Metroens effekter på ansattes transportadfærd – delundersøgelser ved den københavnske metros første og anden etape

Formålet med projektet "Metroens effekt på ansattes transportadfærd" er at belyse, hvilken effekt åbningen af den københavnske metro har på transporten mellem bolig og arbejde for ansatte på virksomheder som ligger nær stationer betjent af metroen. Der lægges vægt på at belyse eventuel overflytning af transport fra bil til kollektiv transport.Artiklen omhandler resultater fra de tre første dele af det samlede projekt. Den omhandler resultater fra undersøgelser af transportadfærd blandt ansatte på virksomheder ved metroens første etape før og efter åbningen af første etape, og resultater fra en undersøgelse af transportadfærd blandt ansatte på virksomheder ved metroens anden etape før åbningen af anden etape.Datagrundlaget er interview af flere tusinde ansatte på 23 større arbejdspladser, idet der er gennemført godt tusinde interview ved hver af de tre delundersøgelser

Stationsnærhedspolitikken i hovedstadsområdet – baggrund, im- plementering og effekter

Stationsnærhedspolitikken i hovedstadsområdet er en selektiv lokaliseringspolitik, som skal sikre at byfunktioner som skaber megen persontransport og kan udnytte grundarealet intensivt lokaliseres tæt ved velbetjente stationer på S- og regionaltogs- samt metronettet, mens andre byfunktioner lokaliseres andre steder i byområdet. Det grundlæggende trafikale mål er at fremme brug af kollektiv transport og begrænse bilkørsel. Stationsnærhedspolitikken har været et bærende element i regionplanlægningen i hovedstadsområdet siden Regionplan 1989, med rødder tilbage til Fingerplanen fra 1947. Implementering af politikken i planer og praksis har ingenlunde været konfliktfri. Den konkrete udformning har således løbende væ- ret til debat mellem planmyndighederne. Staten har ved efterfølgende regionplanrevisioner i visse tilfælde ønsket en strammere implementering end de regionale myndigheder, der har været under pres fra flere kommuner, som ud fra ønsket om større handlefrihed og under indtryk af konkrete ønsker om byggeri har været fortalere for en blødere implementering. HUR står overfor at skulle udarbejde Trafikplan 2003 og Regionplan 2005. De to planer skal udvikles i et tæt samspil fra grunden. Lokaliseringspolitikken har stor relevans for dem begge. HUR har i den forbindelse ønsket at gøre status over stationsnærhedspolitikken med henblik på at vurdere, om og i hvilket omfang der er behov for en nyfortolkning, nuancering eller modernisering af lokaliseringspoli- tikken. Som led i etableringen af et fagligt grundlag for drøftelser af fremtidig lokaliseringspolitik har HUR bedt Center for Skov, Landskab og Planlægning (FSL) om at belyse stationsnærhedspolitikkens bag- grund og effekter. Indlægget er udarbejdet på baggrund af dette arbejde (Hartoft-Nielsen, 2002b)

Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten?

I forskningsprogrammet ”Bæredygtig bystruktur, arealanvendelse og transport” indgår en kortlægning og analyse af eventuelle sammenhænge mellem lokalisering af byfunktioner (boliger og arbejdspladser) og transportadfærd (beboere og ansatte).Analyserne af sammenhænge mellem boliglokalisering og transport er baseret på en interviewundersøgelse (telefon og besøg) af beboere i nyere boligbebyggelser med forskellig beliggenhed i bystrukturen i forskellige byregioner: hovedstadsområdet, Århus-området og fire mellemstore provinsbyer (Kolding, Vejle, Herning og Holstebro). I undersøgelsen indgår i alt 51 nyere boligbebyggelser, og der er gennemført 5.495 interviews.Interviewene belyser beboernes transportadfærd i et døgn: turlængder og tidsforbrug, turformål og transportmiddelvalg. Om interviewpersonerne er indhentet en række baggrundsvariable: køn, alder, indkomst, førerbevis, adgang til bil, børn, andre voksne i husstanden mv. Boligområderne og deres beliggenhed er beskrevet med en række byplanvariable. I analyserne indgår især afstand til centrum og afstand til station.Analyserne af eventuelle sammenhænge mellem arbejdspladslokalisering og transport er baseret på spørgeskemainterview af ansatte på større kontorarbejdspladser med forskellig beliggenhed i bystrukturen i hovedstadsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Vejle, samt på større produktionsvirksomheder i mindre byer. Der indgår 101 virksomheder i undersøgelsen med tilsammen 34.000 ansatte, og der er gennemført i alt 20.000 interview. Interviewene indeholder oplysninger om de ansattes om transport til og fra virksomheden en enkelt dag: transportmiddel, turlængde og tidsforbrug, om boligadresse samt om en række yderligere forhold. Om virksomhederne er indsamlet en række baggrundsoplysninger om beliggenhed, parkeringsforhold, lokaler, branche, personale etc. Væsentlige byplanvariable i analyserne er afstand til centrum og afstand til station.Analyserne skal bidrage til at belyse, om og i hvilket omfang den fysiske planlægning kan bidrage til at mindske persontransportens omfang, ressource- og energiforbrug samt miljøbelastning, herunder især transportens CO2-udslip. I paperet præsenteres analysemateriale, metoder og resultater af analyserne

Byplanlægning kan reducere transport – men hvor stort er potentialet?

