Can organic farming help to reduce N-losses? Experiences from Denmark

This study is in two parts. In the first part, nitrogen N)losses per unit of milk and meat in Danish conventional and organic pig and dairy farming were compared on the basis of farm data. In the second part, organic and conventional dairy farming were compared in detail, using modelling. N-surpluses at different livestock densities, fodder intensities, and soil types were simulated. Finally, simulated N-surpluses were used in national scenarios for conversion to organic dairy farming in Denmark. In Part one, pig farming was found to have a higher N-efficiency than dairy farming. Organic pig production had a lower N-efficiency and a higher N-surplus per kg meat than conventional pig production. The possibilities to reduce N-loss by conversion to organic pig production therefore appear to be poor. Organic dairy farming had a higher N-efficiency and a lower N-surplus per kg milk than conventional dairy farming. Conversion from conventional to organic dairy farming may therefore reduce N-losses. In Part two, a positive correlation between livestock density and N-surplus ha−1 was found for dairy farming. For all simulated livestock densities, fodder feeding intensities and soil types, organic systems showed a lower N-surplus per unit of milk produced than conventional systems. National scenarios for dairy farming showed that the present Danish milk production could be achieved with a 24% lower total N-surplus if converted from intensive conventional farming to extensive organic farming. At the same time, N-surplus ha−1 and N-surplus (tmilk) −1 would be lowered by 50% and 25%respectively. Changing from intensive to extensive conventional dairy farming with a livestock density equal to that in the organic scenario resulted in a reduction in N-surplus ha−1 of 15%. It was concluded that a reduction in total N-loss from agriculture is possible by converting from conventional to organic dairy farming but at the cost of either lower production on the present dairy farm area, or the current production on a substantially larger area

Dårlig arrondering – konsekvenser for økologiske kvægbrug

En del økologiske bedrifter har betydelige jordarealer, som ligger uden direkte tilknytning til staldanlægget. Hvad det betyder for bedriftens produktion, næringsstofbalance og økonomi er undersøgt i et nyligt afsluttet FØJO III projekt. Det viser sig, at transportomkostningerne ikke altid kan modsvares af værdien af øget udbytte

An LC inventory based on representative and coherent farm types

There is a need for valid and representative data regarding the production, resource use and emissions from typical farming systems in Denmark for analysis of the environmental impact of different systems and as input to product oriented analyses such as Life Cycle Assess-ments of basic food items. An inventory of 31 farm types was constructed on the basis of 2138 farm accounts from 1999 selected and weighted to be representative for the Danish farming sector. The farm accounts were grouped according to the major soil types, the num-ber of standard working hours, the most important enterprise (dairy, pig, different cash crops) and the stocking rate (livestock units per hectare). For each group the account data on the average inputs and outputs, land use and herd structure was used to establish a farm type model with coherency between livestock production, total feed use, land use, yields, im-ported feed, home-grown feed, manure production, fertiliser use and crop production. The set of farm types were scaled up to national level thus representing the whole Danish agricul-tural sector for the included products. The sum of area and yield by crop, number and pro-duction by livestock type and the use of fertiliser, energy and concentrated feed was checked against national level statistics and corrected accordingly across all farm types. Resource use and emissions in each farm type was established using standard nutrient concentrations and models for nutrient cycling, energy use and emissions of e.g. ammonia, nitrous oxides and methane. For LCA the product oriented inventory was established using system expan-sion rather than allocations to account for the secondary enterprises in the livestock farm types. Data are made available on a web-based database and may be used for analyses of the primary production systems or as input for LCA across the whole production chain

Nitratudvaskning fra økologiske og konventionelle planteavlsbedrifter - simuleringer med FASSET bedriftsmodellen

