Future Transport Concepts: - in a Supply Chain Learning Perspective

This paper presents an action research project carried out in co-operation with two Danish transport companies. The project is part of a larger project ‘Future Transport Concepts’ which is running si- multaneously in four different transport companies with the purpose of initiating a concept driven pro- cess towards the development of future transport concepts. The paper discusses how the concept of action research may be a desirable method for installing or- ganisational learning processes along the supply chains with the focal focus on the transport compa- nies and their networks. It discusses the results, the method and the researchers’ roles as active facili- tators in initiating learning processes. It is shown how the actors within the organisations formed are- nas for learning across old boundaries, space and time in order to develop processes of supply chain learning

Produktion, logistik og transport i en region i Danmark

Forskningsprogrammet PROTEUS (Produktionssystem, transport og bæredygtig mobilitet) blev startet i 1995 ved Institut for Logistik og Transport (ILT), Handelshøjskolen i København. 1) Programmets målsætning er at opnå en bedre forståelse for mekanismer bag og konsekvenser af forandringer i transport sektoren. Programmet fokuserer på sammenhænge mellem transport og produktion i lyset af de underliggende økonomiske, økologiske og regionale dynamikker, der er koblet til disse aktiviteter. PROTEUS’ analytiske udgangspunkt adskiller sig derfor fra mere konventionelle erhvervsøkonomiske analyser af transport i hvilke udbud og efterspørgsel, marked og priser danner de begrebsmæssige udgangspunkter. Baggrunden for forskningsprogrammet var, at Transportrådet i Danmark ønskede at igangsætte en grundforskningsindsats inden for transportområdet. Institut for Logistik og Transport blev det forskningsmiljø, der kunne påtage sig de erhvervsøkonomiske dele af denne opgave. På Institut for Logistik og Transport (det tidligere Institut for Trafik, Turist- og Regionaløko-nomi) er der gennem flere år udviklet et samarbejde mellem forskere inden for logistik på den ene side og regionaløkonomi på den anden. Med dette forskningsprogram blev der muligheder for at udvikle samarbejdet også på den forskningsmæssige side. I alt 16 ansatte på ILT er deltagere i PROTEUS. Forskningsgruppen ledes af professor Dag Bjørnland og består i øvrigt af 9 forskere, 2 sekretærer, 3 ph.d. studerende, 1 konsulent og 3 studentermedarbejdere. Forskergruppen er multidiciplinær og indeholder økonomer, geografer, sociologer, og ingeniører. Programmet er en integreret del af forskningsmiljøet på instituttet, og programmets forskningsresultater mht. at udvikle teori og metoder vil danne grundlag for forskningen på instituttet i mange år fremover. Det er en stor udfordring at gennemføre et forskningsprogram med så mange aktører. I programmets første år er der ved siden af det faglige arbejde gennemført en strategiproces med det formål at udvikle et fælles grundlag for visioner og ambitioner

Godstransport, planlægning og miljø : - hvem tager ansvaret?

I forbindelse med forslag til landsplanredegørelse ’Lokal identitet og nye udfordringer’ (Miljø & Energi Ministeriet, 1999) blev transportforskningsgruppen på Handelshøjskolen bedt om at udarbejde notatet ’Godstransport i et kædeperspektiv – erhverv, miljø og planlægning’ (Drewes Nielsen og Aastrup og Kornum og Gjesing Hansen og Nedergaard, 1999). Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i transportforskningsgruppens notat. I landsplanredegørelsen lægges der i Kapitel 5. Transport op til en debat om nye muligheder for en forbedret udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Det vil have positive konsekvenser både økonomisk og miljømæssigt. Det vil imidlertid kræve, at transport tænkes i helheder, hvor forskellige aktørgrupper (interessenter) finder samlede løsninger på transportproblemerne. Dette falder i god tråd med den engelske regerings udspil ’A New Deal for Transport’ (UK Department of Environment, 1998), der også argumenterer for nytænkning inden for transportområdet. Transport er ikke kun et spørgsmål om broer, veje og jernbaner. Det er en integreret del af produktion og forbrug og bør tænkes ind i disse sammenhænge. Artiklen beskriver, hvorledes fire aktørgrupper kan påvirke transport: Transportkøberne: virksomheder og butikker Transportkøbere: forbrugere Transportørerne Planlæggerne Der har i Danmark ikke været store traditioner for i samarbejde med erhvervene at udvikle nye transportløsninger. Artiklen peger på, hvorledes planlæggere kan have en aktiv rolle i at igangsætte inden for transportområdet, der også kan rumme miljømæssige gevinster. Det gælder: Fremme en stillingtagen til placering af transportknudepunkter i Danmark, fremme forsøgene med citylogistik løsninger i de store byer, samt igangsætte udviklingsprojekter i dialog mellem erhverv og planlægning. Inden for det sidste område anviser artiklen nogle erfaringer med at skabe rum for dialog og involvering: afholdelse af et ekspertforum

