Vestjysk studehandel som binæringsvej - om Jens Noklits handel 1828-42.

Forfatteren har i mange år været museumsinspektør ved Holstebro Museum. Han har skrevet disputats om vestjysk studehandel. Artiklen er en detailstudie om samme enne. Efter studehandelens frigivelse den 11. juni 1788, fik denne traditionsrige del af dansk landbrugseksport en markant opblomstring. Billet af den følgende tid er ofte forbundet med jyske studekonger og med store pengebeløb, vandringer over mørke ensomme hedestrækninger, og ikke mindst handelsfolkene som de store individualister med nærmest overnaturlige sanser i handelssituationens spændingsmættede atmosfære.Langt mere problematisk er det at opnå viden om den store gruppe småhandlende, der fungerede som underleverandører af stude til de kendte handelsfolk, hvis færd kan følges i blandt andet toldregnskaberne. Men det kan man sjældent med de almindelige bønder og husmænd. Esben Graugaard har imidlertid været så heldig at finde en slidt 217 siders bog fra perioden 1828-47, ført af bonden og handelsmanden Jens Noklit fra No nord for Ringkøbing. 

Et vestjysk hedesogns bebyggelses- og drifts struktur og konsekvenserne i form af engudnyttelse og kreaturhandel

Artiklen giver konkrete kik ind i et vestjysk hedesogns strukturer i perioden 1600-1900.Det drejer sig om Råsted sogn i Ulfborg herred, Ringkøbing amt, der ligger for nordenden af Skovbjerg bakkeø med Storåen som nordgrænse. Sognet er særlig interessant, fordi bebyggelsen var enkeltgårde, som stadigvæk ligger der, hvor de altid har ligget.

Klosterheden Plantage igennem 150 år: En overraskende historie om bæredygtighed

I Vestjylland, mellem Lemvig, Holstebro og Struer, ligger Klosterheden Plantage, som med sine 6.400 hektarer udgør Danmarks tredjestørste skovområde. Plantagen blev anlagt på heden af private lodsejere fra 1870’erne. I 1880 blev den opkøbt og udvidet af staten og har siden været drevet som statsskov. Skiftende rationaler og målsætninger har påvirket skovens udvikling over en 150-årig periode, herunder selve synet på skovens funktion og bæredygtighed - økonomisk, socialt, kulturelt og økologisk. Igennem et fokus på de skiftende rationaler for plantagens eksistens og drift gennem tiden fortæller artiklen om forskellige idéer om bæredygtighed, der knytter sig til Klosterhedens historiske transition fra lynghede til plantage med snorlige rækker af skovfyr og grantræer og videre til nutidens mere artsrige og etagerede skov af blandede løv- og nåletræer. Denne udvikling understreger, at bæredygtighed må forstås som en historisk kategori, og at netop det historiske perspektiv udstiller vigtige paradokser i Klosterhedens historie og rejser spørgsmål til forståelsen af bæredygtighedsbegrebet