Jeg kan høre duer over mig: Kanonlitteratur og affektiv læsning i skolens ældste klasser

Abstract

Afhandlingen undersøger elevers affektive tekstengagement i skolens arbejde med kanon og ældre litteratur og udvikler i dialog med eleverne didaktiske orienteringspunkter og undervisningsformater, der sigter mod at understøtte og styrke det affektive forhold mellem tekst, læser og undervisningskontekst. Undersøgelsen forankres teoretisk i et fænomenologisk, et postkritisk og et affektteoretisk felt, som tilsammen muliggør en forståelse af litteraturlæsning som en sanselig, kropsligt situeret og social praksis. Herigennem indkredses en række teoretiske grundbegreber, blandt andet associationsfelt, resonans, affektiv identitetsoplevelse og affektiv-æstetisk erfaring, som samles i afhandlingens første model, den affektive feltmodel. Med inspiration fra de tre teorifelter etableres en etnografisk og antropologisk metodologi inden for en hermeneutisk-fænomenologisk videnskabsteoretisk ramme. Undersøgelsen kombinerer eksplorative observationer på to skoler med en intervenerende undersøgelse i form af et fremtidsværksted på fire skoler. Metodisk inddrages desuden nymaterialistiske multisensoriske tilgange samt socialsemiotisk og diskursanalytisk inspiration. Observationerne afdækker, hvordan elevers affektive tekstengagement både stimuleres og begrænses af didaktiske, kulturelle og sociale faktorer, hvilket begrebsliggøres gennem en række rammebegreber for det affektive. Disse fund danner afsæt for fremtidsværkstedets to første faser, kritik- og fantasifaserne, hvor der i dialog med eleverne formuleres didaktiske orienteringspunkter for en affektiv kanonlitteraturlæsning. På grundlag af fremtidsværkstedets tredje fase analyseres 21 elevworkshops, som danner grundlag for udviklingen af afhandlingens egne affektbegreber. Gennem en systematisk mapping af affektformer og deres indbyrdes resonans udvikles den affektive resonansmodel, og i forlængelse heraf præsenteres begreberne resonanskompetence og affektiv æstetisk dannelse i den affektive resonans- og dannelsesmodel. Samlet set udgør afhandlingens begreber, modeller og didaktiske principper et teoretisk og praktisk fundament for en ny affektiv læsning og didaktik, som kan give kanonlitteraturlæsningen fornyet legitimitet i skolen og samfundet og gøre kanonlitteraturen personligt og fagligt værdifuld for eleverne, med perspektiver for skolens litteraturundervisning genereltThe dissertation explores Danish lower secondary students’ affective engagement when working with the literary canon and older literature and develops didactic guiding points and teaching formats in dialogue with students with the aim of supporting and strengthening the affective relationship between text, reader, and instructional context. The study is theoretically grounded in the fields of phenomenology, post-critical theory, and affect theory, which together enable an understanding of literary reading as a sensory, bodily situated, and social practice. Within this framework, a number of core theoretical concepts are outlined, including the field of associations, resonance, affective identity experience, and affective-aesthetic experience. These concepts are brought together in the dissertation’s first model, the affective field model. Drawing on these three theoretical fields, the study establishes an ethnographic and anthropological methodology within a hermeneutic-phenomenological philosophy of science. The study combines exploratory observations conducted at two schools with an intervention study in the form of a future workshop (Zukunftswerkstatt) carried out at four schools. The study further incorporates new materialist multisensory approaches as well as inspiration from social semiotics and discourse analysis. The observations reveal how students’ affective engagement with literary texts is both stimulated and constrained by didactic, cultural, and social factors; these insights are conceptualized through a set of affective framework concepts. The findings form the basis for the first two phases of the future workshop in which didactic guiding points for an affective approach to reading canonical literature are formulated in dialogue with students. In the third phase of the future workshop, analysis of 21 workshops with students forms the basis for the development of the dissertation’s own affective concepts. A systematic mapping of different forms of affect and their mutual resonance is used to develop the affective resonance model. Building on this model, the concepts of resonance competence and affective-aesthetic Bildung are presented in the affective resonance and Bildung model. Overall, the dissertation’s concepts, models, and didactic principles offer a theoretical and practical foundation for a new affective approach to literary reading and didactics, and may strengthen the scholarly and societal legitimacy of teaching and reading canonical literature. Such an approach can enhance the personal and academic value of canonical literature for students, with broader implications for literature education in schools