Before Irenaeus: The Making of Grundtvig the Medievalist

Before Irenæeus: The making of Grundtvig the medievalist.[Før Irenæus: Hvordan Grundtvig blev middelalder-forsker]Af S. A. J. BradleyI Grundtvig-forskningen støder vi i disse ar pa stadig flere vidnesbyrd om det forhold, at Grundtvigs mode - i arene 1815 og frem - med den tidlige kristne middelalder via den oldengelske litteratur bragte ham i kontakt med oldkirkelige kristendomstolkninger, der havde fundet nedslag i digte og prosatekster, der var skrevet pa det daværende angelsaksiske sprog. Derudover åbnede disse tekster hans øjne for nye perspektiver og sammenhænge, præsenterede nye ideer og føjede nye lag til i det symbolfyldte sprog, han livet igennem gjorde brug af i såvel prosa som digtning. Blandt de betydningsfulde tekster, Grundtvig mødte, bor nogle stykker fremhaves. Det galder først og fremmest hele det komplekse felt angående Beowulf, et dansk legendepræget historie-epos, et mytisk epos, en historiefilosofi iklædt en kristen forsynstro og bragt i anvendelse pa Norden, en forestilling om kongens herredomme under ansvar over for Gud, om folket, det folkelige, om menneskeligt fællesskab som skueplads for kampen mellem sandhed og løgn. Det gælder endvidere Beda, der har forfattet den tidligste skrevne historie om det kristne Norden, en af kristen forsynstro præget historiefilosofi. Via Beda galder det desuden Kadmon, en historisk skikkelse, den tidligste kristne skjald i Norden, som har bevidnet, hvordan Helliganden inspirerer digterprofeten til at oplyse folket. Det galder desuden de Kadmon-påvirkede digte i Junius-manuskriptet, der ligeledes udtrykker en kristen forsynstro som baggrund for historieforstaelsen og forbinder den skrevne historie med kirkeårets liturgisk-historiske kredslob. Det galder Exeter-bogen, som i hovedsagen er religiøs digtning, der udførligt er knyttet sammen med kirkens liturgiske ar, en skriftsamling, som Grundtvig transskriberede i fuld udstrækning og studerede indgående. Alt imens Grundtvig gennemførte disse studier, stiftede han bekendtskab med, hvad vi kunne kalde den oldengelske kirkes insulære oldkirkelige tekster, kort sagt det oldkirkelige, den sarlige nordisk-kristne arv som vi moder i den tidlige kristne middelalder. De samme perspektiver blev han samtidig præsenteret for gennem det udvalg af tekster, som George Hickes og Humphrey Wanley som udgivere havde forelagt i deres tobindsværk, Thesaurus, hvilket Grundtvig benyttede i Det Kongelige Bibliotek som en væsentlig kildesamling. Der kunne han for eksempel finde religiøse og eksegetiske poetiske tekster, der star i umiddelbar sammenhang med tema, billedsprog og den retoriske udtryksform, som vi moder i De Levendes Land. Stort set hele læsningen af Thesaurus åbnede således for Grundtvig en rig skat af det oldkirkelige, såvel i prosa som i digtning, lange inden han opdagede Irenæus.Derfor bor enhver undersøgelse af Grundtvigs ambivalente, men ofte slående indfølende svar pa overleveringen forud for reformationen inddrage hans oldengelske mode med arven fra den tidlige middelalder og give det en betydningsfuld plads

A signal witness? Hamilton meets Grundtvig (1849-50)

A signal witness? Hamilton meets Grundtvig (1849-50)[Et førsteklasses vidne? Hamilton møder Grundtvig (1849-50)]Af S. A. J. BradleyI 1849-50 tilbragte Andrew Hamilton, en skotte fra Stirling, seksten måneder i Danmark med det formål at opleve dansk samfundsliv og kultur. Han medbragte introduktionsskrivelser til prominente personer i København, hvad der gjorde hans opgave lettere, fordi han gennem dem fik kontakt med mange andre betydningsfulde huse og kredse.Værd at navne her er professor N. L. Høyen, biskop J. P. Mynster, enkedronning Caroline Amalie, H. C. Andersen, baron Henrik Stampe af Nys. - og N. F. S. Grundtvig. Seren Kierkegaard vovede Hamilton ikke at give sig i lag med. Et udvalg af hans erindringer om disse møder giver os et indblik i hans dømmekraft og hans brugelighed som et samtidigt vidne, ligesom hans indvalg i det ansete Kongelige Nordiske Oldskriftselskab gør det. Skønt der kun eksisterer få bibliografiske data p. ham, og skønt han (naturligvis) ikke kender noget til Grundtvig eller Grundtvigianismen efter 1852, blev hans erindringer nedskrevet næsten omgående, og hans bog (publiceret 1852) kan anses for at v.re af lidt større værdi end de mere kendte erindringer af Edmund Gosse, publiceret i 1911

