Mobilitet i mindre og mellemstore kommuner

Mobilitetsstrategier, mobilitetsplaner eller Trafik- og mobilitetsplaner er ord, som de seneste år har vundet frem i både danske og udenlandske kommuner. I Danmark har vi oftest hørt om hvordan der arbejdes med begreberne igennem store projekter, som Formel M og i de største kommuner. Men hvordan arbejdes der med mobilitet, når det primære transportmiddel er privatbilen og alternativerne i den kollektiv trafik er på et minimum? Eller hvordan skabes der en bred opbakning i alle forvaltninger om at se nyt og anderledes på transport i kommunen? I flere af de mindre og mellemstore kommuner er der et ønske om at arbejde med mobilitet, men i en kontekst som giver mening for den udvikling og de visioner som de arbejder med, hvilken oftest er forskellig fra mulighederne i de store byer. Samtidig er der stor forskel på hvordan man ser på mobilitet. Overordnet set handler det for alle kommuner om at skabe de bedst mulige betingelser for borgere og erhvervsliv. I de store byer er der stor fokus på grøn mobilitet, hvor visionerne er at flytte så mange som muligt fra bilen over i den kollektive trafik eller på cykel. I de mellemstore og mindre kommuner er mobilitet at skabe de bedste betingelser for at kunne bevæge sig rundt til de daglige gøremål. Mange mindre kommuner lever af at der er god tilgængelighed til vejnettet og tror ikke så meget på at cyklen kan løse deres udfordringer. Dette ofte fordi de fleste af turene er lange pendlerture og fordi det blot er meget lettere at benytte bilen. I store dele af disse kommuner vil det mere dreje sig om hvorledes det er muligt at sammen tænke og koble de forskellige håndtag der findes og der er råd til. En anden vigtig del, som der er arbejdet med, er at skabe samarbejde på tværs. At få alle forvaltninger til at forstå, hvad mobilitet betyder for deres kerneområde. Mobilitetsplaner tager udgangspunkt i borgernes behov. Hvilke mennesker skal de transportere? Kan de transportere sig selv eller er de afhængige af kommunal kørsel. Oplægget vil handle om, hvordan mobilitet forstås alt efter hvilken kommune der ser på det, hvordan opgaven er grebet an og hvad der har initieret opgaven og processen med den, som udgangspunkt for en drøftelse/debat om hvordan vi behandler begrebet mobilitet i forskellige kontekster. I det følgende beskrives 4 forskellige eksempler på kommuners arbejde med mobilitet

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning? Med udbredelsen af Internettet er der kommet et nyt medie, hvorigennem det er muligt at inddrage flere borgere for færre ressourcer. Dette har bl.a. Slagelse Kommune og Hinnerup Kommune i samarbejde med RAMBØLL NYVIG forsøgt at anvende i forbindelse med udarbejdelse af henholdsvis en trafiksikkerhedsplan og en skolevejsanalyse. I begge kommuner er undersøgelsen blevet lagt på Internettet, hvor henholdsvis borgere og skoleelever har kunnet gå ind og svare på undersøgelserne. I dette paper er de to undersøgelser beskrevet. Hvad er borgerinddragelse, og hvornår skal borgerne inddrages? Både i Planloven og i Agenda 21 bliver kommunerne forpligtet til at inddrage borgerne. Ministerier og styrelser ser samtidig gerne, at der anvendes nye metoder til borgerinddragelse. Problemer opstår dog ofte, hvis der kun er et fåtal af borgere, som er interesseret i at deltage i den kommunale planlægning. I dag bliver borgerne eksempelvis inddraget gennem postomdelte spørgeskemaer, borgermøder og avisannoncer. Besvarelserne og deltagelsen i de forskellige borgerundersøgelser lever bare ikke altid op til kommunernes forventninger