Det muliges kunst. Om betingelserne for det tværsektorielle samarbejde i et New Public Managementorienteret sundhedsvæsen

Despite the current idea of collabora - tion and communication as crucial in creating a coherent and holistic healthcare system in Denmark it seems as if the institutional framework and conditions today counteract such co-work. A strong discourse on the necessity of well-functioning cross-sectoral collaboration is isolated from and challenged by the logics of `New Public Management’, which characterize the past decades of management and organization of healthcare services. Based on two analytical examples of an action research project, I show how tensions and paradoxes in cross-sectoral cooperation affect the healthcare professionals working conditions and their possibilities for cooperating on the discharge of elderly patients.Trods tidens idé om at samarbejde og kommunikation på tværs af det danske sundhedsvæsens sektorer er afgørende for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, synes de institutionelle rammer og betingelser i dag at spænde ben for et sådant samarbejde. En stærk diskurs om nødvendigheden af et velfungerende tværsektorielt samarbejde lever isoleret fra - og udfordres grundlæggende af den `New Public Management´ logik, der har præget de seneste årtiers styring og organisering af sundhedsvæsenet. Med udgangspunkt i to fortællinger fra et gennemført aktionsforskningsprojekt viser jeg, hvorledes spændinger og paradokser i det tværsektorielle samarbejde på en gennemgribende facon påvirker de sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår og deres muligheder for at samarbejde tværsektorielt om ældre patienters udskrivelse fra hospitalet

Spændingsfyldt top-down og bottom-up orienteret styring af tværsektorielle samarbejdsprocesser i det danske sundhedsvæsen

Denne artikel viser de forskellige betydnin- ger som forbedringsprocesser tillægges, når sundhedsprofessionelle arbejder med at for- bedre deres tværsektorielle samarbejde om udskrivelse af ældre patienter fra hospital. Med eksempler fra et gennemført ph.d. akti- onsforskningsprojekt viser jeg, hvordan for- skellige diskursers magtfulde vidensformer får betydning for sundhedsprofessionelles måder at forstå, tale om – og skabe handlerum for at forbedre deres tværsektorielle samarbejds- praksis. På trods af, at det danske sundhedsvæsen anno 2017 er præget af en stærk diskurs om at forbedre de sundhedsprofessionelles praksis, så viser jeg, hvordan det synes umuligt for sundhedsprofessionelle, der arbejder i direkte kontakt med patienterne at bidrage til for- bedringsarbejdet med deres faglige viden og erfaringer. Især har de seneste årtiers fokus på forbedring gennem anvendelse af evidensbaseret viden, dokumentation, effektivitet og standardisering fortrængt de sundhedsprofes- sionelles muligheder for at bidrage med deres specifikke professionsfaglige viden i arbejdet med at forbedre praksis. Formålet med artiklen er således at vise de kompleksiteter og spændingsfyldte dilemmaer, der har betydning for sundhedsprofessionelles arbejde med forbedringsprocesser i et sund- hedsvæsen under pres. Gennem analysen viser jeg, hvordan at forbedre er infiltreret af en top down styringskultur, hvor incitamentet er effektivisering, et øget flow af patienter og hurtige udskrivelser – og af bottom up ideologiens forestilling om, at hvis bare de, der er tæt på problemstillingen deltager i forbedringsarbejdet, så vil det lykkedes. Afslutningsvis reflek- terer jeg over den absurditet og det åbenlyse ressourcespild, der er forbundet med, at de to styringslogikker fortrænger hinanden og jeg argumenterer for at skabe nye og tværsektorielle samarbejdes og kommunikationsrum.This article is about the different meanings that improvement processes are given when health professionals try improving their cross-sectoral cooperation on the discharge of elderly patients. With examples from a completed PhD action research project, I focus at how differ- ent discourse’s powerful forms of knowledge influence the ways in which health profes- sionals can understand, talk and create space for improving their cross-sectoral cooperation practices. Despite the fact that the Danish healthcare system in 2017 is characterized by a strong discourse about improving the health professionals’ practices, it seems almost impossible for health professionals working in direct contact with patients to contribute to the improvement work with their professional knowledge and experience. In particular, the focus of recent decades on improvement through the use of evidence-based knowledge, documentation, efficiency and standardization has forced the health professionals to contribute their specific professional knowledge in the work of improving practices. The purpose of the article is to show the complexities and tensions dilemmas that affect the health professionals’ work on improve- ment processes in a healthcare under pressure. Through the analysis, I show how ‘to improve’ is infiltrated by a top down management culture, where the incentive is streamlining, an increased flow of patients, and fast discharge – and the bottom up ideology’s idea that if only those who are close to the issue participate in the improvement work, so it will succeed. In conclusion, I reflect on the absurdity and obvious waste of resources that are associated with displacing the two management logs, and I argue that new and cross-sectoral cooperation and communication spaces must be created and explored