Maskulinitet og køn

Denne artikel introducerer til studiet af maskulinitet og køn. Først præsenterer jeg relevansen af maskulinitetstemaet for samfundsfagsundervisningen samt de potentialer og faldgruber der overordnet set eksisterer i relation til emnet mænd som socialt køn. Dernæst fremstiller jeg nogle af de økonomiske, sociale og kulturelle forandringer, der har fundet gennem de sidste årtier og som specielt har skabt udfordringer for økonomisk og socialt udsatte mænd. En vigtig pointe i artiklen er, at der behov for systematisk viden om mænds liv i et kønsperspektiv, hvis der skal skabes løsninger på nogle af tidens ligestillingsmæssige udfordringer. Denne viden kan dog være svær at skabe fordi, at mænd i mange henseender har været og stadigvæk i en vis udstrækning er usynliggjorte som et socialt køn. Historisk set har mange mænd ikke været vant til at reflektere over deres køn, og det er derfor sjældent at seriøse diskussioner om mænd som socialt køn ”bare” falder ind dagligdagsnakken blandt mænd. Spændingsfeltet mellem det tabuiserede og det latterliggjorte er en af de grundlæggende forhindringer for at en seriøs og ærlig debat om mænd og ligestilling kan udvikle sig. Slutteligt diskuteres de samfundsdidaktiske og pædagogiske udfordringer med at legitimere og præsentere et kritisk blik på maskulinitet i undervisningen. Det kan nemlig i mange henseender være svært for lærere at facilitere et trygt og anerkendende læringsrum, da det både for lærere og elever kan være grænseoverskridende at skulle italesætte private og intime emner i klassen. Derudover er der ikke nødvendigvis enighed overalt i samfundet om, at det er uddannelsesinstitutioner der skal uddanne/danne unge mennesker i spørgsmål om køn, normer, samtykke og seksualitet, ligesom der heller ikke er enighed om hvilken tilgang der skal bruges og hvis problemer der skal fokuseres på

Mænds reaktioner på #MeToo-bevægelsen i Danmark

#MeToo-bevægelsens budskaber blev modtaget meget forsigtigt i Danmark og udfordrede kun i lille udstrækning etablerede forestillinger om mænds berettigelse til at udøve seksuel chikane. Dette afstedkommer, at seksuel chikane stadigvæk i relativ stor udstrækning diskuteres som irritationsmomenter og drengerøvsaktivitet fremfor at blive tolket ud fra et krænkelses- og magtperspektiv

Maskulinitet og køn

Denne artikel introducerer til studiet af maskulinitet og køn. Først præsenterer jeg relevansen af maskulinitetstemaet for samfundsfagsundervisningen samt de potentialer og faldgruber der overordnet set eksisterer i relation til emnet mænd som socialt køn. Dernæst fremstiller jeg nogle af de økonomiske, sociale og kulturelle forandringer, der har fundet gennem de sidste årtier og som specielt har skabt udfordringer for økonomisk og socialt udsatte mænd. En vigtig pointe i artiklen er, at der behov for systematisk viden om mænds liv i et kønsperspektiv, hvis der skal skabes løsninger på nogle af tidens ligestillingsmæssige udfordringer. Denne viden kan dog være svær at skabe fordi, at mænd i mange henseender har været og stadigvæk i en vis udstrækning er usynliggjorte som et socialt køn. Historisk set har mange mænd ikke været vant til at reflektere over deres køn, og det er derfor sjældent at seriøse diskussioner om mænd som socialt køn ”bare” falder ind dagligdagsnakken blandt mænd. Spændingsfeltet mellem det tabuiserede og det latterliggjorte er en af de grundlæggende forhindringer for at en seriøs og ærlig debat om mænd og ligestilling kan udvikle sig. Slutteligt diskuteres de samfundsdidaktiske og pædagogiske udfordringer med at legitimere og præsentere et kritisk blik på maskulinitet i undervisningen. Det kan nemlig i mange henseender være svært for lærere at facilitere et trygt og anerkendende læringsrum, da det både for lærere og elever kan være grænseoverskridende at skulle italesætte private og intime emner i klassen. Derudover er der ikke nødvendigvis enighed overalt i samfundet om, at det er uddannelsesinstitutioner der skal uddanne/danne unge mennesker i spørgsmål om køn, normer, samtykke og seksualitet, ligesom der heller ikke er enighed om hvilken tilgang der skal bruges og hvis problemer der skal fokuseres på

Mellem moral - og personforbrydelse:om reformeringen af den italienske seksualvoldslovgivning

Until 1996 the Italian legislation concerning sexual violence condoned abuse within the family. The legislation reveals that, for generations, Italian women were living without basic civil rights. It took more than 60 years before the Italian parliament accepted that rape was a crime "against the person" and not "against the public moral". The new legislation concerning sexual violence was perceived as a victory for Italian women. But does their victory pose an actual threat to the Italian male-dominated culture? Will it be possible for Italian women to enter the "fields of power" at all

Arbejdsliv, maskulinitet og karrieredilemmaer

For at forstå mænds udfordringer og faldgruber på arbejdsmarkedet i dag kræves et indblik i arbejdets historiske udvikling og specielt oprindelsen til den tætte forbindelse mellem mænd og lønarbejde. arbejdslivs. og arbejdsmarkedsforskningen har dog ofte set bort fra kønsdimensionen, og den del af forskningen, som har problematiseret kønnet, har i stor udstrækning fokuseret på kvinders position på arbejdsmarkedet. Det er overraskende, når man tænker på, hvor stor en del af mænds liv, der netop er knyttet til deres handlinger på arbejdsmarkedet, og hvor stor en del af maskuliniteten, som er grundlagt gennem arbejdet. For at komme denne uoverensstemmelse til livs analyserer artiklen de substantielle bevægelser og forandringer, som har fundet sted med mænd og maskuliniteten på arbejdsmarkedet. Hovedargumentet i artiklen er, at mænd stadigvæk efterlever traditionelle mandlige dyder om forsørgelse, men at der er sket brud og åbninger, som afstedkommer, at mænd ikke udelukkende søger bekræftelse på deres identitet gennem præstationer på arbejdsmarkedet