134 research outputs found

    Sikkerhed pĂĄ elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer

    Get PDF
    På baggrund af stigende brug af elcykler og begrænset viden om elcykelsikkerhed blev der gennemført en internetbaseret undersøgelse blandt elcyklister (n=618). Undersøgelsen havde to formål: For det første at belyse, hvilken betydning personlige karakteristika som demografiske faktorer, cykelerfaring, holdning til elcykling og kørestil på elcykel har for elcyklisters oplevelse af farlige situationer og/eller ulykker og subjektiv sikkerhed. For det andet at få et mere indgående kendskab til konkrete farlige situationer og faktiske ulykker med elcykel. Overordnet viste undersøgelsen, at 29 % af deltagerne én eller flere gange havde oplevet en farlig situation og/eller en ulykke på elcykel. Regressionsanalyser viste, at elcyklisternes holdning og kørestil var de vigtigste faktorer både for oplevelse af farlige situationer og den subjektive sikkerhed: Personer, der kørte hurtigere og oplevede, at elcykling var sjovt, følte sig mere trygge og var med større sandsynlighed involveret i farlige situationer og/eller ulykker. Derimod følte personer, der kørte på samme måde, uanset hvilken cykel de kørte på, en højere subjektiv sikkerhed og var med mindre sandsynlighed involveret i farlige situationer. Mht. alder var der især sammenhæng mellem subjektiv sikkerhed og bestemte farlige situationer, fx problemer pga. elcyklens høje vægt. Den hyppigste farlige situation, der blev beskrevet, var, at medtrafikanter undervurderer elcyklens hastighed. Fra et forebyggelsesperspektiv er det derfor vigtigt, at trafikanter, især bilister, bliver mere opmærksomme på, at nogle cyklister kører hurtigere end forventet, fordi de kører på en elcykel ,og/eller at elcykler lettere kan identificeres på afstand. Samlet tyder undersøgelsen på, at trafikantfaktorer har større betydning for elcyklisters objektive risiko og subjektive sikkerhed end faktorer vedrørende selve elcyklen. Undersøgelsen viser dog samtidig, at der er behov for større viden om sammenhængen mellem trafikantfaktorer, trafikantadfærd, objektiv risiko samt subjektiv sikkerhed inden for forskellige undergrupper af elcyklister

    Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle

    Get PDF
    Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne vejvrede blandt cyklister og bilister. Baseret på et spørgeskema, som er udviklet til at måle vejvrede blandt bilister (”Driving anger expression inventory; DAX), udviklede vi et spørgeskema til at måle vejvrede blandt cyklister (CAX). Datagrundlaget var en repræsentativ online-undersøgelse blandt 2000 personer i Danmark. I overensstemmelse med internationale resultater blev der udviklet fire underskalaer vedrørende udtryk for vejvrede for bilister: (1) fysisk, (2) brug af køretøj, (3) verbalt og (4) konstruktivt. For cyklister blev de samme underskaler udviklet bortset fra ”brug af køretøj". Analyserne viste, at bilister udtrykker mere verbal aggression end cyklister, mens der ikke var signifikant forskel for de øvrige underskalaer. Analysen viste endvidere en sammenhæng mellem de fire underskalaer og demografi, involvering i specifikke typer af vejvrede og bøder. Derudover var en positiv holdning til bilkørsel relateret til højere aggressionsniveau som bilist, mens dette ikke var tilfældet for cykling. Til gengæld var oplevelsen af stress ved bilkørsel/cykling relateret til mere aggression som bilist/cyklist
    • …
    corecore