The pedagogisation of old age: National economy, health and individualised pedagogical relations

Denne artikel handler om pædagogisering af alderdommen og ældre mennesker. Pædagogik forekommer på mange forskellige niveauer, og ofte giver ordet associationer til opdragelse, dannelse og uddannelse af børn og institutionaliserede unge og voksne. Det danske samfunds pædagogiske tiltag overfor ældre mennesker handler oftest om sundhed på den ene eller den anden måde. Ældrepædagogik bliver således til sundhedspædagogik. Det handler om at få folk til at arbejde aktivt på at holde sig sunde og friske for at modvirke den såkaldte ældrebyrde, som ifølge visse diskurser om den demografiske udvikling er som en bombe under vores samfund. Denne diskurs tager udgangspunkt i forestillingen om den naturlige aldring og en medicinsk forståelse af cellernes uundgåelige degenerering. Mens ældre mennesker således fra forskellige sider opfordres til at holde sig sunde og aktive for at udsætte det forestillede forfald så længe som muligt, bliver yngre ældre mennesker også opfordret til at forholde sig til den dag, hvor udsættelsen ikke længere er aktuel, men forfaldet er indtrådt. Dette kan f.eks. ske ved at fremtidssikre deres bolig med fysiske foranstaltninger, dergør den tilgængelig og håndterbar – selv for folk med fysiske funktionsnedsættelser. I artiklen vil jeg kaste lys over ældrepædagogikken på to niveauer; et politiko-økonomisk niveau repræsenteret ved forskellige former for politiske mål og retningslinjer og et relationsniveau repræsenteret af de medarbejdere, som møder ældre borgere i deres kontakt med velfærdssamfundet. De to niveauer er ikke isoleret fra hinanden, og særligt det relationelle niveau er i forskellige grader rammesat af det politiko-økonomiske niveau, som dog alligevel efterlader et vist manøvrerum for mellemmenneskelige relationer i den pædagogiske praksis. Efter en kort introduktion til ældrepædagogik som felt, der bevæger sig mod sundhedspædagogik, og til eksempler på politikudvikling inden for ældreomsorgen, vil jeg præsentere tre forskellige ældrepædagogiske perspektiver: a) vellykket aldring, b) selvstændig læring og udvikling under vejledning og uddannelse og c) bæredygtig aldring. Jeg vil illustrere de treperspektiver med eksempler fra forskellige ældrepædagogiske praksis- og fagfelter og vise, hvordan de kan forstås ud fra det politiko-økonomiske og/eller det relationelle pædagogiskeniveau. Perspektiverne er baseret på etnografiske studier af ældrepædagogiske sammenhænge, politikker og tværfaglige personaleteams’ forståelser af professionelles opgaver og roller i forhold til deres målgrupper. Analysen viser, hvordan pædagogiske tilgange baseres på forskellige værdisæt og måder at at identificere ældre mennesker på

EXPLORING VISUAL MEDIA IN THE PROCESS OF ETHNOGRAPHIC FIELDWORK

This paper discusses the benefits of using film in ethnographic fieldwork. During the fieldwork for Kamilla’s Ph.D. project about elderly people’s health and social relations, we have experimented with the use of video. In this paper we focus on the results of and reactions to using self-produced film material in focus group discussions conducted in an activity centre for retired people in Copenhagen. The method applied turned out to be beneficial in expected but also positively surprising ways that enabled us to gain insights beyond those of solely word-based approaches. Please view our short film clip Bodil in the Snow (http://vimeo.com/59180448) which we used for accessing knowledge about health issues among the elderly in Copenhagen, as discussed in the article

Co-designing age-friendly neighborhood spaces in Copenhagen: Starting with an age-friendly co-design process

Age-friendly cities and communities are currently attracting much attention as the ageing population becomes a larger proportion of our societies and their needs and aspirations become more diverse, which needs to be reflected in our cities. This calls for older people to play an active role in the design of suitable environments, e.g., by being involved in the design process. With this paper, we present a study where the methodology of co-design was used to engage 100+ older people in a low-income neighborhood in Copenhagen in designing new neighborhood spaces to reflect their needs and wishes. By focusing on the co-design process, and not the design solution, we investigate and present insights across the entire span of the process—from recruitment to implementation—and seek to extract particular elements that contribute to the age friendliness of the process. Recommendations for future co-design processes with older people include focusing on explicit communication and foreseeable steps to create a process that offers multiple and flexible participation options and to upgrade the latter stages of the co-design process through scale 1:1 prototyping and implementation. The findings contribute to both the professional practice of co-designing with older people on a spatial scale, as well as to policy makers and practice stakeholders when initiating initiatives with age-friendly cities and communities

Aldringsidentitet i spændingsfeltet mellem fangersamfund og velfærdsstat

I Grønland er en dansk velfaerdsstatsmodel siden midten af det20. århundrede blevet udviklet og udbredt. Dette har haft konsekvenserfor befolkningen på mange forskellige niveauer. Idenne artikel undersøger vi, hvordan aeldre mennesker identificeresi politikker, og hvorledes disse identifikationer spillersammen med individuelle og communitybaserede opfattelser afvaerdier og identitet blandt aeldre mennesker i Grønland. Voresudgangspunkt er, at identitet er en proces under fortsat udviklingi samspil mellem individ og kollektiv. Analysen viser, at derbåde i nationale og kommunale politikker og i en undersøgelseaf aeldres vaerdier på individuelt og lokalt niveau er store sammenfald.Derudover spiller de vaerdier, som fremskrives af aeldreselv og i politikker også sammen med identitets- og sundhedsbegrebetpeqqineq. Generelt er der stor respekt for individetsautonomi og for traditioner og familiebånd

Kærlighed i ældrepleje i Grønland

I denne artikel undersøger vi, hvordan kærlighed kommer til udtryk som værdiog i plejepraksis på plejehjem i Grønland. Kærlighed opfattes af mange medarbejderesom et helt naturligt element i deres arbejde, men samtidig et element,der adskiller sig markant fra praktiske plejeopgaver. På flere plejehjem identi230ficeres kærlighed som en bærende værdi for det institutionelle omsorgsarbejde.I praksis ses kærligheden mellem medarbejdere og plejehjemsbeboere både iden fysiske kontakt imellem dem og udtrykkes i ord og refleksioner af medarbejderne.Medarbejderne sammenligner den kærlighed, de føler og udtrykkerfor beboerne, med den kærlighed, de føler for familie. For dem er kærlighedenforbundet med en reciprocitet mellem generationer og forekommer at være enetisk tilgang til deres måde at praktisere deres omsorgsarbejde på

Significance of age-friendly co-design from a multi-stakeholder collaboration in Greenland

The world’s population is ageing, and there is increased attention on developing well-functioning age-friendly cities and communities. This requires addressing topics with complex socio-spatial dimensions and involving multiple stakeholders in the process. This also means including older people as active partners in the design process to create environments that reflect their needs and aspirations. In this paper, we present a study, where multiple stakeholders from a Greenlandic city worked together to co-design new neighbourhood spaces in a senior housing area. Approximately 50 older people were involved in the co-design process, and follow-up interviews were conducted with municipal stakeholders two months later. By focusing on the different stakeholder perspectives, we extracted insights into the significance of age-friendly co-design in such processes. Our findings suggest that age-friendly co-design contributed to crossing boundaries through the establishment of a shared language, and to revising perceptions of older people’s capabilities. These findings can benefit local communities, but also the greater ageing society when developing future age-friendly cities and communities