University Innovation and the Professor’s Privilige

Publisher PD

Analyse af elbilers forbrug

Det er et mål for EU at opnå en kraftig reduktion i udledningen af CO2 fra transportsektoren. Elbiler kan være en af måderne at opnå dele af denne reduktion fordi det er muligt at oplade elbiler med strøm fra vedvarende energikilder så som vindmøller. En væsentlig udfordring med at erstatte brændstofbiler med elbiler er, at elbilerne har en betydelig kortere rækkevidde. Denne artikel anvender GPS data fra 164 elbiler og 447 brændstofbiler til at undersøge om der er forskelle på, hvordan elbiler og brændstofbiler anvendes og hvilke hastigheder de kører med. Herudover anvendes forbrugsdata (CAN bus data) fra elbiler til at vurdere på den faktiske rækkevidde for disse biler. Hovedkonklusionerne er, at ture i elbiler generelt er lidt kortere, at elbiler kører lidt stærkere i byerne, men betydeligt langsommere på motorvejene. For rækkevidden af elbiler konkluderes det, at dette er meget afhængigt af årstiden (temperaturen) og spænder fra 77 km (vinteren) til 130 km (sommeren) for den type af elbiler undersøgt i denne artikel

Hurtigste versus mest brændstoføkonomiske ruter

Der er stort fokus på at forbedre brændstoføkonomien i transportbranchen generelt. I denne artikel anvendes brændstoftallene fra Controller Area Network Bus (CANBus) kombineret med GPS data til at skabe et digitalt vejkort, hvor det er muligt at sammenligne de hurtigste ruter med de mest brændstoføkonomiske ruter. Kortet er baseret på ca. 100 millioner CANBus observationer og ca. 2,1 milliarder GPS observationer. Hovedkonklusionen er, at CANBus data kan anvendes til at estimere brændstofforbruget for en rute. Sammenlignet med estimering af køretider er det mere kompliceret at estimere brændstofforbrug fordi der er eksterne faktorer som påvirker forbruget f.eks. chaufførens kørestil, køretøjs vedligeholdelsesstand og vejret. På websiden daisy.aau.dk/its kan hurtigste, korteste og mest brændstoføkonomiske rute sammenlignes for hele Danmark

Hurtigste versus mest brændstoføkonomiske ruter

Der er stort fokus på at forbedre brændstoføkonomien i transportbranchen generelt. I denne artikel anvendes brændstoftallene fra Controller Area Network Bus (CANBus) kombineret med GPS data til at skabe et digitalt vejkort, hvor det er muligt at sammenligne de hurtigste ruter med de mest brændstoføkonomiske ruter. Kortet er baseret på ca. 100 millioner CANBus observationer og ca. 2,1 milliarder GPS observationer. Hovedkonklusionen er, at CANBus data kan anvendes til at estimere brændstofforbruget for en rute. Sammenlignet med estimering af køretider er det mere kompliceret at estimere brændstofforbrug fordi der er eksterne faktorer som påvirker forbruget f.eks. chaufførens kørestil, køretøjs vedligeholdelsesstand og vejret. På websiden daisy.aau.dk/its kan hurtigste, korteste og mest brændstoføkonomiske rute sammenlignes for hele Danmark

Virtual reality-assisted cognitive behavioural therapy for outpatients with alcohol use disorder (CRAVR):A protocol for a randomised controlled trial

Introduction Alcohol use disorder (AUD) is a brain disorder linked to over 200 health conditions. Cognitive behavioural therapy (CBT) is considered the best practice in the treatment of AUD, but more than 60% of patients relapse within the first year after treatment. Psychotherapy combined with virtual reality (VR) has received increasing interest in the treatment of AUD. However, existing studies have primarily investigated the use of VR for cue reactivity. We therefore aimed to investigate the effect of VR-assisted CBT (VR-CBT). Methods and analysis This study is an assessor-blinded, randomised clinical trial being conducted at three outpatient clinics in Denmark. We will randomise 102 patients to 14 individual sessions of either manualised VR-CBT or CBT. The VR-CBT group will receive exposure to immersive high-risk VR situations from a pub, bar/party, restaurant, supermarket and at-home (30 videos) to activate high-risk-related beliefs and cravings for subsequent modification using CBT techniques. The treatment period is 6 months, and follow-up visits will be performed 3, 6, 9 and 12 months after inclusion. The primary outcome measure is the change in total alcohol consumption from baseline to 6 months after inclusion, measured with the Timeline Followback Method. Key secondary outcome measures include changes in the number of heavy drinking days, alcohol cravings, cognition, and symptoms of depression and anxiety. Ethics and dissemination Approval has been obtained by the research ethics committee in the Capital Region of Denmark (H-20082136) and the Danish Data Protection Agency (P-2021-217). All patients will receive both oral and written information about the trial and written informed consent will be obtained from each patient before inclusion. The study results will be disseminated in peer-reviewed publications and conference presentations. Trial registration number ClinicalTrial.gov, NCT05042180.</p