AT SKÆRE SMERTEN BORT - om cutting som drug

I de senere år er forekomsten af selvmutilerende adfærd og særligt cutting – det at skære sig selv med barberblad, kniv, glasskår eller lignende – steget meget. Specielt blandt yngre kvinder ses en udvikling, der starter med en impulsiv selvmutilerende handling, der gentages, og efterhånden bliver cutting den anvendte metode til at dulme en indre smerte. Nogle patienter udvikler en massiv afhængighed med craving, toleranceøgning, abstinenssymptomer ved hurtig seponering, samt recidivrisiko i et forløb, der ligner afhængighedssyndromer, som vi kender fra alkohol- og medicinmisbrug. Artiklen beskriver indledningsvis selvmutilerende adfærd som kulturel praksis og som psykopatologisk fænomen. Herefter gennemgås prevalensundersøgelser, og derefter undersøges den psykiske funktion af cutting. Endelig slutter artiklen med en gennemgang af henholdsvis psykologiske og biologiske teorier om udvikling af cutting-afhængighed

SEKSUEL ACTING OUT HOS PROFESSIONELLE BEHANDLERE: om seksuelle forhold i det terapeutiske rum.

In the past 20 years a great tabu has been broken: sexual relationships among patients and the helping professionals. In the history of psychoanalysis we find a lot of examples of sexual relating in the therapeutic setting. Psychoanalysis has a tradition of reflecting upon the relationship between patient and therapist, and this might be the reason that sex in the analytic setting has been discussed so openly. In traditional medicin sex among doctors and patients has probably occured frequently, but has not been discussed. Surveys show that up to 10% of doctors have had sexual relationships with patients. In this article the reactions of the patients are discussed. The symptoms are much like PTSD-symptoms: ambivalence, guilt, lability ofmood, shame, flashbacks, sexual dysfunctions, inability to trust, anxiety and anger. The psychodynamics of the offending therapist are discussed. Often sex in the therapeutic setting is an acting out of narcissistic and oedipal conflicts. Finally the princip les of treatment are outlined.I de sidste 20 år han man fået indblik i endnu et tabu område: seksuelle forhold mellem patienter og deres behandlere. I psykoanalysens historie har dette tidligere været tematiseret – der er her tradition for at reflektere over overførings-/modoverføringsrelationen. Undersøgelser viser, at op imod 10% af professionelle hjælpere har haft seksuelle kontakter til deres patienter/klienter. I artiklen beskrives patienternes reaktioner, der kan ligne PTSD- eller borderlinesymptomer: ambivalens, svingende selvfølelse, skyld, skam, letvakt vrede og angst, seksuelle problemer samt vanskeligheder i interpersonelle relationer. Dynamikken hos behandleren, der foretager den seksuelle grænseoverskridelse gennemgås. Der ses ofte acting out af narcissistiske og ødipale konflikter. Endelig gennemgår artiklen en række centrale temaer i den psykoterapeutiske behandling af patienter; der har været involveret i seksuelle forhold til tidligere behandlere

Sexuel symptomdannelse i et psykosomatisk perspektiv

Artiklen betragter sexuelle dysfunktioner som en psykosomatisk reaktionsform. Efter et hastigt overblik over psykodynamiske teorier om psykosomatiske reaktioner, hvor især teorierne om "resomatisering" og præverbal symbolisme fremhæves som relevante for den kliniske sexologi beskrives sexuel symptomdannelse. Fokus lægges på udviklingen af sexuelle dysfunktionerog der skelnes imellem forskellige niveauer af årsager. Grundtanken er, at sexuelle dysfunktioner opstår, når det psykiske beredskab ikke er i stand til at bearbejde den underliggende konflikt. Således får symptomet en defensiv funktion: Det beskytter individet imod angstprovokerende indsigt.In the article sexual dysfunctions are considered to be psychosomatic reactions. After a quick survey of psychodynamic theories, where especially theories of"resomatization" and preverbal symbolism are emphasized as relevant to clinical sexology, the development of sexual symptoms is described. The development of sexual dysfunctions is focused on and a distinction ismade between different levels of causes. The basic idea is thai sexual dysfunctions develop when the psychic readiness is unable to handle the underlying conflict. Thus the symptom gets a defensive function in protectiong the individual against an anxiety-provoking insight

