En blind, om end uundværlig funktion - om indbildningskraften som formidlende evne i Kants ’Kritik der reinen Vernunft’

Hvis læseren er i tvivl om, hvordan det forholder sig med Kants lære om erkendelsens to stammer – sanselighed og forstand – og om, hvilke komplikationer dette medførte for Kant selv og fortolkerne af hans første Kritik, så er der oplysning at hente hos Haugaard Jeppesen. Det er faktisk en meget alvorlig sag, der formuleres i det kendte Kant-citat om, at ’anskuelser uden begreber er blinde og begreber uden anskuelser er tomme’. Det grundlæggende problem er, hvordan Kant, med baggrund i det udgangspunkt for en transcendentalfilosofisk erkendelsesteori, som han selv har udstukket, kan forene anskuelse og tænkning. De er begge en forudsætning for, at vi kan danne erfaringer i form af at subsumere det enkelte under det almene – og det gør vi de facto – men hvordan er det teoretisk muligt? Og med hvilken ret kan vi hævde ’at der faktisk er noget i fremtrædelserne, der gør det muligt at underkaste dem en syntetisk regel’? Dét er udfordringen. Og Haugaard Jeppesen viser, at det netop er her, Kant påkalder indbildningskraften. Nu synes der umiddelbart at være to (hurtige) udveje. Den ene er, at man ganske enkelt stopper her. Den anden er, at man hævder, at indbildningskraften som sådan er den ’fælles rod’ for erkendelsens to stammer (det er Heideggers løsningsforslag). Men Haugaard Jeppesen gør ingen af delene. I sin udlægning peger han derimod på en tredje mulighed, der forudsætter, at han må ’gå ind på argumentationen i Kritik der reinen Vernunft selv og underkaste den formidlerrolle, Kant her tildeler indbildningskraften, en (lidt) nøjere undersøgelse.’ Det må blive læserens egen opgave at tilegne sig resultatet af Haugaard Jeppesens undersøgelse, hvilket kan anbefales

Den selvbefordrende profeti - indledning til Kants "Idé til en almen historie"

Sideløbende med arbejdet med sine tre store Kritikker skrev Kant en række mindre afhandlinger om politik og historie. To af dem, 'Ide til en almen historie med verdensborgerlig hensigt' og 'Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?', publiceredes i 1784 med blot en måneds mellemrum i henholdsvis november- og decemberhæftet af Berlinische Monatsschrift

Sandhed, mening og fortolkning - om Donald Davidsons 'feltlingvistiske' sprogfilosofi

Sandhed som indgang til mening Det problem, som orienterer alle Donald Davidsons sprogfilosofiske arbejder, lyder: »Hvad vil det sige, at ord betyder det, de gør?«

Richard Rortys pragmatisme - fra hermeneutisk konversation til romantisk innovation

I sin første bog Philosophy and the Mirror ofNature fra 1979 gennemfører Richard Rorty et bredt anlagt opgør med epistemologien og dens forskellige arvtagere - først og fremmest inden for den analytiske filosofi

Fremskridt som kosmologisk evolution

- indledning til Herbert Spencer, "Fremskridtet - dets Lov og dets Aarsag

Det 21. århundrede tilhører feminismen - samtale med Richard Rorty

De er nok den mest berømte pragmatist i amerikansk.filosofi i dag - og i den ame­rikanske tradition står De især tæt på Dewey til forskel fra James og Peirce. Her i Danmark betragtes pragmatismen ofte som en forældet århundredskifte-filosofi; kan De kort skitsere pragmatismen, som De forstår den, og hvad der især er vigtigt i den i dag