Redaktionelt forord

Det var tidligere en gængs talemåde, at mennesker er Danmarks eneste råstof. Efterhånden som olieboringerne i Nordsøen tørrer ud, bliver det igen en talemåde med en høj grad af sandhed: Danmarks økonomiske formåen og velstand er helt afhængig af, at befolkningen er veluddannet og kan levere en høj tilvækst i de jobfunktioner og brancher, hvor arbejdet udføres og værdierne skabes

Redaktionelt forord

Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, er ledigheden steget, og det er især de yngre generationer, der er ramt. Ingen anden aldersgruppe har en ledighed, der kan måle sig med ledigheden for unge under 30 år. Samtidig skræmmer historien fra sidste gang ungdomsarbejdsløshed satte rekord i 80’erne og 90’erne. En del af de unge, der røg ud i langtidsledighed dengang, har været præget af dårlig arbejdsmarkedstilknytning i store dele af deres voksne arbejdsliv. For unge er det alfa og omega, at overgangen til arbejdsmarkedet bliver så gnidningsfri som muligt. Der er kun få chancer for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Unge har langt mindre erhvervserfaring end andre på arbejdsmarkedet, der kæmper om de samme job, og for nyuddannede kommer der tilmed endnu fl ere ud med samme uddannelse hvert år

Længerevarende ledighed blandt nyuddannede koster dyrt

Det er ikke kun ærgerligt, det er også dyrt, når nyuddannede går direkte ud i længerevarende ledighed. Både for den enkelte, men også for samfundet, der går glip af både skattekroner og velstand

Enorme gevinster af uddannelse i Danmark

Uddannelse er en guldrandet investering – både for samfundet og den enkelte. Uddannelse giver et mere stabilt arbejdsliv med højere indkomst, hvilket øger velstanden og forbedrer de offentlige fi nanser. Som artiklen viser, er alle uddannelser i Danmark en god forretning

Kvindens plads - betydning af køn i dagens Danmark

I disse år fylder den offentlige debat om kønsroller og sexisme – og konsekvenserne for ligestilling – mere, end det har været tilfældet i en årrække. I dette temanummer tager vi temperaturen på tingenes tilstand. En række bidragsydere giver overblik og lægger op til debat. Udgivelsen af temanummeret falder sammen med kvindernes internationale kampdag 8. marts, men debatten må meget gerne vare mindst lige til mændenes internationale kampdag d. 19. november

Udsigt til mangel på faglærte

AE’s fremskrivninger af det danske arbejdsmarked viser, at der er stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Helt konkret er der risiko for, at vi kommer til at mangle omkring 70.000 med en faglært uddannelse. Samtidig er der udsigt til et overskud af ufaglært arbejdskraft på 65.000 personer

Redaktionelt forord

Det danske velfærdssamfund er under stadig forandring. Indtil videre er det lykkedes at opretholde et samfund, der kombinerehøj velstand med en høj grad af lighed, men modellen udfordres af øgede globalisering, øget migration og af økonomiske og velfærdspolitiske krav fra EU. Det store spørgsmål er, om de udefra kommende forandringer vil betyde en gradvis nedbrydning af modellen, eller om løbende tilpasning muliggør overlevelsen af det universelle lighedsskabende velfærdssamfund. I dette temanummer er det først og fremmest ambitionen at præsentere de dilemmaer, der præger den samfundsmodel, der blev til i en tid, hvor nationalstatens grænser var langt skarpere

»Der var engang«

»Der var engang« er titlen på et nationalromantisk skuespil af Holger Drachmann, der foregår i en fjern og eventyrlig fortid. Uden at det var den direkte inspiration, da dette temanummer af Samfundsøkonomen om den danske arbejdsmarkedsmodel blev planlagt, var både »nationalromantisk« og »fjern og eventyrlig fortid« dækkende for i hvert fald en del af motivationen bag det at se nærmere på den tidligere så vidt berømmede »danske model«. »Der var engang« især i 1990’erne, hvor det blev særligt klart ikke bare for os selv, men også for en større ikke mindst europæisk omverden, at der var nogle særlige kvaliteter ved den måde, arbejdsmarkedspolitikken blev organiseret på i Danmark. Den daværende regering formulerede på dette som på andre områder en vision om »Danmark som foregangsland «, mens hollænderne, der måske var mere bevidste om nogle særlige træk ved deres arbejdsmarkedsmodel, opfandtbegrebet »fl exicurity«. Det tog vi straks til os i Danmark. Vi genkendte målsætningen om at arbejde for et fl eksibelt arbejdsmarked,hvor det skal være nemt for arbejdsgiverne at tilpasse arbejdsstyrken til virksomhedernes økonomiske formåen, og hvor det skal være nemt for arbejdstagerne at få adgang til den økonomiske sikkerhed, som et rimeligt dagpengesystem kan give i de perioder, hvor man er uden for beskæftigelse. Vi skulle ikke have et fastlåst arbejdsmarked, som man kender det fra lande i Central- og Sydeuropa, hvor jobsikkerheden var fastlagt på en måde, så det mindede om det, man her i landet kalder »tjenestemandsansættelse«, og vi skulle ikke have et dagpengesystem med karensperioder og meget korte dagpengeperioder