Risikobetonede konflikter i kryds

Nyt trafiksociologisk pilotstudie giver indblik i, hvordan bilister og cyklister oplever, fortolker og handler i risikobetonede konflikter, der kan føre til henholdsvis ulykkessituation 312 og 410. Ulykkessituation 410 og 312 er blandt de tre hyppigste forekommende ulykkessituationer med alvorligt tilskadekomne cyklister. Formålet med indlægget er at give deltagerne indblik i pilotstudiets resultater og indsigt i, hvordan denne ny viden kan anvendes i forebyggelse af ulykker ml. bilister og cyklister i kryds

Traffic Culture: Law, Morality and Actual Behaviour

This paper is about culture of automobility and is based on a qualitative and quantitative enquiry carried out in Northern Jutland, Denmark 2005. The paper presents information about traffic culture in Denmark, theoretical and methodological reflections on traffic safety. The purpose of the paper is to present a sociological view of the Danish traffic culture and it is constructed around three basic issues. The first is how drivers relate to legal standards and moral norms in traffic. The second the possibilities and constraints of legal standards and moral norms to regulate the behaviour of drivers and the final issue is how this influence the risk of traffic accidents among drivers. Since most accidents occur with two or more drivers it is important to bring attention to social patterns of interaction and the ability of normative practises to regulate the behaviour of drivers. It is an almost absent perspective in current research concerning traffic safety

Traffic Culture: Law, Morality and Actual Behaviour

This paper is about culture of automobility and is based on a qualitative and quantitative enquiry carried out in Northern Jutland, Denmark 2005. The paper presents information about traffic culture in Denmark, theoretical and methodological reflections on traffic safety. The purpose of the paper is to present a sociological view of the Danish traffic culture and it is constructed around three basic issues. The first is how drivers relate to legal standards and moral norms in traffic. The second the possibilities and constraints of legal standards and moral norms to regulate the behaviour of drivers and the final issue is how this influence the risk of traffic accidents among drivers. Since most accidents occur with two or more drivers it is important to bring attention to social patterns of interaction and the ability of normative practises to regulate the behaviour of drivers. It is an almost absent perspective in current research concerning traffic safety

Hvordan bliver vi klogere på bilisters interaktion i trafikken?

Når vi som trafik- eller mobilitetsforskere søger svar på, hvordan bilisters holdninger og ad- færd er i trafikken, benytter vi som regel kvantitative og kvalitative interviewundersøgelser som metodisk redskab. Men svarer bilisters selvrapporterede adfærd til deres handlinger i praksis? En måde at finde ud af det på er ved at anvende kameraobservation af bilister som supplement til de traditionelle interviewundersøgelser. I dette paper diskuterer jeg, om og hvordan kameraobservation kan være et konstruktivt sup- plement til det traditionelle forskningsinterview, og hvordan kombinationen af metoder kan bringe os nærmere en forståelse af bilisternes praksishandlinger og meningen bag.For at give diskussionen tyngde vælger jeg at inddrage eksempler fra min egen forskning. Resultaterne af min forskning viser, at kameraobservation er et konstruktivt supplement til traditionelle interviewundersøgelser. I nogle tilfælde fungerer kameraobservationerne reflek- tionsfremmende. I andre tilfælde kan konfrontationen med kameraoptagelserne af bilisters praksishandlinger ligefrem være øjenåbnende og mere eller mindre chokerende for bilisten, da bilisters praksishandlinger i nogle tilfælde ligger langt fra deres egen handlingsforståelse. Indledningsvis ser jeg på de samfundsvidenskabelige metoder, der traditionelt set bliver brugt til at studere holdninger og adfærd i trafikken, og diskuterer fordele og ulemper ved denne metodebrug, når man gerne vil opnå viden om, hvordan bilister tænker og handler i trafikal praksis. Udfordringen er, at de trafikale praksisser er mobile og mere eller mere vanskelige at fastholde i undersøgelsesøjemed. Hoveddiskussionen i papiret her er, om og hvordan kameraobservation kan være en måde at fastholde og gengive den mobile praksis på, og hvordan kameraobservation kombineret med interviewundersøgelser kan bringe os tættere på en forståelse af meningen bag praksishand- lingerne. Jeg inddrager forskellige metodiske diskussioner af kameraobservationers brugbar- hed og diskuterer det i forhold til mine egne erfaringer. Dels i forhold til hvad man kan med kameraobservation, dels i forhold til kombinationen mellem kameraobservation og interview. Afslutningsvis forholder jeg mig til de etiske problemstillinger, der uundgåeligt rejser sig i kølvandet på brugen af kamera i forskning

