Johannes’ Åbenbaring kap. 13 Overvejelser over tekstens aktualitet1

The apocalyptic beasts in Revelation chap. 13 have been identified with a variety of historical persons. Such interpretive practicereveals a sort of hermeneutical narcissism. Before considering the contemporaryrelevance one has to consider the historical context. Chap.12 introduces the mythological explanation of God’s will to destroythe whole world as revealed in the fi rst part of the book. The Dragon(Satan) is expelled from heaven, but reigns now on earth; therefore theearth has to be destroyed and Satan to be conquered once again. Inchap. 13 two apocalyptic beasts are revealed, one from the sea and onefrom the land. They are fantastic representations of the Roman Empireand of the local supporters that worship the emperor. In this waythe text is bound to its historical context. To ponder the contemporaryrelevance of the text we need to recognize its ‘productive malaise’. I suggestfi nding this malaise in the revelation of an ongoing competitionbetween political power and religious faith, and I point to two low-keyexamples in contemporary Danish society: The decision of the DanishParliament to impose homosexual weddings on the Danish Church,and the discussion of abandoning certain church holidays for economicreasons

Kontra-intuitive agenter i Det Nye Testamente

På grundlag af kognitive teorier om kontra-intuitive agenter og om memer påvises eksempler i NT. Selve forekomsten af disse viser kun, at NT er religiøs litteratur; men de er relevante for forståelsen af NT's receptionshistorie, for det er dem, der særligt er blevet selekteret til videregivels

Hvad er reception?

Hallbäck foreslår, at man skelner mellem tre forskellige former for reception: Den direkte reception, hvor den reciperede tekst danner matrice for en ny tekst; den indirekte reception, hvor den reciperede tekst optræder som en særlig kode på den nye teksts vilkår; og den fortolkende reception, der søger at rekonstruere den oprindelige tekst under de foreliggende fortolkningers palimpsest, men som nødvendigvis resulterer i en ny overskrivning af tekstens matrice med sine egne lærde kode

Eksegese som selvlegitimerende videnskab

Eksegese lader sig ikke indordne under et fælles projekt, sådan som tidligere den historisk-kritiske metode var det; den undersøger sit felt, de bibelske skrifter og det omkringliggende litterære landskab, ud fra mange forskellige indfaldsvinkler, som alle må anerkendes som legitime, selv om deres resultater ikke kan samordnes. I den forstand er eksegesen selvlegitimerende og selvrefererende. Men dermed bliver eksegesen som et tekstfag også mere teologisk, for de bibelske tekster er mindst lige så aktuelle som de læredokumenter, systematikerne beskæftiger sig med; eksegesen skal ikke stå teologisk til regnskab over for systematikerne; den frembringer selv teologisk vide

Hvad er ’mest’ forbudt: skilsmisse eller nyt ægteskab?

Forbud mod nyt ægteskab i NTafspejler bevidstheden hos dem, der kunne leve uden at realisere seksualiteten. Den ugifte elite i de tidlige kristne menigheder har formuleret kristendommens ægteskabs- og skilsmisseideologi. Det er denne elite, der har haft den For dem var ægteskabet en ’indrømmelse’. Men så kunne det jo heller ikke nytte noget, at de, som havde fået den indrømmelse, lod hånt om den og gik hen og bliver skil

Dødens diegese. Om dødeopvækkelserne i evangelierne

På grundlag af semiotik (Greimas) og psykoanalyse (Lacan) analyseres troen i Det Nye Testamente som det, der negerer den reale død, og Livet, altså det troskvalificerede, evige liv, som den endelige identifikationsværdi. I evangeliets forstand handler det ikke om at blive myndig i denne verden, men om at blive levende i en anden verden eller i en anden dimension, dvs. i menigheden