22 research outputs found

    Streaming video - grundlæggende genrer i læringsomgivelser

    Get PDF
    Første gang publiceret i UNEV nr. 1: Undervisningsformer på nettet, november 2003, red. Simon Heilesen og Helle Bækkelund Jensen. ISSN 1603-5518.Anvendelsen af internettet som platform for IKT-baseret læring har i høj grad været med til at lægge fokus på den skriftlige kommunikationsform – et forhold der bl.a. har været bestemt af den smalle båndbredde og mangel på komprimeringsværktøjer. Gennem de seneste år er komprimeringsteknologierne imidlertid blevet standardiseret og forbedret, netopkoblingen sker med en større båndbredde end tidligere (også de private opkoblinger), og udviklingen af såkaldte buffering-teknikker er med til at gøre distributionen af levende billeder til en naturlig del af netkommunikationen. Det må naturligvis få os, der arbejder med virtuelle læreprocesser, til at forholde os til, hvordan disse nye muligheder kan frugtbargøres i læringssammenhænge – uden at erfaringerne fra CSCL-traditionen dermed negligeres. Artiklen præsenterer tre typer af videobaserede læringsressourcer og giver eksempler på konkret anvendelse af disse

    Mobile mediers læringspotentialer - didaktiske overvejelser i forbindelse med brugen af podcast og vodcast

    Get PDF
    Videoproduktioners didaktiske styrke har historisk ligget i deres evne til både at gengive virkeligheden og formidle tavs viden. Digitaliseringen har dels medført muligheden for at give brugerne større indflydelse på afviklingen af produktet (interaktivitet), dels at integrere video med andre ressourcer som tekst og stillbilleder. Den nye digitale virkelighed er præget af muligheden for at distribuere til mobile devices (f.eks. iPods), men samtidig suppleres muligheden for mobil distribution med muligheden for at optage og distribuere egne optagelser fra mobile devices (f.eks. mobiltelefoner). Artiklen vil fokusere på to problemstillinger. Mobile devices adskiller sig fra de traditionelle ikke‐bærbare medier ved et andet skærmformat, og samtidig ved at brugskonteksten er væsentlig forskellig. I stedet for blot at flytte eksisterende videoformater over til vodcast, er det nødvendigt at udtænke nye formater, der både tager hensyn til mediet og samtidig inddrager mediebrugens kontekst. Samtidig er det vigtigt for en didaktik at fokusere på de mobile mediers muligheder for ikke kun at fungere som modtager, men samtidig at bidrage til produktion af viden og indgå i samspil med kommunikation. Hermed kan mobile medier fungere som et relevant teknologisk grundlag for at skabe dyb viden gennem samarbejde og kommunikation mobillæring eller m‐læring

    Klaus Kjøller: Den tv-skabte virkelighed. Tv-avisens 12 historier

    No full text

    Videndeling i læringsforløb - Erfaringer fra undervisning på Masteruddannelsen i It og læring

    Get PDF
    <p>Første gang publiceret i UNEV nr. 5: Videndeling og samarbejde på nettet, februar - maj 2005, red. Simon Heilesen. ISSN 1603-5518.</p><p>Masteruddannelsen i IKT og læring (MIL) bygger på en kombination af tilstedeværelsesseminarer og netbaserede perioder. Uddannelsen er endvidere organiseret som en blanding af kursusforløb og projektperioder. Specielt i forbindelse med kursusforløb er det vigtigt, at arbejdsopgaverne i den netbaserede periode er klart definerede, og artiklen giver et bud på en metodik. Samtidig er en vigtig del af didaktikken at planlægge, hvordan arbejdet i ”grupperummet” og i ”klasserummet” kan supplere hinanden. I tilrettelæggelsen af kurset i Didaktisk design på MIL har vi forsøgt at vægte det kollaborative arbejde i grupperne, bl.a. understøttet af et praksisfællesskab omkring analyse og produktion. Vanskelighederne ligger i at gøre klasserummet til et meningsfuldt forum for videndeling. Erfaringen er, at de såkaldte metakonferencer ofte ender med at blive forum for udveksling af praktiske informationer i stedet for at føre til egentlig faglig videndeling. Artiklen diskuterer i forbindelse hermed forskellige metoder til at gøre klasserummet til et meningsfuldt forum for kooperativ videndeling. Endelig diskuterer artiklen udviklingen i brugen af konferencer, hvor de asynkrone konferencer som rum for refleksion i stigende grad blandes med hurtige mundrette proceskommentarer og ofte suppleres med synkrone systemer som Messenger og Skype.</p&gt

    Konkret tekstlæsning. En skitse til en tekstpraksis

    No full text
    [Der findes ikke abstract til denne artikel

    Lise Busk Kofoed og Gitte Marling: Kan man det? Om TV-forsøg i lokalområder

    No full text

    Mobile mediers læringspotentialer - didaktiske overvejelser i forbindelse med brugen af podcast og vodcast

    No full text
    Videoproduktioners didaktiske styrke har historisk ligget i deres evne til både at gengive virkeligheden og formidle tavs viden. Digitaliseringen har dels medført muligheden for at give brugerne større indflydelse på afviklingen af produktet (interaktivitet), dels at integrere video med andre ressourcer som tekst og stillbilleder. Den nye digitale virkelighed er præget af muligheden for at distribuere til mobile devices (f.eks. iPods), men samtidig suppleres muligheden for mobil distribution med muligheden for at optage og distribuere egne optagelser fra mobile devices (f.eks. mobiltelefoner). Artiklen vil fokusere på to problemstillinger. Mobile devices adskiller sig fra de traditionelle ikke‐bærbare medier ved et andet skærmformat, og samtidig ved at brugskonteksten er væsentlig forskellig. I stedet for blot at flytte eksisterende videoformater over til vodcast, er det nødvendigt at udtænke nye formater, der både tager hensyn til mediet og samtidig inddrager mediebrugens kontekst. Samtidig er det vigtigt for en didaktik at fokusere på de mobile mediers muligheder for ikke kun at fungere som modtager, men samtidig at bidrage til produktion af viden og indgå i samspil med kommunikation. Hermed kan mobile medier fungere som et relevant teknologisk grundlag for at skabe dyb viden gennem samarbejde og kommunikation mobillæring eller m‐læring
    corecore