I forskningsprogrammet ”Bæredygtig bystruktur, arealanvendelse og transport” indgår scenarier, hvor mulige konsekvenser for persontransportens omfang og sammensætning af alternative byudviklingsstrategier og lokaliseringspolitikker vurderes i udvalgte byregioner. Konsekvensvurderingerne tager udgangspunkt i analyser af sammenhænge mellem lokalisering af byfunktioner (boliger og arbejdspladser) og transportadfærd (beboere og ansatte), og analyser af de seneste 12 års byudvikling og af de kommunale planer for den fremtidige byudvikling og byomdannelse.Det overordnede formål med forskningsprogrammet er at belyse, om og i hvilket omfang den fysiske planlægning kan bidrage til at mindske persontransportens omfang, ressource- og energiforbrug samt miljøbelastning, herunder især transportens CO2-udslip. I dette paper præsenteres analysemateriale, metoder og resultater vedrørende analyser af byduvikling, planlagt byudvikling og konsekvenser for persontransporten. Det belyses i hvilket omfang udvalgte større byer er blevet mere spredt eller fortættet i de seneste 10-12 års, og hvordan de kommende års byudvikling kan forventes at blive på baggrund af analyser af kommuneplaner og rammebestemmelser. I hovedstadsområdet belyses transportmæssige konsekvenser på 15-30 års sigt af mulige alternative lokaliseringer af boliger og arbejdspladser. For Århus er opstillet et alternativt planforslag som begrænser arealforbrug, transport og bilkørsel, og som sammentænker byudvikling og et moderne sporvognsnet. Med udgangspunkt i Århus Kommunes planlægning og det alternative planforslag er opstillet modeller for fremtidig fordeling af befolkning og arbejdspladser i år 2030. De transportmæssige konsekvenser af de alternative modeller på 30 års sigt belyses

Metroens effekter på ansattes transportadfærd – delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg

Projektet ”Metroens effekter på ansattes transportadfærd” belyser gennem webbaserede spørgeskemaer transportadfærd blandt ansatte på virksomheder beliggende nær stationer på metroens første etape (”København-undersøgelsen”) og anden etape (”Frederiksberg-undersøgelsen”). I alt indgår 23 virksomheder og godt 5.000 interview i undersøgelsen. Der er gennemført i alt 5 delundersøgelser. I København-undersøgelsen indgår 10 virksomheder. Der er foretaget interview blandt ansatte i disse virksomheder i marts 2002, marts 2003 og marts 2004, dvs. hhv. et halvt år før åbningen af første etape, et halvt år efter åbningen af første etape og et halvt år efter åbningen af anden etape. I hver af de tre delundersøgelser indgår godt 1.000 interview. I Frederiksberg-undersøgelsen indgår 13 virksomheder. Der er foretaget interview blandt ansatte i disse virksomheder i marts 2003 og marts 2004, dvs. hhv. et halvt år før og et halvt år efter åbningen af anden etape. I hver af disse to delundersøgelser indgår godt 1.000 interview.Interviewene belyser faktisk transportadfærd på undersøgelsesdagene, samt en række generelle forhold omkring transportadfærd og respondenterne. Undersøgelserne har to hovedformål: at belyse brug af metro mellem bolig og arbejde, at undersøge om og i hvilket omfang der sker ændringer i valg af transportmiddel som følge af etablering af metroens to første etape

Lokalisering af virksomheder – et nyt redskab i Håndbog i miljø og planlægning.

I en ny Håndbog i Miljø og Planlægning, som Miljøstyrelsen og Landsplanafdelingen forventer at udsende i efteråret 2004 introduceres et nyt redskab, som kan hjælpe planmyndighederne med at sikre den rette virksomhed på rette sted ud fra trafikale overvejelser. Redskabet er udviklet af Center for Skov, Landskab og Planlægning på baggrund af undersøgelser af transportadfærd afledt af lokalisering og af typologisering af virksomheder ud fra transportbehov.I artiklen præsenteres redskabet, som består af fem trin: (1) virksomhedsklassifikation, (2) arealklassifikation, (3) sammenstilling af areal- og virksomhedsklassifikation, (4) inddragelse af øvrige byplanmæssige forhold, og (5) udformning af retningslinier for lokalisering og konkrete anvendelsesbestemmelser

Bæredygtig bystruktur, arealanvendelse og transport - en konkret Århus case

Århus-casen indgår i et 2 -årigt forskningsprogram om “Bæredygtighed bystruktur, arealanvendelse og transport”, som udføres i et samarbejde mellem FSL, DMU og DTU, finansieret af Energiforskningsprogrammet, Rådet for Renere Teknologi, Miljøstyrelsens Bytrafikprogram, Trafikministeriet og Landsplanafdelingen. Århus-casen består af to dele. Første del er empiriske analyser af hvad lokaliseringen af byfunktioner - nye boligbebyggelser og kontorarbejdspladser - betyder for beboernes transportadfærd. Anden del er en konkret vurdering af hvad den fysiske planlægning realistisk set kan bidrage med på et 30 års sigt med hensyn til at nedbringe transportens CO2-udslip. Hvad kan opnås alene gennem den fysiske planlægning, og hvad kan den fysiske planlægning bidrage med i sammenhæng med andre virkemidler, herunder etableringen af et højklasset, moderne sporvognsnet. Er det i en by af Århus’ størrelse muligt og realistisk at opstille en strategi som sammentænker byudvikling og transport, og hvad kan der er i givet fald opnås i forhold til målet om at nedbringe transportens CO2-udslip