Sproghistorie i gymnasieskolen

“Sproghistorie er en omfattende disciplin; den beskæftiger sig ikke blot med sprog- formernes forandring og ordforraadets ændringer, men også sprogbrugen (dialek- ter og stillag), sprogets forhold til samfundet og dets paavirkninger fra andre sprog” (Karl Martin Nielsen 1965). Efter på denne måde at have konstateret at sproghistorie er et mangfoldigt og tvær- fagligt område, konkluderer den mangeårige sproghistorieunderviser Karl Martin Nielsen, at det ikke er muligt at komme igennem det hele, og at han i sin under- visning derfor vil koncentrere sig om det som af mange før og siden er blevet reg- net for disciplinens egentlige område og metode, nemlig den centrale historiske form- og lydlære. (...

Den almene betydning af sprogforståelse

Danske unge har brug for sprog. Meget sprog og mange sprog. Dansk Handel og Service har for nylig i en undersøgelse påvist, at der er brug for andre sprogkundska- ber end engelsk i virksomhederne. Der er brug for engelskkundskaber på højeste niveau, og uden disse får danske unge ikke de mest spændende og højtlønnede jobs i den internationale konkurrence, hvor flere og flere nationaliteter melder sig. Men fremtidens ansatte får også brug for eksotiske fremmedsprog som fransk, japansk og kinesisk. Og ud over fremmedsproglige færdigheder er der helt generelt brug for sprogbevidsthed, kritisk tekstkompetence og evne til formidling. (...

Vaghed som høflighedsstrategi: brugen af un peu og quelque part i talt fransk, sammenlignet med dansk

”[Der findes ikke abstract til denne artikel]

Subjektets plads i ikke-spørgende sætninger på spontant talt fransk

”[Der findes ikke abstract til denne artikel]

Chat-sprog på fransk: form og samtalekultur

”[Der findes ikke abstract til denne artikel]

»Constructive alignment« og risikoen for en forsimplende universitetspædagogik

Målet med artiklen er teoretisk at påvise, at anvendelsen af Biggs’ constructive alignment (CA) (1999) samt af Biggs og Collis’ SOLO-taksonomi som grundlag for udvikling af uddannelser og undervisning i dansk universitetspædagogik medfører en risiko for generalisering og simplificering. Spørgsmålet er, om CA i en for rigid implementering risikerer at medføre en kvalitetsnedsættelse, og om alignment og målopstilling som overordnet ramme for forskningsbaseret undervisningdirekte kan modvirke dyb forståelse og kreativ tænkning. I den forbindelse ses nærmere på den gængse dikotomiske og værdibaserede fremstilling af dybde- og overfladelæring. Artiklensærinde er ikke at afvise men at nuancere disse grundbegreber, som er blevet så udbredte i dansk uddannelsestænkning, med henblik på at undgå unødig forsimpling og lette svar på komplekse spørgsmål og situationer, som mange forskellige pædagogiske teoretikere igennem tiderne har leveret input til