Gentaget selvmordsforebyggende behandling - Behandling som den signifikante anden

Baggrund I dette studie undersøges en population på 3027 patienter med et initialt selvmordsforsøg. Det primære mål for studiet er en sub population af patienter med selvmordsforsøg og selvmordstanker (n = 377), der har deltaget i mere end en behandling over en periode på 20 år. Den valgte population er blevet sammenlignet med resten af populationen af patienter ( n = 2650 ) med kun ét behandlingsforløb. Formålet med undersøgelsen var at afklare, om det er muligt at påvise en udvikling gennem en række behandlinger, der kan bidrage med oplysninger om specifikke karakteristika for patienterne og forbedringer i deres behandling, der kunne oplyse os om effekten af behandlingen på patienterne og på at reducere deres på selvmordsforsøgs rate. Metoder Den metodiske tilgang er mixed design ( Creswell 2009) med både kvantitativ og kvalitativ metode i dataindsamlingen og i analysen. Den overliggende metodiske ramme er casestudie (Yin 2009; George 2005; Flyvbjerg 1991). Casestudiet består af en række patientforløb, hvor hver patient har haft mere end ét registreret behandlingsforløb i databasen (n = 377). Kvantitativ undersøgelse blev udført ved hjælp af Microsoft SPSS 21 på de 377 patienter på baggrund af elementer fra en klinisk spørgeskema 72 post, der er anvendt til indsamling af data om patienter siden starten på forebyggelse af selvmord i Odense i 1992. Desuden blev 56 journaler udvalgt fra populationen på grundlag af antallet af successive behandlinger og gennemgået ved hjælp af Grounded Theory tilgang ( Glaser et al 1967 Braun & Clarke 2006). Principal Components Analysis (PCA ) blev anvendt til en multivariat analyse af 32 items i datasættet. Bivariate analyser af sammenhænge mellem baggrundsvariable og de valgte emner er blevet foretaget. Resultaterne er præsenteret i frekvenser og procenter, primært i tabeller og figurer. Chi2 signifikans test er foretaget på alle analyser af forbindelser. Resultater Fra de kvalitative analyser udkrystalliseres 2 hovedtemaer, et, der indsamler oplysninger om patienterne, deres liv med sociale og psykologiske problemer og et, der indeholder oplysninger om deres relation til behandling , komplians og den mening behandlingen udgør for dem. Behandlingen synes at reducere niveauet af selvmordsforsøg gennem en forøget tendens til at søge hjælp før der forsøges igen og ved at forbedre relationelle færdigheder. De kvantitative analyser har vist signifikante forskelle mellem dem, der gentager behandling, og dem, der ikke gør det med hensyn til alder, diagnoser, misbrug af alkohol og / eller stoffer og navnlig i deres relationelle problemer. Dette støtter resultaterne af den kvalitative forskning. I den samlede population af patienter viser kronisk sygdom med smerter sig at have stor betydning og relation til stigende alder og ensomhed. Konklusion Studiet viser en signifikant sammenhæng mellem sociale og psykologiske karakteristika for patienterne og deres komplians overfor behandling og deres måde at profitere af behandlingen på. Behandlingen reducerer selvmord samt selvmordsforsøg, og terapeutiske redskaber ved behandlingen kan spores i forbedrede relationelle færdigheder mellem behandlingerne . Behandlingen i Center for forebyggelse af selvmord og dets åbne adgang til gentagen behandling synes at fungere som en "signifikant anden ", der er til rådighed, når livet bliver hårdt, der lytter uden fordømmelse og giver konkrete redskaber til at håndtere livet og relationerne. Selv over lange tidsspand husker patienterne, hvor de skal søge hjælp, og de synes at bruge anerkendelse som en måde at håndtere et liv med udbrud af selvmordstanker