Medieleg i skolen – media literacy i et legekulturelt perspektiv

Børns mediebrug i børnehaveklassen skal ifølge styringsdokumenterne understøttes gennem en afbalancering af leg og udvikling af kompetencer. Der mangler imidlertid både viden om, hvilken rolle legen spiller i børns udvikling af mediekompetence, og teoretisk afklaring af, hvordan »media literacy«1 kan tænkes sammen med legeteori. Målet med denne artikel er at bidrage til vidensudvikling om børns medieleg, dels empirisk og dels teoretisk. Artiklen er blevet til på baggrund af et etnografisk studie, hvor kvalitative forskningsmetoder har medvirket til at etablere et aktivt deltagerperspektiv. I den udvalgte case er det to børn, der producerer datamaterialet. Casen rummer både »nye medier« som konsolspillet Mario II og et digitalt kamera samt »gamle medier« som en tegning, fortælling og en tavle. Casen peger på vigtigheden af at interessere sig for børns engagement, når de bruger medier i deres leg. Derudover demonstrerer casen et forholdsvist avanceret niveau af mediekyndighed og refleksion i medielegen. Casen foreslår med andre ord, at der er et potentiale i at interessere sig for børns medieleg i skolen, når det drejer sig om udviklingen af mediekompetencer. Teoretisk kvalificeres »media literacy« gennem teori om legekultur i relation til børns medieleg. Afsluttende diskuteres »børns medieberedskab« i forhold til leg og media literacy.&nbsp

Legekvaliteter: Udvikling af et begreb om det legende i lærer- og pædagoguddannelsen

Med afsæt i et større forskningsprojekt om det legende i undervisning på pædagog- og læreruddannelser, udvikler denne artikel begrebet om legekvaliteter. Gennem en design-baseret tilgang til udvikling af teori udforsker artiklen, hvordan begrebet om legekvaliteter kan være med til at skabe muligheder for en måde at konceptualisere legende undervisning.  Legekvalitetsbegrebet viser sig at have følgende karakteristika: Legekvaliteter er bundet til konkrete situationer, er nært knyttet til handlinger, er fluktuerende og er altid legekvaliteter for nogen. Med udviklingen af begrebet om legekvaliteter bliver artiklens centrale bidrag at skabe et begreb, der både muliggøre at vi kan se på eksisterende undervisning og spørge til legekvaliteterne i disse, ligesom vi kan bruge begrebet legekvaliteter som designprincipper for fremtidens legende undervisning. Artiklen afsluttes med at diskutere begrebets teoretiske og praktiske implikationer for professionsuddannelserne.Based on a research project about playful teaching in pedagogue and teacher education, this article develops the concept of play qualities.Through a design-based approach to the development of theory, the article explores how the concept of play qualities can help to create opportunities for a way of conceptualizing playful teaching. The concept of play quality turns out to have the following characteristics: Play qualities are related to concrete situations, related closely to actions, are fluctuating and always play qualities to someone. With the development of the concept of play qualities, the contribution of the paper becomes to create a concept of playful teaching that both enables us to look at existing teaching and ask about the play qualities in these, just as we can use the concept of play qualities as design principles for future playful teaching. The article concludes by discussing the theoretical and practical implications of the concept for the education

