REGRESSIV OMSORG OG KORREKTIV TILKNYTNING

The artide has two different objectives. The first is to tell about a specific family therapeutic intervention, called regressive care. The second is to perform a theoretic analysis of some general developmental and personality psychological phenomena. We have attempted to comhine these two objectives by dividing the artide in threemain parts. The first part, clinical experience, presents a case story, illustrating the background and the therapeutic process connected to the use of regressive care. In the second part, clinical anal y sis, we proceed to the discourse of applied psychology developed in the area of borderline therapy. We discuss some substantial experiencesfrom this part of clinical psychology, at the same time, however, we emphasize the decisive !imitation inherent in a non-problematized functional fixation to the therapeutic space itself. In the last part, theoretical analysis, we move from the specific area of clinical psychology tothelevel of general psychology. We attempt in this part to clarify the theoretical problems attached to problematic concepts in the clinical analysis just performed.Denne artikel har to forskellige formål. Det ene er at berette om et konkret behandlingsinitiativ, regressiv omsorg, på et bestemt familiebehandlingscenter. Det andet er at foretage en teoretisk analyse af nogle almene udviklings- og personlighedspsykologiske fænomener. Vi har søgt at kombinere disse to formål ved at inddele artiklen i tre hovedafsnit. I det første hovedafsnit, klinisk erfaring, fremlægges en casehistorie, der belyser baggrunden og den del af behandlingsforløbet, som vedrører anvendelsen af regressiv omsorg. I det andet hovedafsnit, klinisk analyse, går vi over til den anvendt psykologiske diskurs, som har udviklet sig omkring den såkaldte borderline-terapi. Vi fremlægger en række væsentlige erfaringer fra denne del af den kliniske psykologi, men vi peger samtidig på, at den har en afgørende begrænsning, der er knyttet til en ikke problematiseret funktionel fiksering til selve det terapeutiske rum. I det sidste hovedafsnit, teoretisk analyse, bevæger vi os fra et områdespecifikt, klinisk psykologisk, til et almenpsykologisk plan. Vi vil her forsøge ganske kort at redegøre for nogle af de teoretiske problemer, der er knyttet til problematiske begreber i den netop foretagne klinisk psykologiske analyse

Forældre uden opdragelse

Based on the practical experiences in a center for treatment of psycho-social problems in child rearing families the article attempts a general psychological understanding of the interconnections between attachment in early childhood, the development of emotions and the ability to raise children in adulthood. In short we are after the generational transmission of personality traits in the family with the intention of developing methods for breaking the ominous psycho-social inheritance in the socalled problem families.Udgangspunktet for denne artikel er det praktiske arbejde som den ene af os ( Lone) til daglig er engageret i som forstander for et amtsligt familiecenter, der især beskæftiger sig med familier, hvis ofte omfattende problemer implicerer en mangelfuld omsorg og opdragelse af børnene. Eller rettere sagt dette er det ene udgangspunlå, for det andet udgangspunkt er teoretisk, nemlig spørgsmålet om sammenhængen mellem personlighedspsykologiske, sociale og pædagogiskeforhold, den sammenhæng som er søgt begrebsliggjort med metaforen: »Den sociale arv«. Det teoretiske spørgsmdl er: Hvordan kan vi forstå den slægthistoriske opretholdelse af socialt stigmatiserede problemfamilier generation efter generation gennem overførslen af forældrenes personlighedstræk til børnene via den transmissionsproces, som hedder omsorg og opdragelse? Det praktiske spørgsmdl er derimod: Hvordan kan forældrene gennem familiebehandling få hjælp til at bryde denne uheldsvangrekæde? Og grundenn til at vi vil behandle de to sæt af spørgsmdl i sammenhæng er at vi tror de begge vil have godt af det. Det praktiske arbejde forudsætter nemlig en teoretisk analyse- og forståelsesramme. Det teoretiske arbejde stiller på sin side krav til empiriske erfaringer som induktions- og afprøvningsmateriale

