Oliebyen midt i en jazztid. Nostalgi, magi og det moderne i Abadan

Vi hører ofte, at olieforekomst er en velsignelse pakket ind i en forbandelse, der medfører rigdom for nogle og elendighed for mange: Det sorte guld for eliterne er ’djævlens ekskrement’ for masserne. Olien skaber forurening, avler vold og korruption, den nærer diktaturer og kvæler demokratiske kræfter. For at nuancere denne gængse historie, tager nærværende artikel udgangspunkt i det helt særlige, moderne bysamfund, som olien formede, da den i det 20. århundrede tilvejebragte Abadan midt i ørkenen i Iran. Hvordan mindes abadanierne i dag med nostalgi byens florissante periode, og hvordan hænger denne nostalgi sammen med oliens „magiske kraft“