendeligt til at belyse Europæernes rejseaktivitet, ikke mindst fordi det dækker 30 lande over en 15 års tidsserie for en væsentlig del af landene. Paperet præsenterer først en oversigt over rejsefrekvensen i de enkelte lande og en sammenstilling af, hvor stor en del af de enkelte landes befolkning, der foretager private udlands og indenlands rejser med overnatning af forskellig varighed. Derefter gennemføres en analyse af udviklingen i rejsefrekvenser på private udlandsrejser med mindst 4 overnatninger. Analyserne viser, at de 30 lande kan inddeles i 3 grupper, 1) de gamle mellem- og nordeuropæiske medlemslande med den højeste rejsefrekvens på private udlandsrejser og den største andel af befolkningen, der er rejseaktiv, 2) 5 Middelhavslande med en meget lav rejsefrekvens på private udlandsrejser, men med en væsentlig større andel der holder ferie m,v, indenlands samt 3) de nye medlemslande, der har en lavere rejsefrekvens end førstnævnte gruppe, men væsentlig højere end middelhavslandene. Analysen af udviklingen i rejseaktivitet viser en samlet indkomstelasticitet på 1,8 for alle land under ét, og væsentlig over 1 for de 3 grupper hver for sig. Et muligt mætningspunkt i udviklingen diskuteres. Dette foreslås at ligge ved at ca. 90% af befolkningen rejser udenlands årligt og har ca 2 rejser i gennemsnit. Men hertil kommer de kortere rejser, typisk weekendrejser, som ikke er analyseret i detaljer i dette paper

Europæernes rejsevaner belyst igennem Ferie- og Forretningsrejseundersøgelserne

Der er i dag kun en begrænset viden om fjernrejser. Enkelte undersøgelser viser, at fjernrejserne har en substantiel miljømæssig belastning og at rejseaktiviteten vokser hurtigt. Behovet for bedre viden og forståelse af rejseaktiviteten er derfor stor. Mangel på data er en væsentlig grund til de få analyser der findes af fjernrejser. Eurostat indsamler imidlertid hvert år data fra en survey, som alle medlemslande er forpligtede til at gennemføre efter nogle fælles overordnede retningslinier. I Danmark kaldes undersøgelsen Ferie og forretningsrejseundersøgelsen. En Europæisk fællesbetegnelse er snarest Tourism Demand Survey. Selv om undersøgelserne ikke fuldt ud lever op til de krav, man stiller til en transport survey fra en transport tilgang (specielt er der ingen information om rejseafstande), at kvaliteten af undersøgelserne i de enkelte lande er ret blandet, og at data kun foreligger som indikator tabeller, finder forfatterne materialet anvendeligt til at belyse Europæernes rejseaktivitet, ikke mindst fordi det dækker 30 lande over en 15 års tidsserie for en væsentlig del af landene. Paperet præsenterer først en oversigt over rejsefrekvensen i de enkelte lande og en sammenstilling af, hvor stor en del af de enkelte landes befolkning, der foretager private udlands og indenlands rejser med overnatning af forskellig varighed. Derefter gennemføres en analyse af udviklingen i rejsefrekvenser på private udlandsrejser med mindst 4 overnatninger. Analyserne viser, at de 30 lande kan inddeles i 3 grupper, 1) de gamle mellem- og nordeuropæiske medlemslande med den højeste rejsefrekvens på private udlandsrejser og den største andel af befolkningen, der er rejseaktiv, 2) 5 Middelhavslande med en meget lav rejsefrekvens på private udlandsrejser, men med en væsentlig større andel der holder ferie m,v, indenlands samt 3) de nye medlemslande, der har en lavere rejsefrekvens end førstnævnte gruppe, men væsentlig højere end middelhavslandene. Analysen af udviklingen i rejseaktivitet viser en samlet indkomstelasticitet på 1,8 for alle land under ét, og væsentlig over 1 for de 3 grupper hver for sig. Et muligt mætningspunkt i udviklingen diskuteres. Dette foreslås at ligge ved at ca. 90% af befolkningen rejser udenlands årligt og har ca 2 rejser i gennemsnit. Men hertil kommer de kortere rejser, typisk weekendrejser, som ikke er analyseret i detaljer i dette paper

Environmental Impact of Long Distance Travel

This paper presents an analysis of the CO2 emission resulting from long distance travel by Danes. The emissions are analysed as the Danes’ footprint the whole way from Denmark to the final destination. International travel represents 31% of the Danes’ CO2 emission from passenger travel and the climate burden from long overseas distances is especially high even though only few travel overseas. The travel activity is furthermore increasing much more for long distances than for European destinations. Domestic travel activity with overnight stay is nearly stagnating. The study furthermore shows that the Danish development is not especially outstanding compared to other countries

138— Clean Energy & Transportation in China

In our presentation, we are going to analyze China’s energy and transportation policies. We are interested in how China will develop its transit policy with the growth of the population and the addition of several new urban cities. The way these cities are planned will not only have an impact on China but on the rest of the world. We will focus on the emergence of green technology and how China is exporting its technology globally

Systemic analysis of the response of Aspergillus niger to ambient pH

Systems modeling of Aspergillus niger under different pH conditions reveals novel pH-regulated metabolic genes and signaling genes in the pal/pacC pathway