Indledning

Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur havde i sit foregående nummer som tema Den fænomenale leg, og det indeholdt artikler om leg set i politiske, kulturelle og pædagogiske kontekster og forståelsesrammer. Det viste sig efter udgivelsen, at dette tema hverken for tidligere eller nytilkomne bidragydere til tidsskriftet var uddebatteret. Legetemaet breder sig i disse år næsten eksplosivt ud over stadig nye kontekster, og redaktionen har derfor med nr. 63 ønsket at både fastholde og udvide det kulturanalytiske og praksis-sensitive blik på legens forekomster. Vi har navngivet temaet for nr. 63 som Den fænomenale leg fortsætter. Dermed peger vi på, at bidragyderne til dette nummer fortsat er optaget af spørgsmålene: Hvordan gøres leg? Hvad sker der i leg? og Hvad kan leg? Hertil kommer spørgsmålene: Hvem leger? Hvor leges der? og Hvornår leges der? Svarene på sådanne fundamentale spørgsmål finder vi bl.a. i artikler, som fører os ind i en ofte overset kulturhistorisk kontekst. Læseren vil f.eks. finde bidrag, som dokumenterer fremkomsten af hhv. danske sandkasser og byggelegepladser, og som derved udvider vores forståelse for, hvad legens fysiske rammer og materialer betyder for børnene. I andre bidrag undersøges det, hvordan man aktuelt ved hjælpe af medier som hhv. GoProkamera, tablets og mobiltelefon kan få adgang til børns selv-initierede leg, til deres ikke-overvågede karnevaleske og ’farlige’ leg i dagtilbud og lokalmiljøer. Heroverfor står bidrag om, hvordan voksne kan understøtte eksperimenterende medieleg blandt børn og om, hvilke rammer og muligheder, den styrkede læreplan sætter for pædagogers arbejde. Endelig er der bidrag, som med afsæt i hhv. praksisfortællinger og ledelsesteorier analyserer konflikter og konflikthåndtering i et legeperspektiv og dermed udvider blikket for den flydende grænse mellem leg og ikke-leg, mellem magt og afmagt

Nyt fra feltet

Nyheder  Merete Dael, Jan Helmer-Petersen og Beth Juncker (red.) (2021). Børnekultur i Danmark 1945-2020. Anmeldelse ved Helle Hovgaard Jørgensen  Anja Kirkeby (2020). Hør, hvad jeg tegner! Tegning i pædagogisk arbejde med børn Omtale ved Herdis Toft&nbsp

Med Nour i børnehave og Mustafa i kiosken – etnicitet og kulturmøder i billedbøger for børn

Artiklen undersøger, hvordan børnesyn og kulturforståelse spiller ind i fremstillinger af kulturmøder i dansk børnelitteratur i det 21. århundrede, her gennem analyse af billedbøgerne Nour og Noras første dag i børnehave og Mustafas Kiosk, samt inddragelse af andre relevante værker. Med kulturmøder i børnelitteraturen som omdrejningspunkt befinder vi os i krydsfeltet mellem sociologi og anvendt børnelitteratur, og med dette kultursociologiske perspektiv vil analysen af billedbøgerne vise, at selv med de bedste intentioner risikerer tilsyneladende inkluderende fortællinger at indeholde selvmodsigelser og utilsigtede stereotyper. Man kan sige, at artiklen grundlæggende tager form som en undersøgelse af, hvad det, vi her kalder en inkluderende fortælling, egentlig er. Eftersom billedbøger som litterært medie betjener sig af både verbale og visuelle virkemidler vil analysen tilsvarende omfatte såvel illustrationer som tekst.&nbsp

Fortællekraft og legekraft: – Materialer, aktørskab og lytning i LegeKunst-forløb

Leg er børns primære praksisform og fortællingen en del af legens råstof. I pædagogisk praksis er der samtidig fokus på børns perspektiver, børns stemmer og børns ’spor’. Her vil vi derfor undersøge, hvordan voksnes viden om leg og legens dialogiske fortællekraft kan styrke børns aktørskab – og omvendt, hvordan børn via deres tilstedeværelse og praksis har indflydelse på og påvirker fortællingen, og hvilke konsekvenser det har for legen, der leges. Med aktionsforskning som metodisk ramme og inspireret af et sociomaterielt perspektiv analyserer vi, hvordan børns aktørskab kommer til udtryk i et konkret samspil mellem de givne materialer, de voksnes rammesætning og børnenes egne handlinger for at komme nærmere på en forståelse af, hvordan børns aktørskab kan bidrage til legekraft og fortællekraft