“Denne Gaade er godt gjort”: Grundtvig’s encounter with the riddles of the Exeter Book

“Denne Gaade er godt gjort” - Grundtvig’s encounter with the riddles of the Exeter Book[”Denne Gaade er godt gjort” - Grundtvigs behandling af gåderne i Exeterbogen]Af S. A. J. BradleyGrundtvigs beskæftigelse med angelsaksisk litterar kultur gik ind i en intensiv fase i tiden omkring hans Englandsrejser (1829-31), hvor han med offentliggørelse for øje transskriberede de digteriske dele af et håndskrift i Exeters klosterbibliotek fra det 11. århundrede. I betragtning af den grundliggende rolle, det symbolske og metaforiske spiller i Grundtvigs skrifter og i hans fremstilling af sin egen identitet, har det interesse at gennemgå og analysere hans forsøgsvise behandling af de omkring hundrede gader, der star i håndskriftet. Det ledte ham nemlig ind i en drøftelse af de intellektuelle strategier, der ligger bag såvel gåders udsagn som deres løsning, indbefattende litterære virkemidler som fortælling i 1. person og omskrivninger (kenninger), kryptisk brug af runer samt motiver fra folkesagn og folkelig overtro. Hans tilegnelse af denne kristelige kultur fra tidlig nordeuropæisk middelalder far utvivlsomt stor betydning for hans mytologiske arbejder, men rækker også videre frem. Den intellektuelle beskæftigelse med det gadefulde slår for Grundtvig bro mellem det verdslige og det religiøse, som det også skete for de angelsaksiske munke i Exeter

Hvilken Oversættelse! Hvilken Galskab! Translating the poetry of Grundtvig

Hvilken Oversættelse! Hvilken Galskab! Translating the poetry of GrundtvigAf S. A. J. BradleyDe stridspunkter som stod frem tidligt i det 19. århundrede, omkring Grs egne vovestykker - hans oversættelser af islandsk og angelsaxisk litteratur - vedbliver forsat som stridspunkter for enhver moderae oversætter den dag i dag, og derfor rejser de sig uundgåeligt igen så snart man vil påtage sig den opgave at oversætte Gr selv. Den forestilling om oversættelse som Grs mæcen Johan Biilow og adskillige af Grs modstandere udtrykte, lever endnu: når man oversætter ord for ord, opnår man en mere ægte overføring af kilde-texten på tværs af den sproglige og kulturelle grænse, end ved nogen anden form for gengivelse af originalen. Gr selv mente modsat, at man ved denne proces kun skaber et væv af ordbogs-definitioner, medens teksten ligger uden ånd, død som et lig på slagmarken. Nogle ville endda gå så vidt som at mene at, hvor det gælder poesi, alene den har ret til at være oversætter som selv er digter – fordi formålet med at oversætte et digt absolut skal være at genskabe originalens poetiske oplevelse.Af forskellige grunde er der helt specielle problemer med at oversætte Grs poesi til engelsk. Givetvis afviger engelsk betydeligt fra dansk, hvad angår syntaktisk struktur, ordforrådets karakter og sprogets naturlige rytmer. Ydermere skal oversætteren tage hensyn til nutidens og fortidens fremherskende litterære konventioner i de to respektive litterære kulturer. Men frem for alt skal han magte Grs poetisk-tekniske vaner, hans sprogejendommeligheder, det ambivalente, det antydede, osv. Det er ikke nogen lille sag at skaffe husrum til alt det i en engelsk oversættelse. Hvis ønsket om at gøre Grs værker mere tilgængelige for den engelsk-talende verden skal lykkes, er der behov for frisk debat omkring oversættelsens særegne problemer.Denne artikel er ment som et lille udspil i denne debat. Fire nye engelske oversættelser af Grsalmer bruges her uformelt til belysning af forskellige problemer. Et udvalg af engelske gendigtninger af Gr-tekster ved hymne-digteren Alan Gaunt, også inkluderet i dette hæfte, udvider betydeligt diskussionens eventuelle omfang