ATTACHMENT – EN INTRODUKTION

I de sidste 10-15 år har attachment- eller tilknytningsteori spillet en stor rolle i såvel udviklingspsykologisk forskning som i forståelse af psykopatologi hos voksne. Teorien beskriver den proces, der resulterer i barnets livsnødvendige binding til moderen, og hvordan denne tilknytning resulterer i nogle indre mentale strukturer – »internal workingmodels« – der ligesom byggesten i et fundament får betydning for dannelsen af barnets personlighed og senere interaktion med omgivelserne: »the way in which an individual’s attachment behaviour becomes organised within his personality turns the pattern of affectional bonds he makes during his life« (Bowlby 1980, p.41). De to vigtigste personer bag attachmentteorien er den engelske børnepsykiater og psykoanalytiker John Bowlby (1907-1990) og hans senere medarbejder, den canadiske børnepsykolog Mary Ainsworth (f. 1913), der på empirisk grundlag har videreudviklet hans teori. John Bowlby er uddannet psykoanalytiker (1937) og har gået i analyse hos kleinianeren Joan Rivière. Han kom imidlertid i modsætning til Britiske psykoanalytiske Selskab, bl.a. fordi Bowlby forkastede driftsteorien til fordel for en teori om instinkternes betydning for artens overlevelse. Inspireret af etologer som Konrad Lorenz opfatter han tilknytning som en instinktivt betinget adfærd. Uenigheden drejede sig endvidere om nogle videnskabsteoretiske forhold: Bowlby ville erstatte psykoanalysens retrospektive tilgang med en prospektiv tilgang til mulige patogene mekanismer, han gik ind for observationer af spæd- og småbørn for at forstå deres psykiske udvikling, og han mente endvidere, at man kunne inddrage etologiske data – observationer af dyreadfærd – for at forstå det menneskelige. Han var selvsagt specielt optaget af børns tab af en moderfigur inden for de første leveår

Narcissisme - almagt eller afmagt?

Artiklens udgangspunkt er det klinisk psykologiske faktum, at de narcissistiske personlighedsforstyrrelser er blevet så almindelige, at denne diagnose nu efter 10-15 års heftig debat har opnået en officiel status som psykiatrisk diagnose, omend endnu kun i USA, hvor denne diagnose er optaget i Diagnostic and Statistical Manual of MentalDisorders (DSM III). Artiklen gennemgår den her opstillede diagnosebeskrivelse og analyserer på baggrund heraf to danske cases. Herefter behandles to teorier om Narcissistiske personlighedsforstyrrelser, nemlig henholdsvis Kohuts og Kernbergs, der påvises at afvige fra hinanden på flere væsentlige punkter. Forfatteren henfører disse uoverensstemmelser til, at disse teorier ikke er alternative forklaringer på den samme type af lidelse, men derimod beskrivelser af to forskellige tilstandsbilleder - to forskellige narcissistiske lidelser. De patienter, som er Kernbergs udgangspunkt er langt dårligere integreret og således mere syge end Kohuts. I forlængelse af denne påviste diskrepans fremfører forfatteren til sidst det synspunkt, at det er en misforståelse at betragte Narcissistisk Personlighedsforstyrrelse som en nosologisk entitet. I stedet er der snarere tale om en klasse af indhyrdesforskellige narcissistiske personlighedsforstyrrelser

