Reformerne på kornet. Debatten om de danske landbrugsreformer 1750-1850 - tekniske og institutionelle innovationer.

I 1997 havde forfatteren forsvaret afhandlingen Det Moderne Projekt. Teknik & Kultur i Danmark-Norge 1750-(1814)-1850 på RUC, hvor han var lektor. I artiklen diskuterer han forskellige fortolkninger af drivkræfterne bag landboreformerne. Forfatteren er meget kritisk over for konjunkturtesenog lægger afgørende vægt på overførsel af teknologi fra udlandet. Han mener, at en gruppe godsejere spillede en afgørende rolle her

Ejderkanalens teknik og æstetik

Ejderkanalen var 1700-tallets største danske infrastrukturprojekt. Det krævede meget store investeringer og megen arbejdskraft. Tidens ingeniørkunst handlede i høj grad om at styre og koordinere de mange menneskers indsats, mens der ikke var tale om større ny teknik. I datiden var synet på kanalen meget positivt. Derfor kan man heller ikke finde eksempler på teknologifjendskab over for Ejderkanal-projektet i samtiden. Det var til det almene bedste, at skibe trygt kunne sejle ad kanalens rolige vande frem for at risikere at forlise rundt om Skagen. Projektet var en tæmning af naturelementerne til benefice for søfart og handel, kilderne til Danmarks rigdom og det almindelige bedste

Tidlige tærskeværker

I det gamle landbosamfund var tærskning den mest arbejdskrævende opgave overhovedet, og derfor var der tidligt interesse for at mekanisere processen. Der blev gjort flere forsøg, også i Danmark, men det afgørende gennembrud kom fra Storbritannien. I Danmark søgte Landhusholdningsselskabet af fremme udviklingen, bl.a. gennem sin modelsamling. Det var dog ikke lokale værksteder, som for alvor indførte denne teknologi i Da´nmark, men indvandrede skotter. Spredningen var hurtigst, hvor lønningerne var højest. I Danmarki ses et centrum i Nordsjælland, men tærskeværker fandtes over hele Sjælland o. 1820. Derimod var Jylland ikke omfattet af den nye teknologi

Blinde pletter. Et essay om de danske landboreformer og den europæiske agrarrevolution.

Forfatteren var lektor i historie ved RUC. Han blev i 1996 dr. phil. på afhandlingen: Det moderne Projekt, der handler om udviklingen af ny teknologi i dansk landbrug i reformperioden. Artiklen udspringer af oppositionen ved disputatsen, hvor især Ole Feldbæk argumenterede for, at landboreformerne kom nedefra og indefra (tr. Historisk Tidsskrift 1997) og var baserede på kameralismen som ideologi, mens Dan Ch. Christensen hævdede, at de kom fra England og Frankrig, og at fysiokratismen var den bærende idé. I artiklen søger forfatteren at få afklaret disse begreber

Characterization and kinetic analysis of a thermostable GH3 ß-glucosidase from Penicillium brasilianum

A GH3 beta-glucosidase (BGL) from Penicillium brasilianum was purified to homogeneity after cultivation on a cellulose and xylan rich medium. The BGL was identified in a genomic library, and it was successfully expressed in Aspergillus oryzae. The BGL had excellent stability at elevated temperatures with no loss in activity after 24 h of incubation at 60A degrees C at pH 4-6, and the BGL was shown to have significantly higher stability at these conditions in comparison to Novozym 188 and to other fungal GH3 BGLs reported in the literature. The BGL had significant lower affinity for cellobiose compared with the artificial substrate para-nitrophenyl-beta-d-glucopyranoside (pNP-Glc) and further, pronounced substrate inhibition using pNP-Glc. Kinetic studies demonstrated the high importance of using cellobiose as substrate and glucose as inhibitor to describe the inhibition kinetics of BGL taking place during cellulose hydrolysis. A novel assay was developed to characterize this glucose inhibition on cellobiose hydrolysis. The assay uses labelled glucose-C-13(6) as inhibitor and subsequent mass spectrometry analysis to quantify the hydrolysis rates