OM OPLEVELSEN AF DE ANDRES LIDELSER. Tiltrædelsesforelæsning

Titlen på dette omskrevne foredrag er inspireret af Franz Froms klassiske værk, »Om oplevelsen af andres adfærd«, hvori From bemærker, at vi er tilbøjelige til at give andre mennesker skylden, når vi ikke forstår dem, eller når deres adfærd ikke svarer til vore forventninger. Denne iagttagelse sættes i relation til vurderingen af psykopatologi i den transkulturelle kliniske praksis, og mere specifikt i relation til anvendelsen af det internationale diagnostiske system, DSM-IV. Den implicitte ethnocentriske slagside af denne og lignende diagnosticeringsmetoder diskuteres i lyset af forfatterens eget arbejde med indvandrere og flygtninge i Danmark

MELLEM SUNDHED OG SYGDOM: REFLEKSIONER OVER SOMATISERING

Embedded in the concept of somatization, lie two of the most difficult problems of psychology: the relationship between body and mind and the question of causality, the term »somatization« presupposing both psychophysical dualism and psychological etiology. The implications of these positions for diagnosis and treatment are discussed in relation to the two different meanings of the concept: 1) as medically unexplained physical complaints, and 2) as a process of psychosomatic disorganisation, with or without objective anatomical and/or physiological etiology. It is in thelatter connotation, inspired by recent french psychoanalytic thinking, that the author finds the use of the term somatization justifiable and clinically meaningful.Somatiseringsbegrebet konfronterer os med to af psykologiens vanskeligste problemer: sjæl-legeme problematikken og kausalitetsspørgssmålet, idet brugen af ordet somatisering per definition indebærer psykofysisk dualisme og psykisk kausalitet. I artiklen diskuteres disse antagelsers betydning for diagnose og behandling, og der fokuseres på to meget forskellige anvendelser af begrebet. Somatisering kan bruges enten i betydning »medicinsk uforklarlige sygdomme«, hvor fravær af objektiv fysisk ætiologi spiller den væsentligste rolle i diagnosen, eller som betegnelsen for en psykosomatisk desorganisationsproces, med eller uden fysiske årsager. Det er i den sidstnævnte betydning, at brugen af begrebet somatisering forekommer forsvarligt og klinisk meningsfuldt

DIAGNOSER I TVÆRKULTUREL SAMMENHÆNG

Kulturbegrebet bruges på to forskellige måder i klinisk psykologi og psykiatri. I den ene retning betragtes kultur som et konstituerende element i organismen, her indgår kulturelle faktorer på linie med organiske faktorer i forståelsen af psykopatologiske fænomener. I den anden retning inddrages kulturbegrebet kun i tilfælde, hvor de organiske årsager er uklare og ukendte, og hvor det kulturelle nærmest bliver set som en modpol til det biologiske. Det såkaldte kulturbundne syndrom »ataque de nervios « (anfald af nerver) bruges i denne artikel som illustration på sidstnævnte retning. En række tilsyneladende universale reaktioner på psykosociale belastninger mystificeres ved, at man bevarer den spanske betegnelse for noget så udbredt som »dårlige nerver«. En betegnelse, der også bruges for lignende tilstande i mange andre sprog, fx. engelsk, fransk, dansk, italiensk, tysk, tyrkisk, arabisk og kurdisk. Den overdrevne opmærksomhed på det kulturspecifikke resulterer ofte i en tilsløring af væsentlige universale samspil mellem emotion, kognition og fysiologi. Artiklen slutter med et forslag til relevante spørgsmål ved tværkulturelle diagnostiske interviews

ANALISIS SISTEM APLIKASI YANG BERJALAN DAN RENCANA PROYEK DI DEPARTEMEN TEKNOLOGI INFORMASI PT. SECURICOR INDONESIA JAKARTA DENGAN METODE NEW INFORMATION ECONOMICS

ANALISIS SISTEM APLIKASI YANG BERJALAN DAN RENCANA PROYEK DI DEPARTEMEN TEKNOLOGI INFORMASI PT. SECURICOR INDONESIA JAKARTA DENGAN METODE NEW INFORMATION ECONOMIC