A letter home: Grundtvig in Cambridge to his wife Lise, June 1831

A letter home: from Grundtvig in Cambridge to his wife Lise, June 183 [Et brev hjem fra Grundtvig i Cambridge til sin hustru Lise, juni 1831]Af S. A. J. BradleyDet har længe været en ortodoksi i grundtvigforskeres opfattelse, at Grs mission med at studere angelsaksiske håndskrifter under Englandsrejserne 1829-1831 blev fortrængt af hans reaktion ved mødet med det samtidige England. Men inden for grundtvigforskningen har man - med nogle få fremtrædende undtagelser - i nogen grad overset den angelsaksiske kulturelle arv, som Gr blev optaget af, da han i 1815 i forbindelse med sin fortolkning af Beowulf lærte sig at læse angelsaksisk. En mere omfattende forståelse af, hvad Gr stiftede bekendtskab med i mødet med disse håndskrifter - og med tidligere forskeres udgaver af de angelsaksiske tekster - kan således komme til at medføre en revurdering i den vanlige redegørelse af Grs intellektuelle og åndelige udvikling i perioden, der kulminerede med udgivelsen af Nordens Mythologi (1832). Ganske vist viser Grs breve fra England hans skarpe iagttagelse af englændernes livsform, deres institutioner og samfundsforhold; men brevene dokumenterer og bekræfter samtidig hans vedblivende interesse for håndskriftarven fra Nordens tidligste kristelige kultur.Her vises i engelsk oversættelse et brev afsendt af Gr i juni 1831 fra Cambridge til hjemmet. Det er et uddrag fra en brevantologi (oversat ved Helene Felter og S. A. J. Bradley; delvis baseret på N. F. S. Grundtvigs Breve til hans Hustru under Englandsrejseme 1829-1831. Udgivne af deres Børnebørn, København 1920), der er under udarbejdelse af the English Translation Project, Center for Grundtvig Studier, Århus Universitet. Formålet med dette projekt er at gøre Grs forfatterskab mere tilgængeligt i den engelsktalende verden. De mest betydningsfulde værker vil blive udgivet i engelsk oversættelse. Projektets første fase er treårig og ledes af Jens Holger Schjørring (Århus Universitet) og S. A. J. Bradley (University of York) i samarbejde med Kim Ame Pedersen (Århus Universitet) og A. M. Allchin (University of Bangor). Første bind, der forventes udgivet af Århus Universitetsforlag i september 2003, bliver en kommenteret antologi af Grs erindringer og erindringer om Gr. Senere kommer flere bind, som illustrerer Grs engagement i Beowulf og Nordens mytologi, hans skrifter om skole og skolevæsen, og en række udvalgte salmer og prædikener.Brevet fra Cambridge omhandler primært de venskaber, Gr etablerede blandt den »lille Kreds af kyndige, venlige, christelig tænkende Præster og Professorer, hos hvem jeg gaaer ind og ud« og hans store glæde over den adgang, han fik til Universitets fremragende angelsaksiske håndskriftsamlinger

Grundtvig’s Use of the Exeter Book’s Billed-Sprog: The Case of ‘Rune-Bladet’ and ‘Rune-Kiævlet’

Grundtvig's Use of the Exeter Book's Billed-Sprog: The Case of (Rune-Bladet' and ‘Rune-Kicevlet'[Grundtvigs brug af Exeter-bogens Billed-Sprog: Rune-Bladet og Rune Kicevlet]Af S. A. J. BradleyGrundtvigs fordybelse i den oldengelske litterare tradition og overførslen af den ind i hans eget komplekse tilbageblik pa den nordiske oldtid bar rig frugt. Det skete i form af sarlige undersøgelser, oversættelser og genudgivelser af oldengelske tekster, men også ved at han - i et omfang der først nu er ved at vise sig - lånte og pa kreativ vis genbrugte forestillinger, motiver og billeder, i særlig grad muligvis fra Exeter-bogen, som han kan have kendt fra 1815 og frem, og som han notorisk omskrev og i et vist omfang også studerede fra 1830 og frem. Et vagtigt eksempel herpå moder vi i udformningen af hans digt Rune-Bladet, et arbejde der i 1844 blev indledt under omstændigheder, der var præget af seerens opløftede optimisme ved oplevelsen af nationalt sammenhold og det nutidige Danmarks forpligtelse pa arven fra den danske oldtid. Digtets forestilling om et profetisk budskab, der overbringes pa et runeblad via et skib fra landet hensides det store hav har slående ligheder med det gadefulde motiv, som indgår i to digte, der findes i umiddelbar nærhed i Exeter-bogen, Riddle 60 og The Husband's Message, som Grundtvig i sin omskrivning forsynede med titlen, eller rettere losningen “Rune-Kiavlet”. Ligesom det galder digtet The Wife 's Lament, tolkes disse digte af de fleste forskere som tekster, der - skønt de i den skrevne form er verdslige - dog alligevel udtrykker et religiøst syn om fuldendelse og genforening af alt det adskilte i frelses historiens store sammenhang. Der kan argumenteres for, at Grundtvig ikke alene tilegnede sig motivet om den budbringende rune-stav [-kiavl]og genbrugte det, men at han i det mindste i sin egen bevidsthed forøgede den profetiske kraft i sit budskab i Rune-Bladet, idet han knyttede det sammen med forestillingen om guddommelig fuldendelse af et skæbneforløb, bundet til et pagtsløfte, en forestilling der ligger til grund for de oldengelske digte. På denne måde rummer Rune-Bladet et bevægende eksempel pa Grundtvigs sarlige poetiske skaberkraft. Fremtidig forskning vil sandsynligvis kunne kaste lys over nye eksempler pa, hvorledes Grundtvig inddrager den oldengelske skjalds Billed-Sprog i sine egne symbolfyldte digte