Den internaliserede krænker: - en analyse af et incestoffer

The article is an empirical investigation into the personality development in a victim of early and cruel incest. The material is obtained and analyzed in a cooperation between the victim and her psychoterapist, who is one of the authors. In very broad terms the authors agree with Ferenczi's theory of identification with the aggressor, but the victim's specific personality strategies - including borderline and psychotic traits, are analyzed within the theoretical framework of the Theory of Activity, having Leontjew as a major influence. The authors use their own concept of »de-coupling of the activity« as a tool to understand severe psychopathological strategies.Pga den ene forfatters (Lones) flerdrige psykoterapeutiske samarbejde med incestofferet »Dorte«, der bl.a. har nedskrevet sine oplevelser og følelser i form af digte, forsøges det i artiklen at rekonstruere, hvordan »Dortes« personlighedsdannelse er foregået under belastningen af massive, sadistiske incest-overgreb. Det psykisk skadevoldende herved ekspliciteres i en række patogene opvækstbetingelser. Derefter undersøger artiklen »Dortes« personlighedsdannelse gennem analysen af en række konkrete personlighedsstrategier, som hun har udviklet. Det overgreb, der med Ferenczi som ophav, kaldes identifikation med angriber, analyseres inden for rammene af et mangfoldigt og kompliceret system af strategier, der danner et koncentrisk system afforsvarsmekanismer, som i første række intenderer at kontrollere de ydre betingelser, som derefter går over til at kontrollere personlighedens integritet, og som i sidste instans tvinges over i nogle psykotiske strategier, der her begrebsliggøres inden for rammerne af forfatternes afkoblingsbegreb. »Dortes« psykopatologiske reaktionsdannelser belyses herefter i lyset af den netop beskrevne personlighedsdannelse. Herefter foretages en teoretisk-metodologisk analyse af de spørgsmål, der rejses af den netop foretagne empiriske analyse. Ltteraturen om incest gennemgås kritisk mht de metodiske begrænsninger, den er præget af, artiklens egen metode forsøges indkredset og problematiseret, lige som dens almene teoretiske indhold i relation til dels incest-fænomenetog dels afkoblings-begrebet. Artiklen sluttes af med »Dortes« epilog, hvori hun giver sin egen analyse af udgangspunktet,ændringerne og processerne ved det psykoterapeutiske arbejde, hvori hun har været den ene deltager. NB: De digte eller fragmenter af digte, som forekommer i denne artikel, må ikke citeres

FAMILIERÅDSLAGNING – DEN GODE VILJE OG DEN GENSTRIDIGE VIRKELIGHED

Artiklen handler om, hvordan familierådslagningsmetoden er opstået og har bredt sig som en fremgangsmåde til inddragelse af familien i socialforvaltningernes børnesager. Ud fra dens historiske oprindelse i New Zealand diskuteres metodens idémæssige værdigrundlag og praktiske målsætning, og såvel værdier som målsætning sættes over for, dels den socialpolitiske virkelighed, metoden er underlagt, dels de konkrete erfaringer, som er fremkommet gennem evalueringer i de efterhånden mange lande, hvor metoden anvendes. Til sidst foretages en kritisk gennemgang af familierådslagningens væsentligste problemer og rådslagningsforskningens grundlæggende metodeproblemer

Grænsen for automatisering: - en virksomhedsteoretisk bestemmelse af informationsteknologien

Ud fra en virksomhedsteori inspireret af Leontjev foretages en antropologisk og kulturhistorisk bestemmelse af de menneskelige frembringelser, såvel de redskabsmæssige som de betydningsmæssige. For begge typer af frembringelser påpeges der en kulturhistorisk udvikling fra personbunden over passiv eksternaliseret til en aktiv externaliseret form. Informationsteknologien kan nu på den ene side bestemmes som en aktiv udgave af det kun passivt eksternaliserede skriftsprog og på den anden side som en ekstern operationalisering af den personlige viden. Hvad det sidste angår opstilles en hypotese om ækvivalens mellem kognitive og informationsteknologiske mekanismer, og i denne forbinde/se henvises der til den velkendte psykologihistoriske kontrovers vedr. eksistensen af kognitive mekanismer. Datamatens begrænsning ses herudfra som dens manglende henvisningskapacitet med den deraf følgende umulighed af spontane skift i henvisning. Det påpeges, at sådanne skift er afgørende for enhver grundlæggende ny indsigt, og bl.a. ud fra Gödels sætning postuleres denne erkendelsesmæssige· transcendens at være grænsen for automatisering - uanset om der er tale om automatisering af intern, indlæringspsykologisk, eller af ekstern, informationsteknologisk art.Under the influence of the work of Leontjev a theory of human activity is used to understand the human produets, whether these are tools or signification. Both kinds of produets are shown to develop through 3 consequtive stages: a personbound, a passive externalised and an active externalized stage. The information technology kan now be characterized as, on one hand an active ex ternalization of the passive ex ternalized written language, on the other and an external operationalization of the personal knowledge. Concerning the latter relation an equivalence between cognitive and computer mechanisms is asserted,and in the argumentation the notorious dispute in the history of psychology about the existence of cognitive mechanisms is mentioned. In conclusion the limit of the computer is seen as its lack of a sense of reference with a foliowing lack of shift in reference. lts demonstrated, that these shifts are decisive for any basic new insight, and partly from Gödels theorem this epistemological transcendance is postulated to be the limit of automation, no matter whether it is internal, learning theoretical, or external, information technological

