Landsbyfællesskabet i det 18. århundrede. En studie i vider og vedtægter.

Artiklen undersøger landsbyfællesskabet i 1700-tallet med udgangspunkt i landsbyerne Ørsted og Voer i Rougsø herred på Djursland. Fra begge landsbyer kendes landsbyvedtægter, i det ene tilfælde med stærk indflydelse fra godsejeren, i det andet fastsat af bønderne selv. Artiklen gennemgår de forskellige emner, vedtægterne vedrører. Der er omfattende bestemmelser om landsbystyret på den ene side og om forskellige sider af landbrugsdriften på den anden. Det sidste omfatter både markarbejder, græsning, hegn og andet. Et gennemgående træk er, at fællesskabet og dets rettigheder er forbeholdt gårdmændene, mens husmændene holdes ude

Den bortforpagtede statsmagt. Godsejeren som offentlig administrator i det 18. århundrede.

Før 1800-tallet rådede staten ikke over noget embedsapparat på landet. Den enevældige stat valgte derfor at bruge godsejerne som sin forlængede arm. Artiklen gennemgår den lange række af felter, hvor godsejerne fungerede som offentlig administrator. Det første felt, som undersøges, er retsvæsenet og velfærdsopgaver. Nogle godsejere havde birkeret, så godset var en retskreds. Adelige og andre særligt privilegerede godsejere havde ret til sigt og sagefald. Alle godsejere varetog skiftevæsenet, mens godsejernes deltagelse i forvaltningen af kirke, skole og fattigvæsen varierede.Næste del af undersøgelsen er viet godsejernes opkrævning af ydelser til staten. En helt central del af godsejernes offentlige forvaltning var skattevæsenet, som påhvilede alle godsejere. Desuden varetog godsejerne også udskrivning af soldater bortset fra, når det gjaldt udpræget strøgods. Netop denne beføjelse var ledsaget an en række tvangsmidler. Til sidst ses på den mest eksklusive form for godsejerforvaltning, nemlig lensbesiddernes funktion som amtmænd over deres grevskaber og baronier

Markdrift og hoveri på Løvenborg 1771-72

Fra godset Løvenborg på Sjælland findes en helt usædvanlig hoveribog, som sammen med hoverireglementet og godsregnskaberne giver stor indsigt i markdriften og hoveriet. Markdriften fulgte moderne principper med en omfattende jordbearbejdning. Man kan følge, hvordan den forløb, og hvad der blev sået og avlet. Af godsets bønder slap et mindre antal gårdmænd og de fleste husmænd med et ret beskedent hoveri, mens de øvrige gjorde hoveri i større omfang. Et centralt resultat er, at der reelt blev ydet en del mindre hoveri, end hoverireglementet fastsatte