Forord

Antropologer har studeret magi, siden faget trådte sine barnesko. I dag, hvor antropologien er blevet en gammel dame, er indsigterne fra de første skridt stadig væsentlige. Det viser dette særnummers artikler med al tydelighed. &nbsp

Forord

Dette dobbelte temanummer af Tidsskriftet Antropologi nr. 72 og 73 er baseret på et forskningsseminar afholdt i maj 2014 af det såkaldte Norden-netværk med titlen „Ethnographies of Welfare State Transformations“. Norden-netvæket bestå af danske antropologer fra forskellige akademiske institutioner, som har det til fæles, at de laver feltarbejde i Norden/Skandinavien og møes for at fremme antropologisk teoridannelse og debat om denne etnografiske region. Oplæget til forskningsseminaret var at diskutere politolog og professor ved CBS Ove Kaj Pedersens meget omtalte samtidsdiagnostik om velfædsstatens transformation i retning af „onkurrencestaten“ (Pedersen 2011, Hans Reitzels Forlag) i relation til aktuelle etnografiske studier af møet mellem staten og dens borgere. Vi efterlyste endvidere diskussioner af, hvorvidt og hvordan ædringer af velfædsstaten har og få konsekvenser for centrale begreber som lighed, enshed, fælesskab og egalitæ individualisme, som har domineret den regionale etnografiske litteratur om Norden/Skandinavien. Flere oplæ fra seminaret har fundet vej til temanumrene, ligesom andre er kommet til. &nbsp

Shamanen, jomfruen og skattevæsenet.:Portræt af en mirakelmager fra det sydlige Chile.

This article presents the case of the shaman José Karipan, who is considered one of the most powerful and popular shamans in southern Chile. The article explores the success of his practice as a healer, by analyzing the relationship between healing, identity and the socio-economic and political context of Southern Chile. It is argued that shamanistic medical practice is so popular among patients in Southern Chile due to its sensitivity to their historical past and socio-political reality. The shaman’s practice and figure build upon symbols and aspects of his social environment; the shaman is Roman Catholic and claims to receive his healing power from the Virgin of Carmen, the national saint of Chile. Furthermore, he is publicly known for a conflict with the local taxation authorities, who accuse him of failing to claim tax for his income as a healer. These factors serve to challenge the logic of the Chilean state but also show how the shaman’s personal practices are embedded inside the logic of the state, and draw upon national symbols as a source of power. &nbsp

Mad, Kontrol og Subjektivitet

I bogen Liquid Life gør Zimunt Bauman den interessante observation at selv om bestseller listen i USA ændrer sig hver uge, er der altid to typer af bøger, som ufravigeligt findes på listen: kogebøger, som tilbyder lækre og forførende retter og diæt manualer, som tilbyder forskellige regimer til at opnå slanke og nydelige kroppe (2005: 89). Man skal ikke åbne mange aviser og blade i dagens Danmark førend man er klar over at mad også er et allestedsnærværende tema i den offentlige diskurs herhjemme og at mad både knytter an til en forestilling om kulinarisk nydelse som en rundbestanddel i et lykkeligt liv, og som et middel til at opnå en sund krop. I mediebilledet er kokke som Camilla Plum, Claus Meyer og Jamie Oliver vor tids stjerner, der inspirerer til at afprøve nye og inspirerende opskrifter, og hvis man bekymrer sig om, hvordan man skal kombinere de kulinariske udfoldelser med en sund krop, kan man lade sig inspirere af livsstilsprogrammer som Praxis og Livet er Fedt. Også i den offentlige forebyggelsesstrategi finder vi en allestedsnærværende diskurs om mad. For sundhedens skyld opfordres danskerne til at spise seks stykker frugt og grønt om dagen, spise fisk to gange om ugen og nøjes med 5 genstande om dagen og ½ liter saftevand om ugen. Mad-indtag skal måles, vejes og kontrolleres – af hensyn til folkesundheden. Budskaberne der kobler mad til nydelse og mad til selvkontrol er overalt. I kampagner og reklamer, i tv-programmer, aviser og ugeblade.Spørgsmålet for denne artikel er hvordan forbrugere navigerer mellem disse to så tilsyneladende kontrasterende tilgange til mad og spisning. Baggrunden er en etnografisk Baggrunden er en etnografisk undersøgelse blandt danske forbrugere om deres forbrug af fødevarer og opfattelser af sundhed. Vi var stærkt forundrede over ovenfor beskrevne dobbelttydighed i den offentlige diskurs om mad og sundhed, og lige så stærkt inspirerede af tidligere forskere, herunder særligt Gregory Bateson og Niklas Rose. Vi forventede på den baggrund at møde mennesker som var ofre for urimelige krav om selvkontrol, og som kæmpede en kamp for at navigere inden for to modsatrettede diskurser om kost. Vores forforståelse blev imidlertid gjort til skamme. For det vi primært så, var ikke mennesker som kæmpede urimelige kampe. I stedet så vi mennesker som skabte sig selv i samfundets spejl på befriende og uventede måder. Og derfor er denne artikel blevet det den er: en granskning af de forskelligartede måder 34 danskere forbinder mad, selvkontrol og subjektivitet anno 2009.  

Truth in social marketing: applying truth frameworks to the strategic evaluation of social marketing campaigns

Marketing regulations and codes of conduct require that all claims conveyed by a campaign should be truthful. Although social marketing may convey all types of claims (factual, emotional, symbolic, behavioural) the commitment to behavioural change puts special emphasis on understanding how to evaluate the truthfulness of behavioural claims. This paper provides a framework for the evaluation of truthfulness of behavioural claims in social marketing. First, we introduce the correspondence, coherence and pragmatic theories of truth. We then test three examples against the theories, demonstrating how social marketing campaigns may fail to meet the requirements of truthfulness. Finally, we introduce the idea of truth equilibrium, suggesting conditions under which it is justified to execute a campaign that fails on one truth dimension