Freuds sygehistorier - den levende fiktion

I de seneste år er tre af Freuds sygehistorier - Dora, Lille Hans og Ulvemanden - udkommet på dansk (alle indledt og kommenteret af Ole Andkjær Olsen og Simo Køppe). I den anledning har artiklensforfatter genlæst dem og kommenteret Freuds metode, vanskeligheder og resultater. I modsætning til ved læsning af de teoretiske skrifter giver sygehistorierne indblik i processen i Freuds arbejde. For yderligere at få en fornemmelse af, hvad der skete i analysetimerne refereres oplevelser fra nogle af hans analysander.Konklusionen er, at Freud selv i praksis ikke handlede helt så regelret, som han fordrede af analytikeren i sine tekniske skrifter.During the latest years three of Freuds cases - Dora, Little Hans and the Woolfman - have appeared in Danish (all introduced and commented by Ole Andkjær Olsen and Simo Køppe). The author of this article has reread them, and comments on Freuds method, difficulties and results. Freuds cases offer you an outline of the process in his analytic work, much more than it is possible to extract from his technical writings. To give further information of what happened during the analytical hours some of his patients views on their experience of the analysis are included. - The conclusion is that Freud did not aet quite as strictly himself, as he demands the analyst to do in his technical writings

PÆDOFILI – DEN ULYKKELIGE PERVERSION

Pædofili betyder seksuel tiltrækning og måske kærlighed til børn. Igennem historien har seksuelle forhold mellem børn og voksne i perioder været en del af den etablerede kultur, men specielt i de senere år er det blevet kraftigt fordømt. Artiklen gennemgår diagnosen og konkluderer at pædofili er mange forskellige ting. Vores viden om pædofili som perversion stammer overvejende fra psykoanalytiske kilder. Et tilbagevendende tema i disse teorier er, at den pædofile med sin seksuelle tiltrækning og kærlighed giver barnet det, han selv har savnet som barn. Barndommens passive rolle vendes således til aktiv hos den voksne pædofile.Pedophilia means sexual attraction and perhaps affection to children. Through history sexual relations between children and grown-ups have been a part of the established culture, but especially during the later years it has been strongly condemned. The article goes through the diagnosis and concludes that pedophilia is many different things. Our knowledge of pedophilia as a perversion descends mainly from psychoanalytical sources. Arecurrent subject for these theories are that the attraction of the pedophile gives the child what he himself was deprived of as a child. Thechildhood's role is connected to an asset for the grown-up pedophile

Metaforer i psykoterapi

Artiklen beskriver to former for sprog, nemlig et entydigt, denotativt sprog, der især er knyttet til sekundærprocesseme, og et »andet sprog«, der er knyttet til billeder og metaforer. Det sidste sprog sættes i relation til primærprocesaktivitet. Det understreges, at de to sprogformer er ekstreme positioner i et kontinuum. Artiklen koncentrerer sig især om det »andet sprog«. Forskellige opfattelser af metaforer og symboler gennemgås, og det konkluderes, at metaforen har en speciel plads i psykoterapi, fordi den bygger bro imellem det konkrete og det abstrakte, det bevidste og det ubevidste, det kognitive og det emotionelleog primær- og sekundærprocesseme. Artiklen advokerer for en »symbolsk attitude« i psykoterapien, der i egentligste forstand er en hermeneutisk tilgang til patientens fremstilling.This article describes to types of language, that is 1) An unambiguous, literally mode of expression, which is primarily associated with the secondary processes, and 2) the »other language« - a language of imagery and metaphors, which is related to primaryprocess activity. It is pointed out that these to types of languages are extremes in a continuum. This article concentrates on the »other language«. Different conceptions of metaphors and symbols are developed, concluding that the metaphor has a specialplace in psychotherapy, because it build a bridge over concrete and abstract, conscious and unconscious, cognitive and emotional, and primary- and secondary processes. This article advocates for a »symbolic attitude« in psychotherapy, which in its proper meaning is a hermeneutic attitude to the patient's story and way of telling it

Shakespeare som indre supervisor

Murray Cox og Alice Theilgaard:Shakespeares as Prompter. The amending imagination and the therapeutic process(foreword by Adrian Noble and Ismond Rosen). Jessica Kingsley Publishers. 480 p. Pris: 22,50£Murray Cox og Alice Theilgaard:Shakespeares as Prompter. The amending imagination and the therapeutic process(foreword by Adrian Noble and Ismond Rosen). Jessica Kingsley Publishers. 480 p. Pris: 22,50