Almissenydere på landet i 1830’erne

Ved en forordning i 1803 indførtes oplysningstidens socialreform for de danske landdistrikter. Den indeholdt en afgrænsning af, hvilke persongrupper der kunne modtage fattighjælp, og indførelse af en fattigskat til finansiering af udgifterne. Administrationen og finansieringen skulle ske på sogneniveau, og det kom til at betyde, at forholdene kom til at veksle stærkt fra sogn til sogn. Ud fra samtidig statistik er det muligt at få et indtryk på sogneniveau af antallet af modtagere og af udgifternes størrelse, og ud fra mandtalslisterne fra 1834-folketællingen kan man finde frem til en række karakteristika for modtagerne. Det sidste er gjort for en stikprøve på 10% af landets sogne, og for enkelte modtagere er deres samlede levnedsløb søgt fundet. Både statistikken og mandtalslisterne giver desuden oplysninger om modtagernes boligforhold. Ved siden af den offentlige hjælp fandtes der utvivlsomt en omfattende privat velgørenhed. Den er det ikke muligt at bedømme omfanget af, men i den form, den fandtes i form af hospitaler oprettet af hovedgårdsejere og andre, kan man i stikprøvens sogne se, hvor mange og hvilke beboere de husede

Historisk demografi - Metoder til studiet af dagliglivet hos ældre tiders befolkning

Interessen for demografiske studier er stærkt øget inden for dansk historieforskning i de seneste år, og en af pionererne på dette felt herhjemme, professor, dr. oecon. Hans Chr. Johansen, Odense, redegør i denne artikel for de metoder, den historiske demografi benytter sig af

Erhverv, arbejdskraft og boligformer på landet i begyndelsen af 1800-tallet

Omkring år 1800 faldt dødeligheden i Danmark, og da fødselshyppigheden fortsatte på et højt niveau, medførte det en betydelig befolkningstilvækst. De, der voksede op i de første årtier af 1800-tallet, skulle finde arbejde. For landbefolkningen var der kun få muligheder for bortvandring, fordi byerne stagnerede. Lovgivningen søgte at forhindre udparcellering af gårde, og derfor måtte mange tage til takke med at blive husmænd og landarbejdere. Denne artikel belyser i tal udviklingen i befolkningen. I folketællingerne 1801 og 1834 er hvert tiende landsogn udtaget som stikprøve, og mandtalslisterne i disse 170 sogne er analyseret med henblik på husholdsstrukturer og erhvervsforhold. En række tabeller viser endvidere væksten i landbrugets – og andre erhvervs – arbejdskraftindsats samt fordelingen på de enkelte typer af arbejdskraft

Danish Sailors, 1570-1870

In the field of maritime research many books and articles have been written on single topics in Danish Maritime History. Hoiuever, when it comes to complete works, not a single complete work has abbeared since 1919. apart from »Dansk Søfartshistorie« (Danish Maritime History) in seven volumes which is being published at the present time. The previous literature has covered almost every subject in Danish maritime history, but one subject which perhaps has been slightly neglected is the sailors themselves