Samskabelse om leg og litteratur: – Mellem ligeværdighed og kompetenceløft

Denne artikel præsenterer en analyse af samskabelse mellem bibliotekarer, pædagoger og børn om nye måder at arbejde med børnelitteratur i børnehaven. Analysen tager udgangspunkt i et samskabelsesforløb i det landsdækkende forsknings- og udviklingsprojekt LegeKunst. Artiklen peger på, at der i LegeKunst optræder et paradoks mellem intentioner om samskabelse i ligeværdige praksisfællesskaber på den ene side, og lokal fortolkning af samskabelse som kompetenceløft til det pædagogiske personale på den anden side. I det konkrete forløb kommer paradokset til udtryk i deltagernes forskellige uudtalte forståelser af leg, samskabelse og børnekultur, hvor pædagoger og bibliotekarer reflekterer over egen praksis, men ikke opnår en fælles forståelse af forhold mellem leg og litteratur. Med afsæt i analysen diskuteres, hvordan det er muligt at arbejde i og med paradokset mellem ligeværdighed og kompetenceløft, når børnelitteratur bliver brugt som afsæt for leg

På sporet af børns perspektiver – børnehavebørns leg med GoPro og iPad i børnehaven

I artiklen præsenteres to eksempler på, hvordan børns leg og kreative processer kan udforskes ved at inddrage nyere digitale teknologier og børnene selv som medforskere. I det første eksempel undersøges fire børns leg på legepladsen i en dansk børnehave vha. GoPro actionkameraer, som børnene bærer, alt imens de leger i både sandkasse og på rutchebane. Det andet drejer sig om 13 børnehavebørn og to pædagoger, som i en periode over to måneder har arbejdet med åbne værkstedsprocesser, hvor fokus var på betydningen af at følge børns spor i de samskabende æstetiske processer, der fandt sted i værkstedet. Disse undersøgelser blev forestået af den ene af artiklens forfattere, pædagog Louise Janns Hauge, med det formål at udforske legen ved så vidt muligt at nærme sig børns perspektiver. Den pædagogiske praksis tilrettelægges af voksne, og artiklen vil vise, hvordan det er muligt at arbejde med udgangspunkt i børns erfaringer og oplevelser og på den måde være med til at udmønte den ret til leg, både børnekonvention og læreplaner lægger op til. Begge undersøgelser er kvalitative studier, der har fokus rettet mod, hvordan noget siges, gøres og opleves fra aktørernes egne perspektiver, og hvordan digitale medier kan være med til at understøtte inddragelse af børns perspektiver og deltagelsesmuligheder

Krig, død og ødelæggelse i børns leg – den slags leg, som bekymrer voksne

I artiklen undersøges børns perspektiver på leg med våben og ’det sjove’ ved computerspillet GTA. Det empiriske materiale stammer fra to forskellige feltarbejder, hvor videonoter, samtaler og interviews med børn i alderen 6-11 år udgør det bearbejdede materiale. Den metateoretiske ramme om artiklen er en sociokulturel forståelse af børn og barndom inspireret af nordisk børnekulturforskning og legeteori. Fokus er på legens praksis, der i lyset af legens tema, som er krig, død og ødelæggelse, fortjener at blive udforsket nærmere, alene af den grund at det kan vække voksnes bekymring, at børn tilsyneladende fascineres af livets dystre sider, når det ’i virkeligheden’ drejer sig om at være med, om at kunne noget, vide noget, om at øve sig, om at fortælle og om at få mod på livet. Og formålet er at få en bredere forståelse for legens kompleksitet

Play qualities: Playful actions in learning processes in teacher education and social education

In this paper, we investigate the concept of play qualities with the aim of supporting, creating, analysing, and evaluating playful approaches to learning in teacher education and social education. Through a design-based approach, it explores how the concept of play qualities might create opportunities to conceptualise playful approaches to teaching and learning in higher education. The concept of play quality has the following characteristics: They are related to actions and always aimed at those engaged in concrete situations and those exercising concrete actions. They are dynamic and develop and transform over time. The main contribution of this paper is the creation of a concept that enables us to look at existing teaching approaches and ask about their play qualities, so that we can use the concept of play qualities as design principles for future playful teaching