Med udgangspunkt i regnskabsdata fra Fødevareøkonomisk Institut (FØI) og data fra Centrale Registre (CR) blev importen af kvælstof (N) i gødning til marken til konventionelle og økologiske planteavlere estimeret til hhv. 129 og 51 kg N ha-1 år-1. Desuden blev der med udgangspunkt i den aktuelle afgrødefordeling opstillet et generelt sædskifte for hver af de to systemer. Det opstillede sædskifte for den økologiske planteavl havde en høj andel af vårsæd og desuden 20% kløvergræs, mens den konventionelle planteavl var domineret af kornafgrøder primært i form af vintersæd. Med baggrund i disse model-sædskifter blev N-balancen på markniveau beregnet ved anvendelse af FASSET modellen. Dette inkluderede også N-udvaskning og ændring i jordens N-pulje. Alle beregninger blev foretaget for tre jordtyper, der repræsenterer variationen i danske jordtyper. Disse tre jordtyper blev ydermere delt op i lav og høj frugtbarhed, repræsenteret ved et lavt og højt indhold af organisk N i jorden. Modelresultaterne viste, at den økologiske planteavl havde en højere markbalance end den konventionelle planteavl (61 mod 40 kg N ha-1 år-1). Men da indbygningen i jordens N-pulje samtidig var højere for de økologiske brug, gav dette ikke anledning til forskelle i niveauet for udvaskning. De økologiske bedrifter øgede deres jordfrugtbarhed ved årligt i gennemsnit at indbygge 13 kg N ha-1 i jorden, mens de konventionelle reducerede frugtbarheden ved i gennemsnit at tære 6 kg N ha-1 år-1 på jordens indhold af organisk N. Dette kan primært tillægges forskelle i afgrødevalg. Desuden blev en række driftsmæssige tiltag analyseret, herunder efterafgrøder, halmnedmuldning, reduceret gødningstilførsel og ændringer i sædskiftet. Disse analyser viste, at etablering af efterafgrøder er det klart mest effektive virkemiddel til at reducere N-udvaskningen, med en effekt på sædskifteniveau på ca. 9 kg N ha-1 år-1. Det fulde potentiale ved dyrkning af efterafgrøder vil dog ikke kunne udnyttes i praksis, da der af hensyn til bekæmpelse af især rodukrudt, er nødvendigt med en jordbearbejdning i efteråret, der kan give anledning til en betydelig øget N-udvaskning. Andre tiltag, som f.eks. halmnedmuldning, havde mindre effekt på N-udvaskningen, men en markant effekt på jordens indhold af organisk N. Således øgede halmnedmuldningen ved den økologiske planteavl jordens indhold af organisk N med 14 kg N ha-1 år-1 mere end i basis-scenariet. På basis af simuleringerne blev det konkluderet at der ikke er nogen forskel i udvaskningsniveauet mellem økologisk og konventionel planteavl. Da N-udvaskningen fra konventionel planteavl blev simuleret at være faldet 4 kg N ha-1 år-1 som følge af implementeringen af VMP II blev det vurderet, at der har været ca. 4 kg N ha-1 år-1 mere N-udvaskning fra konventionel planteproduktion i forhold til niveauet for økologisk planteavl før VMP II

Nitratudvaskning fra økologiske og konventionalle planteavlsbedrifter - simuleringer med FASSET bedriftsmodellen

Med udgangspunkt i regnskabsdata fra Fødevareøkonomisk Institut (FØI) og data fra Centrale Registre (CR) blev importen af kvælstof (N) i gødning til marken til konventionelle og økologiske planteavlere estimeret til hhv. 129 og 51 kg N ha-1 år-1. Desuden blev der med udgangspunkt i den aktuelle afgrødefordeling opstillet et generelt sædskifte for hver af de to systemer. Det opstillede sædskifte for den økologiske planteavl havde en høj andel af vårsæd og desuden 20% kløvergræs, mens den konventionelle planteavl var domineret af kornafgrøder primært i form af vintersæd. Med baggrund i disse model-sædskifter blev N-balancen på markniveau beregnet ved anvendelse af FASSET modellen. Dette inkluderede også N-udvaskning og ændring i jordens Npulje. Alle beregninger blev foretaget for tre jordtyper, der repræsenterer variationen i danske jordtyper. Disse tre jordtyper blev ydermere delt op i lav og høj frugtbarhed, repræsenteret ved et lavt og højt indhold af organisk N i jorden. Modelresultaterne viste, at den økologiske planteavl havde en højere markbalance end den konventionelle planteavl (61 mod 40 kg N ha-1 år-1). Men da indbygningen i jordens N-pulje samtidig var højere for de økologiske brug, gav dette ikke anledning til forskelle i niveauet for udvaskning (36 kg N ha-1 år-1 for begge). De økologiske bedrifter øgede deres jordfrugtbarhed ved årligt i gennemsnit at indbygge 13 kg N ha-1 i jorden, mens de konventionelle reducerede frugtbarheden ved i gennemsnit at tære 6 kg N ha-1 år-1 på jordens indhold af organisk N. Dette kan primært tillægges forskelle i afgrødevalg. Desuden blev en række driftsmæssige tiltag analyseret, herunder efterafgrøder, halmnedmuldning, reduceret gødningstilførsel og ændringer i sædskiftet. Disse analyser viste, at etablering af efterafgrøder er det klart mest effektive virkemiddel til at reducere N-udvaskningen, med en effekt på sædskifteniveau på ca. 9 kg N ha-1 år-1. Det fulde potentiale ved dyrkning af efterafgrøder vil dog ikke kunne udnyttes i praksis, da der af hensyn til bekæmpelse af især rodukrudt, er nødvendigt med en stubbearbejdning i efteråret, der kan give anledning til en betydelig øget N-udvaskning. Andre tiltag, som f.eks. halmnedmuldning, havde mindre effekt på N-udvaskningen, men en markant effekt på jordens indhold af organisk N. Således øgede halmnedmuldningen ved den økologiske planteavl jordens indhold af organisk N med 14 kg N ha-1 år-1 mere end i basis-scenariet. På basis af simuleringerne blev det konkluderet at der ikke er nogen forskel i udvaskningsniveauet mellem økologisk og konventionel planteavl. Da N-udvaskningen fra konventionel planteavl blev simuleret at være faldet 4 kg N ha-1 år-1 som følge af implementeringen af VMP II blev det vurderet, at der har været ca. 4 kg N ha-1 år-1 mere N-udvaskning fra konventionel planteproduktion i forhold til niveauet for økologisk planteavl før VMP II

