Rutsjebane: udsving og udfordringer i Danmarks NATO-aktivisme

Det er i NATO-sammenhænge, at dansk sikkerhedspolitisk aktivisme træder klarest frem. NATO er først og fremmest platformen, hvorfra Danmark bidrager til at fastholde USA i europæisk sikkerhed. NATO er også mekanismen, hvorigennem Danmark etablerer det tætte militære samarbejde med udvalgte allierede, som muliggør danske militære bidrag under forskellige flag – NATO, FN og andre. Og endelig er NATO en løftestang for en bredere europæisk udenrigspolitik, som Danmark kun med besvær kan føre pga. EU-forbehold. Dansk NATO-aktivisme har imidlertid varieret over tid. Den har været stigende, dernæst meget høj, for dernæst at dale, mens den nu – måske – igen er på vej op. Disse udsving må forstås som resultater af en politisk vilje til at forfølge den aktivisme, som det internationale rum muliggør. Denne politiske vilje analyserer vi her i et længere perspektiv, 1990-2017, hvor vi især fokuserer på den nationale villighed til at bære byrder i sikkerhedspolitikkens navn

Slagmarkens moral og risikofri krig med droner

The article examines the instinctive uneasiness many feel about the use of armed drones. Why is it, we ask, that so many people – including members of the armed forces – acknowledge that armed drones offer an expedient and legally defensible solution to pressing security challenges and yet feel uncomfortable about them? The main argument of the article is that much of the criticism of drone warfare is associated with an underlying ethically conditioned discomfort with so-called ‘riskless warfare.’ The very feature that makes drones so attractive to policy-makers and military commanders – their risk free deployment – is, paradoxically, also one of the primary causes why many feel fundamentally uncomfortable with them. To make this argument, we build on the works of Martin van Creveld and Paul W. Kahn.

Giv ansvaret til afghanerne

En vestlig exit-strategi må basere sig på dannelsen af en slagkraftig afghansk hær og en duelig afghansk politistyrke. Jo før afghansk militær og politi kan overtage de funktioner ISAF-styrkerne udfører i dag, jo før kan den vestlige militære tilstedeværelse reduceres.&nbsp

"We're America Bitch!:Europæisk og dansk sikkerhed under Trump

Artiklen argumenterer for, at den uforudsigelighed, der har omgærdet USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs siden valget af Donald J. Trump som amerikansk præsident, ikke forsvinder foreløbig, og at den vil have stor betydning for NATO. Trump forstærker presset på Europa i forhold til byrdedeling, ligesom det amerikanske lederskab i alliancen vil være for nedadgående. NATO-Europa forventes at påtage sig et større ansvar, især i forhold til terrorbekæmpelse. Usikkerheden om Trumps opbakning til NATO betyder, at flere af alliancens medlemmer begynder at styrke deres bilaterale relationer og udvise tegn på strategisk hedging. Det er bl.a. kommet til udtryk i fornyet luft til debatten om en styrkelse af den fælleseuropæiske forsvarsdimension (CSDP) samt etableringen af det såkaldte ”European Intervention Initiative”. Danmark udfordres på en række punkter af valget af Trump. Det skyldes bl.a., at de danske forsvarsbudgetter er lave, og at Trump kan true den traditionelt brede parlamentariske opbakning til den danske aktivisme. Den aktuelle usikkerhed nødvendiggør en dansk debat om behovet for supplerende sikkerhedsarrangementer

Aktivisme i dansk udenrigspolitik: Norden, FN, NATO og EU

Denne introduktionsartikel giver et signalement af den eksisterende litteratur om dansk udenrigspolitisk aktivisme. Vi argumenterer for, at begrebet aktivisme er nyttigt, når det gælder om at sætte en overordnet etikette på dansk udenrigspolitik, men vi er samtidig af den opfattelse, at begrebet stiller sig i vejen for en nuanceret forståelse af karakteren af den samlede danske udenrigspolitik. Dette skyldes et meget ensidigt fokus på sikkerhedspolitikken, hvor der har været en tendens til at generalisere fra aktivisme i sikkerhedspolitikken til de øvrige områder i den danske udenrigspolitik. Afsættet for en mere finkornet analyse af aktivismen i dansk udenrigspolitik må dels være en mere præcis operationalisering af aktivismebegrebet, dels en mere kompartmentaliseret forståelse af udenrigspolitikken. Begge dele udvikler vi i artiklens andet hovedafsnit, hvor vi også præsenterer en typologi til analyse af aktivisme. I artiklens tredje og sidste hoveddel sammenligner vi udviklingen i aktivismen inden for fire institutionelle hovedspor i dansk udenrigspolitik: EU, NATO, FN og Norden