MOD TIL AT MØDE MAGTEN – en caseanalyse af moraludviklingen hos Sophie Scholl

Artiklen er en caseanalyse baseret på dagbøger og breve fra Sophie Scholl, der som medlem af den tyske modstandsbevægelse mod Hitler blev henrettet i 1943. Den teoretiske hensigt er at teste min teori om dannelsen af den personlige moral, en teori der på samme tid er inspireret af og i opposition til Kohlbergs og Gilligans teorien. Men egen teori har til hensigt at undgå Kohlbergs kognitive abstraktion og Gilligans følelsesbaserede snæverhed. Kernen i dette teoretiske alternativ er en udvikling gennem stadierne: TILKNYTNINGSFØLELSER, INKARNEREDE VÆRDIER OG IDEALISEREDE VÆRDIER

ET STUDIE I SORT – En anmeldelse af Eric Danielsen: Den ukendte Freud, Dansk psykologisk Forlag, 2000 (255 sider, pris 280 kr.)

Eric Danielsen har som den flittige, indsigtsfulde og velskrivende skribent han er, i de senere år specialiseret sig i en genre, man kunne kalde psykologiens biografi. For fem år siden kom den fremragende Vygotsky-monografi, og nu er turen kommet til en Freud-biografi, der til gengæld er en hel del mere problematisk, selv om den nye bog også er overordentlig velskrevet og øjensynlig baseret på en grundig læsning af mangfoldige kilder. Bogen former sig som et veritabelt anklageskrift, hvor konklusionen er klar, men hvor proceduren er noget uklar, og hvor det specielt er ret uigennemskueligt, hvordan domfældelsens rent praktisk skal finde sted (in effigie?). Jeg er faktisk enig med forfatteren i de fleste punkter af hans indædte kritik af Freud. Men jeg er til gengæld aldeles uenig i forfatterens konklusion, som er at psykoanalysen kan affærdiges som en pseudovidenskab. Måske ligger min uenighed med Eric Danielsen i virkeligheden på et videnskabsteoretisk plan. En teori, ja en teoretisk retning som her psykoanalysen kan nemlig, efter min opfattelse, godt være særdeles kritisabel, ikke blot i eftertidens evaluering, men allerede i den samtidige diskussion, og så kan den alligevel være et afgørende bidrag til udviklingen inden for den videnskab den tilhører. Derfor skal man, i alt fald inden for humanvidenskaben, nok være lidt varsom med at fordømme en videnskabelig indsats efter alt for scientistiske kriterier

BILLEDET SOM OPLEVELSESFÆNOMEN, SOM AFBILDNING OG SOM SELVSTÆNDIGGJORT GENSTAND

Temaet i dette nummer af Psyke & Logos hedder Billede og Virkelighed, og der er primært tale om en udvidet præsentation af de foredrag, der blev bragt på Psyke & Logos' åbne konference på KUA i januar, dette år. Pånogle punkter lægger dette tema sig tæt op ad temaet Narrativitet, som vi bragte for et år siden, samtidig er der imidlertid også en afgørende forskel.Vi skal først se på lighederne, som er følgende:1. Billeder kan ligesom fortællinger opfattes som virkelighedsrepræsentationer. 2. Billeder kan ligesom fortællinger gennemgå en selvstændiggørelsesproces, hvor de så at sige bliver en nytilkommen del af en udvidet virkelighed.3. Billeder kan ligesom fortællinger have såvel virkeligheds-diskordante som fiktive træk.4. Billeder kan ligesom fortællinger anskues fra såvel et internt, individbaseretsom et fra eksternt, socialt perspektiv.Der er imidlertid også en afgørende forskel:5. Fortællinger er - uanset deres eventuelle amodale anskuelighed - formuleret i et en ikke visuel form, mens billeder er uløseligt knyttet til synssansen