Samme udvaskning af kvælstof ved økologisk og konventionel planteavl

I forbindelse med den faglige evaluering forud for Vandmiljøplan II (VMP II) blev det anslået, at økologisk jordbrug i gennemsnit reducerede udvaskningen med 10 kg kvælstof (N) per ha. Det fremgik, at dette tal var behæftet med stor usikkerhed. Da der i forbindelse med genberegning af udvaskningsniveauet fra dansk landbrug i 2002 skete en opjustering af det generelle udvaskningsniveau før VMP II, vurderedes dette ikke at skulle ske for økologisk jordbrug. Forskellen i nitratudvaskning mellem økologiske og konventionelle arealer blev derfor revurderet til at være 28 kg N per ha.DJF har nu genanalyseret forskellene mellem økologiske og konventionelle planteavlsbrug for repræsentative sædskifter, driftsledelser og gødningsimport (Berntsen et al., 2004). Resultatet viser, at N-udvaskningen faktisk er den samme for økologisk og konventionel planteavl som gennemsnit af alle jordtyper og frugtbarhedsniveauer

Repositioning of the global epicentre of non-optimal cholesterol

High blood cholesterol is typically considered a feature of wealthy western countries1,2. However, dietary and behavioural determinants of blood cholesterol are changing rapidly throughout the world3 and countries are using lipid-lowering medications at varying rates. These changes can have distinct effects on the levels of high-density lipoprotein (HDL) cholesterol and non-HDL cholesterol, which have different effects on human health4,5. However, the trends of HDL and non-HDL cholesterol levels over time have not been previously reported in a global analysis. Here we pooled 1,127 population-based studies that measured blood lipids in 102.6 million individuals aged 18 years and older to estimate trends from 1980 to 2018 in mean total, non-HDL and HDL cholesterol levels for 200 countries. Globally, there was little change in total or non-HDL cholesterol from 1980 to 2018. This was a net effect of increases in low- and middle-income countries, especially in east and southeast Asia, and decreases in high-income western countries, especially those in northwestern Europe, and in central and eastern Europe. As a result, countries with the highest level of non-HDL cholesterol—which is a marker of cardiovascular risk—changed from those in western Europe such as Belgium, Finland, Greenland, Iceland, Norway, Sweden, Switzerland and Malta in 1980 to those in Asia and the Pacific, such as Tokelau, Malaysia, The Philippines and Thailand. In 2017, high non-HDL cholesterol was responsible for an estimated 3.9 million (95% credible interval 3.7 million–4.2 million) worldwide deaths, half of which occurred in east, southeast and south Asia. The global repositioning of lipid-related risk, with non-optimal cholesterol shifting from a distinct feature of high-income countries in northwestern Europe, north America and Australasia to one that affects countries in east and southeast Asia and Oceania should motivate the use of population-based policies and personal interventions to improve nutrition and enhance access to treatment throughout the world.</p

Rising rural body-mass index is the main driver of the global obesity epidemic in adults

Body-mass index (BMI) has increased steadily in most countries in parallel with a rise in the proportion of the population who live in cities 1,2 . This has led to a widely reported view that urbanization is one of the most important drivers of the global rise in obesity 3�6 . Here we use 2,009 population-based studies, with measurements of height and weight in more than 112 million adults, to report national, regional and global trends in mean BMI segregated by place of residence (a rural or urban area) from 1985 to 2017. We show that, contrary to the dominant paradigm, more than 55 of the global rise in mean BMI from 1985 to 2017�and more than 80 in some low- and middle-income regions�was due to increases in BMI in rural areas. This large contribution stems from the fact that, with the exception of women in sub-Saharan Africa, BMI is increasing at the same rate or faster in rural areas than in cities in low- and middle-income regions. These trends have in turn resulted in a closing�and in some countries reversal�of the gap in BMI between urban and rural areas in low- and middle-income countries, especially for women. In high-income and industrialized countries, we noted a persistently higher rural BMI, especially for women. There is an urgent need for an integrated approach to rural nutrition that enhances financial and physical access to healthy foods, to avoid replacing the rural undernutrition disadvantage in poor countries with a more general malnutrition disadvantage that entails excessive consumption of low-quality calories. © 2019, The Author(s)