Frikommuner: Idéen der hverken vil dø eller slå an

Frikommuneidéen opstod i 1980’erne, og den har ikke forladt os. Regering efter regering har lanceret sin version af en verden, hvor kommunerne opnår mere selvstyre. Dette essay anlægger en kritisk vinkel på de dansk-nordiske erfaringer med frikommuneforsøgene og konkluderer ikke uden beklagelse, at kommunerne egentlig godt kan finde ud af styre egne anliggender. Men de får fortsat ikke lov. Lidt bittert kan man således konstatere to ting: Det er populært at regelforenkle, men umuligt at gøre det i praksis, og den generaliserede tillid til andre, som bar et af forsøgene, holder ikke i mødet med hverdagens nationale politik

Finansministeriets skiftende rolle i centraladministrationen

Artiklen fokuserer på samspillet mellem Finansministeriets vogterrolle og rollerne som ressortpolitisk iscenesætter og institutionel arkitekt. Der er to alvorlige problemer knyttet til koblingen af vogterrollen med de to andre roller. Det ene problem er tidsperspektivet. Vogterrollens tidsperspektiv er ét højst fire år, mens ressortpolitiske og institutionelle indgreb ofte er forbundet med en lang indkøringsperiode. Det andet er det faglige fundament, når det drejer sig om indretningen af f.eks. skole- eller sygehuspolitikken; spørgsmålet er, om Finansministeriet har den fornødne faglige kapacitet på sådanne område

Fra politikkens til bornerthedens tidsalder

Politik og politisering er blevet skældsord. De knyttes sammen med nutiden, men politiseringen antog andre og nok så stærke former i den ikke så fjerne fortid

Ministre forgår, embedsmænd består?

Forholdet mellem ministre og embedsmænd er overalt i Europa et følsomt emne. Hvor nogle ser en politisering af forvaltningen, ser andre embedsmænd, der sidder på politikken. Sandheden er en fleksibel tilpasning, der respekterer nationale særheder

Embedsmænd som dydens vogtere eller demokratiets tjenere

Embedsmænd i de vesteuropæiske lande ser i udpræget grad sig selv som politiske. De arbejder tæt sammen med ministre og regeringer, når det gælder udvikling af ny politik og politikkens gennemførelse. Samtidig arbejder de inden for rammerne af ministerielle kulturer, der er præget af en stærk forventning om, at de kan rette ind uden hierarkisk ordre- og kontrolstyring. Der er dog forskel på landene med hensyn til omfanget af politiske udnævnelser, men de er begrænsede og påvirker i disse lande ikke regerings- og forvaltningsførelsens kvalitet

Interview med departementschef i Finansministeriet David Hellemann: Budgetloven er et paradigmeskifte!

Departementschef David Hellemann gør i dette interview status over forvaltningspolitikken, som den tegner sig nu. Der er nemlig sket dramatiske ting i den offentlige sektor, og som sædvanlig er Finansministeriet placeret, hvor trådene bliver bundet sammen. Det er underordnet, om det drejer sig om den økonomiske politik, arbejdsmarkedet, styringen af kommunerne eller sygehusene. Den budgetlov, som Folketinget har vedtaget, trækker i samme retning. Samtidig har Finansministeriet givet forvaltningspolitikken et løft

Covid-19 i dansk-norsk perspektiv

Den danske og norske regering iværksatte i marts 2020 meget omfattende tiltag rettet mod covid-19 og dens samfundsmæssige følger. Det særlige ved de to landes indsatser er, at de er gjort til genstand for uafhængige og detaljerede udredninger, hvilket giver et sjældent grundlag for at vurdere håndteringen. I denne artikel stilles skarpt på bl.a. den politiske styring, den faglige rådgivning og kriseberedskabets tilrettelæggelse i de to lande

Bagstræb og modeluner i International politik

-