Transportvirksomheders relationer

I forkningsprogrammet PROTEUS på Handelshøjskolen i København er der gennemført en analyse af transportvirksomheders relationer til kundevirksomheder og til andre transportvirksomheder. Konklusionen er, at transportvirksomheder danner et virvar af relationer til andre virksomheder. Nogle af relationerne er båret af magt og dominans over underleverandører, andre af samarbejde og partnerskab. Speciel er relationen til de mange selvkørende vognmænd, der på den ene side anvendes af de andre virksomheder ved spidsbelastninger og på den anden side kan sikre et indtjeningsgrundlag for de andre. Samtidig er de en udskældt gruppe, fordi de ikke lever op til krav og bestemmelser mht. hastighed og sikkerhed. En fremtidig strategi for udviklingen af den danske transportsektor må nødvendigvis basere sig på denne viden om sektorens virksomheder og deres indbyrdes relationer

Hvordan udvikles kombitransport med jernbane i Danmark? Potentialer og barrierer i Carlsbergs jernbanetransport

I februar 2003 startede et nyt kombi transportsystem, hvor et samarbejde med Railion førte til at Carlsberg Danmark A/S startede en jernbanetransport op mellem de to terminaler: Fredericia Bryggeri kombiterminal i Fredericia og Carlsberg terminal i Høje Tåstrup. Der transporteres øl og læskedrikke fra Fredericia til distribution på Sjælland og retur transporteres tomgods dvs. returflasker tilbage til Fredericia. Op mod 80% af Carlsbergs distribution til Sjælland transporteres med bane

Læring i forsyningskæder : – én interviewanalyse

Læring i forsyningskæder eller Supply Chain Learning (SCL) er et nyt begreb inden for logistikken. Det har sit udspring i både Supply Chain Management (SCM) og i Organisatorisk Læring. Supply Chain Management har som sproglig term eksisteret i ca. 20 år. Begrebet blev anvendt tilbage i starten af 80erne og har sat fokus på, hvorledes konkurrencemæssige fordele kan opnås ved at integrere indkøb, produktion, salg og distribution. SCM anvendes dels i relation til ledelsesprocesser, og dels i relation til virksomheders strukturelle organisering (Harland 1996; Arlbjørn 2002). Implementering af nye ledelsessystemer rejser nye krav til organisationen. Det kan være i relation til de udførende funktioner, i relation til kolleger og medarbejdere og i relation til leverandører og kunder. Her kommer læringsbegrebet i fokus. I relation til SCM er der inden for de senere år udviklet en særlig læringsretning: Supply Chain Learning, SCL (Bessant et al 1999; Lane 2001). Erkendelsen af, at fortsat vækst og økonomisk fremgang ikke længere kan sikres gennem an- vendelse af standardiseret udstyr og procedurer, men i stigende grad er afhængig af virksom- hedernes evne til at håndtere vidensindholdet i produktionen har sat fokus på læring. Supply Chain Learning udtrykker, at dette kun kan ske gennem kontinuerlig udvikling af læringska- paciteten i forsyningskæden. I projektet ’Fremtidens Forsyningskæder’, som gennemføres af Center for Logistik og Transport og Center for Industriel Produktion blev der i foråret 2002 afholdt et seminar på Munkebjerg ved Vejle under overskriften ’Fremtidens forsyningskæder – udfordringer for logistiksystemerne i morgendagens virksomheder’. Seminaret skulle provokere og inspirere til nye tankesæt, skitsere fremtidens logistiksystemer og opnå øget indsigt i fremtidens udfordringer (Lemoine and Dagnæs 2002). Deltagere i seminaret var logistikledere, forskere og konsulenter. På dette seminar blev det gang på gang understreget, hvorledes udviklingen af fleksibilitet i det logistiske system i en forsyningskæde stiller nye krav til kompetence og udvikling. Tilpasningen mellem de enkelte funktioner i det logistiske system kræver fleksible løsninger, hvor især tidstilpasningen synes at være blandt de største udfordringer. Udviklingen bevæger sig hastigt fra operationel fleksibilitet mod organisatorisk fleksibilitet (Johansen 2002). Med nærværende projekt, som er en del af det ovenfor omtalte samarbejde, ville vi sætte fokus på læringsdelen i forsyningskæden, gennem en undersøgelse af, hvilke vurderinger ledere i det logistiske system anlægger på læring og kompetenceudvikling, hvad de anser for vigtige forudsætninger for at læringsprocesser kan finde sted, og hvorledes de ser læring i sammen- hæng med tekniske, teknologiske og sociale processer i en forsyningskædes hverdag

Udvikling af fremtidens transportkoncepter

Projektet har til formål at forbedre konkurrenceevnen for det danske transporterhverv og for industriens værdikæder, samt at reducere transportens miljøpåvirkning gennem en effektivisering. I samarbejde med 5 virksomheder udarbejdes projektet af Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Århus, Roskilde Universitet i Sønderborg, Institut for Transportstudier og Teknologisk Institut, Emballage og Transport.Projektet genererer resultater inden for transportkoncepter (tilpasset virksomhedernes behov), fremtidige rammebetingelser for transporterhvervet, nye transportkoncepter og fremgangsmåder for konceptudvikling (processer), koncepter og metoder, informationsteknologi, samar-bejdsformer, organisationsudvikling. Projektperioden: 4-årigt projekt, fra år 2000 til år 2004. I dette paper præsenteres erfaringerne og resultaterne fra projektet