Vidners rolle i forebyggelse af mobning: En undersøgelse af det teoretiske og empiriske grundlag for design af vidneinterventioner

Through constructive intervention bystanders may contribute to preventing bullying at work. However, research shows that bystanders to negative acts are often passive or collude with the perpetrator. Thus, if bystanders are to play a constructive role in the prevention of bullying at work, interventions must address factors and mechanisms affecting bystanders’ behavior towards targets. The purpose of this mainly theoretical article is to begin outlining a theoretical and methodological framework for developing effective bystander interventions. Following a defi nition of the concept of bystanders and an overview of bystander roles, the article introduces Bartholomew and Mullen’s (2011) model for intervention research in which theories and evidence play a central role. Focusing on the model’s fi rst phase, the article identifi es determinants of bystander behaviour using O´Reilly and Aquino’s (2011) model of third parties’ reactions to injustices and the Attribution-Emotion Model of Stigmatization (Dijker and Koomen, 2003; Weiner et al., 1988). Secondary empirical data are then used to cautiously evaluate the models. Additional organization-level factors infl uencing bystander behaviour are also identifi ed. Focusing briefl y on the intervention model’s second and third phase, the article suggests elements and processes that could form part of a bystander intervention. The conclusion points to perspectives for research and practice.Ved at gribe ind overfor krænkende handlinger kan vidner medvirke til at forebygge mobning på arbejdspladsen. Forskning viser dog, at vidner til mobning ofte er passive, eller ligefrem støtter udøveren. Dette indikerer et behov for at udvikle interventioner, som får fl ere vidner til at gribe konstruktivt ind overfor krænkende handlinger. Interventioner bør igen designes og implementeres på basis af empirisk funderet teori, fremfor erfaringsbaserede formodninger. Herværende artikel, som primært er konceptuel teoretisk, udgør et forsøg på at etablere en teoretisk og metodisk forståelsesramme, som forskere og arbejdsmiljøprofessionelle kan anvende som basis for udvikling, implementering og evaluering af interventioner rettet mod vidner til mobning på arbejdspladsen. Bartholomew og Mullens (2011) model over interventionsforskning anvendes til at identifi cere faser i udviklingen af en vidneintervention samt elementer og processer, som kunne indgå i en sådan. Der præsenteres to teoretiske modeller, O’Reilly og Aquinos (2011) model over tredjeparters reaktioner på oplevet uretfærdighed og Attribution-Emotion Modellen for Stigmatisering (Dijker og Koomen, 2003; Weiner et al., 1988), som beskriver centrale mekanismer involveret i vidneadfærd. Modellernes relevans vurderes tentativt ud fra sekundær empiri, og der identifi ceres yderligere organisatoriske forhold af betydning for vidners reaktioner på krænkende handlinger. Med udgangspunkt i den præsenterede model og forskning foreslås konkrete elementer og processer, som kan indgå i en vidneintervention

Mobning i arbejdslivet: Hvad er det og hvad ved vi om det?

Mangel på dansk forskning og litteratur om mobning i arbejdslivet bevirker, at dette endnu er et nyt begreb for mange danskere. Manglende viden om hvad mobning er, og hvilke effekter den har for de ramte, kombineret med en generel skepsis over for, om mobning i det hele taget forekommer, har været vigtige hindringer for at der kan arbejdes konstruktivt med sådanne problemer i den enkelte virksomhed, i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt, feks. i retsvæsenet. I denne artikel introduceres begrebet, og eksisterende viden og forskning opsummeres

Mobning – en traumatisk oplevelse?

Mobning på arbejdspladsen finder sted, når en eller flere personer gentagne gange udsættes for negative eller krænkende handlinger, som de ikke føler de kan forsvare sig imod. At blive udsat for mobning har alvorlige konsekvenser for helbred og velbefinde for den, det går ud over, og det påvirker også de ramte organisationer økonomisk i form af øget sygefravær og personalegennemstrømning. For nogle mobbede opleves mobningen som en traumatisk stressor, der kan udløse posttraumatiske stressreaktioner