Ruslands identitet og forhold til Vesten

Arguably one of the most remarkable developments in Russian political life in the 2000’s, the formulation by leading politicians of a new national identity based inter alia on distrust of the West has given a large part of the Russian population a clearer understanding of who they are. As such, it has increased their ontological security, that is, their sense of existence now seen as a fundamental need for groups also. This is an unfortunate development as it increases tension in Russia’s relationship with the West. The Russian population may, however, be reluctant to move away from this new identity as this would re-open the question of „who are we?“ and thus cause their ontological security to be reduced. The challenge for the West will be to make the Russian population feel comfortable with an identity that is based on Western values and on thus on trust of the West.

Rusland og FN

Flemming Splidsboel stiller ind på Ruslands deltagel- se i FN og specifikt Ruslands anvendelse af R2P

Den russiske verdensorden før og efter Ukrainekrigen

Den politiske debat i Rusland har i mange år haft et element om en kommende verdensorden. Der har generelt været enighed om, at tilstanden efter ophøret af den kolde krig var uholdbar, og at noget andet og mere blivende ville erstatte den påståede USA-ledede orden. Denne debat er blevet mere akut efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Ruslands præsident Vladimir Putin har efter invasionen rakt ud til især Det globale Syd, og han har ved en række lejlig-heder talt om en ny og mere demokratisk, inkluderende og respektfuld orden. Det er dog vanskeligt at vurdere, i hvilken udstrækning hans løfter skyldes behovet for at skabe nye alliancer, og hvor megen reel vilje der er i Moskva til at reformere fx FN-systemet og lade lande fra Det globale Syd få mere indflydelse

Ruslands ontologiske sikkerhed

Ontologisk sikkerhed er sikkerhed for selvet. Begrebet anvendes i stigende grad om fx nationer, der tillægges behov for at føle sig sikre i deres respektive identiteter – og Rusland er på vej til- bage til en identitet, der bygger på mistro over for Vesten.&nbsp

Mellem udvikling og oprustning: Ruslands planer for Arktis

Arktis har ikke været vigtigere for det moderne, postsovjetiske Rusland, end det er nu. Landets politik består af to overordnede elementer. Det første element er en udviklingsdel, hvor især transport og udvinding af ressourcer skal bidrage til at løfte såvel den forholdsvis fattige arktiske zone som selve Rusland. Det andet element er en forsvarsdel, hvor Rusland opruster i Arktis. Det sker for at kunne forsvare russisk suverænitet og for at kunne iværksætte offensive operationer mod andre lande fra baser i regionen. I Vesten er opmærksomheden oftest rettet mod forsvarsdelen, som de russiske politikere også gerne selv fremhæver. Internt spiller udviklingen af Arktis dog en stor rolle, og skiftende russiske regeringer har med begrænset succes lanceret storstilede planer for at forbedre vilkårene i regionen. Klimaforandringerne er en stor ny ubekendt, som sandsynligvis vil skabe omfattende udfordringer for det russiske Arktis. Russiske politikere fremhæver ofte behovet for samarbejde i Arktis, ikke mindst for at løse disse opgaver. Ruslands formandskab af Arktisk Råd er en mulighed for Rusland for at bidrage til dette samarbejde

Shanghai Samarbejdsorganisationen bag facaden

Intet resum

Grønland, Arktis og stormagterne

Stormagtsspillet om Arktis er i fuld gang. Mange aktører søger at spille en større rolle i regionen, men tre skiller sig ud: USA, Rusland og Kina. Grønland befinder sig midt i denne udvikling og er ombejlet fra flere sider. Det vil give Grønland bedre muligheder for at søge støtte flere steder og for at spille forskellige aktører ud mod hinanden. En sådan politik indebærer dog også risici, da den kan skabe nye afhængigheder for Grønland. Rigsfællesskabet vil sandsynligvis komme under stigende pres pga. denne udvikling