Spøgelsescyklisme – Udbredelse, kendetegn og risiko: Artikel

En spøgelsescyklist er en cyklist, som ulovligt cykler mod færdselsretningen, dvs. i den forkerte side af vejen på veje med to eller flere kørespor. I dette projekt er spøgelsescyklister inddelt i grønne, gule og røde spøgelsescyklister, som er cyklister, som cykler hhv. kort (under 50 m), mellemlangt (50-500 m) og langt (over 500 m) mod færdselsretningen. Betegnelsen spøgelsescyklist er inspireret af spøgelsesbilist, som er en bilist, der kører mod færdselsretningen. Spøgelsesbilisme har fået stor opmærksomhed i mange år, mens opmærksomheden mod spøgelsescyklisme har været begrænset. I denne artikel har vi derfor rettet opmærksomheden mod netop spøgelsescyklisme.Formålet med projektet har været at udforske spøgelsescyklistfænomen nærmere, og konkret at undersøge 1) hvor mange de er, 2) hvornår de findes, 3) hvor de findes, 4) hvem de er, 5) hvorfor de findes, 6) hvor farlige de er og 7) hvordan antallet kan reduceres. For at undersøge disse delmål har vi foretaget 1) litteraturstudie af danske og udenlandske studier, erfaringer og tiltag, 2) analyse af 21 stræknings- og krydstællinger af cykeltrafik i København og Aarhus, 3) registrering af kendetegn og adfærd for 750 spøgelsescyklister i Aarhus, 4) videooptagelse og -analyse på fem lokaliteter i Aarhus, 5) stopinterview i trafikken af 50 spøgelsescyklister i Aarhus, og 6) landsdækkende web-spørgeundersøgelse blandt 1010 repræsentativt udvalgte danske trafikanter

Hvordan bliver vi klogere på bilisters interaktion i trafikken?

Når vi som trafik- eller mobilitetsforskere søger svar på, hvordan bilisters holdninger og ad- færd er i trafikken, benytter vi som regel kvantitative og kvalitative interviewundersøgelser som metodisk redskab. Men svarer bilisters selvrapporterede adfærd til deres handlinger i praksis? En måde at finde ud af det på er ved at anvende kameraobservation af bilister som supplement til de traditionelle interviewundersøgelser. I dette paper diskuterer jeg, om og hvordan kameraobservation kan være et konstruktivt sup- plement til det traditionelle forskningsinterview, og hvordan kombinationen af metoder kan bringe os nærmere en forståelse af bilisternes praksishandlinger og meningen bag.For at give diskussionen tyngde vælger jeg at inddrage eksempler fra min egen forskning. Resultaterne af min forskning viser, at kameraobservation er et konstruktivt supplement til traditionelle interviewundersøgelser. I nogle tilfælde fungerer kameraobservationerne reflek- tionsfremmende. I andre tilfælde kan konfrontationen med kameraoptagelserne af bilisters praksishandlinger ligefrem være øjenåbnende og mere eller mindre chokerende for bilisten, da bilisters praksishandlinger i nogle tilfælde ligger langt fra deres egen handlingsforståelse. Indledningsvis ser jeg på de samfundsvidenskabelige metoder, der traditionelt set bliver brugt til at studere holdninger og adfærd i trafikken, og diskuterer fordele og ulemper ved denne metodebrug, når man gerne vil opnå viden om, hvordan bilister tænker og handler i trafikal praksis. Udfordringen er, at de trafikale praksisser er mobile og mere eller mere vanskelige at fastholde i undersøgelsesøjemed. Hoveddiskussionen i papiret her er, om og hvordan kameraobservation kan være en måde at fastholde og gengive den mobile praksis på, og hvordan kameraobservation kombineret med interviewundersøgelser kan bringe os tættere på en forståelse af meningen bag praksishand- lingerne. Jeg inddrager forskellige metodiske diskussioner af kameraobservationers brugbar- hed og diskuterer det i forhold til mine egne erfaringer. Dels i forhold til hvad man kan med kameraobservation, dels i forhold til kombinationen mellem kameraobservation og interview. Afslutningsvis forholder jeg mig til de etiske problemstillinger, der uundgåeligt rejser sig i kølvandet på brugen af kamera i forskning

Børn og unges transportvaner i udsatte byområder: Artikel

Der er færre børn og unge, der går og cykler til skole og fritid i udsatte byområder i København end i mere ressourcestærke områder. En kvalitativ kortlægning af børn og unges transportvaner i henholdsvis Bispeparken/ Skoleholdervej i Nordvest og Urbanplanen/Hørgaarden på Amager giver indsigt i potentialer og barrierer for at få flere børn til at gå og cykle. Analysen viser, at der er behov for at styrke børn og unges cykelvaner ved at sikre, at alle børns har adgang til cykler. Derudover er der behov for at understøtte børn og unges kompetencer til at cykle i trafik og endeligt at udfordre forestillingen om, at cyklen blot er et legeredskab i gårde og på lukkede stisystemer for yngre børn