Den store brand, af Roland Schimmelpfennig, iscenesat af Simon Boberg, Svalegangen: Schimmelpfennigs musikalske parabel over en nutid med naturkatastrofer og flygtningestrømme på teater Svalegangen

Den Store brand spillede på Svalegangen fra d. 10.09 til den 08.10 2022Medvirkende: Maja Juhlin, Kirstine Hedrup, Victor Marcussen, Lue Støvelbæk, Marie Tourell Søderberg, Bebe RisenforsInstruktion: Simon BobergOversættelse: Kristian ErhardsenScenografi: Edward Lloyd PierceMusik: Bebe RisenforsLysdesign: Henrik SlothLyddesign: Anton Bas

Hvilken virkelighed? Hvis virkelighed? Et seminar om research som basis for den dramatiske tekst

In this short article about the seminar on research and drama held at the Theatre of Aarhus in september 2007, Janicke Branth presents a series of thoughts on the relationship between art and reality in contemporary theatre

Den nøgne skrift: Myter om at skrive

In this article Nirav Christophe presents a critical reflection on the many myths of playwriting, leading the reader from systematic reflections on playwriting to concrete examples

En rundbordssamtale: Om at blive anmeldt

Skuespiller Solbjørg Højfeldt, instruktør og teaterchef Martin Lyngbo, dramatiker Jokum Rohde og dramaturg Benedikte Hammershøy i rundbordssamtale om teaterkritikkens funktio

Katrine Wiedemann

Katrine Wiedemann er vist den eneste danske instruktør, der har fået et forestillingsbillede på forsiden af Theater Heute, 8/9, 2005. Det var i 2005 og det var for den prisbelønnede forestilling Havfruen efter H.C. Andersens eventyr. På billedet balancerer to personer i en omfavnelse på line, som en gensidig spejling og et sublimt billede af kærlighedens balanceakt.I bunden af billedet ligger en mand, som om han svæver i luften uden line. Billedet kunne være en illustration af den ophævelse af tyngdekraften, som synes at være et fundamentalt træk i Katrine Wiedemanns omgang med teatret. Katrine Wiedemann er et særpræget talent i dansk teater med sit mod på nyfortolkninger, sin udtryksform og sine præferencer. Man kunne fristes til at læse hendes iscenesættelser som et »faderopgør« med den klassiske avantgarde. For hun er tydeligvis slet ikke interesseret i at gentage den avantgardeæstetik, som har præget så mange tidligere fornyere: Anti-naturalisme, anti-psykologi, anti-koherens og anti-tekst. Som vi vil forsøge at vise, trækker hun forholdsvis ubekymret på klassiske og nyere æstetiske greb og bekymrer sig lidet om den »fornyelse«, der ligger i at opløse orden. Hun villangt hellere aflevere en godt fortalt forestilling. Til gengæld er hendes inspirationer fra andre medier og teaterformer med til at give hende en så central placering i teatret i dag

Tab eller gevinst? Fra Borberg og Schyberg til Me Lund og Per Theil: Nedslag i skiftende tiders anmeldelser af Henrik Ibsens Gengangere.

Essay af Birgitte Hesselaa og Janicke Branth, hvor de undersøger med udgangspunkt i en række anmeldelse af Ibsens Gengangere udviklingen i dansk teaterkritik det seneste århundred

Scenekunsten og den offentlige debat i DR K’s perspektiv: Interview med Flemming Hedegaard, Kanalchef, DR K.

Interview med kanalchef på DR-K, Flemming Hedegaard, som er ansvarlig for formidling af teaterstoffet i D

Intet steds udenfor. Intet sted.: Teateranmeldere kæmper med kriterier og distance. Og om penge.

Essay af Florian Malzacher, hvor han beskriver tilstanden af teaterkritik i Tyskland efter århundredeskiftet