Hvad kunne være hændt? En udforskning af indsatte kvinders erfaringer med og spekulative visioner for forebyggelse i Danmark

Abstract

Denne forskning udspringer af et ønske om at lære af nuværende kvindelige indsatte som led i at fremme et samfund med mindre social skade. Begreber som ’kriminalitet’ og ’kriminelle’ er fravalgt, for at skabe plads til at centrere menneskers oplevelser af skade. Studiet genintroducerer abolitionistiske perspektiver og bringer zemiologi og transformerende retfærdighed ind i nordisk akademia som relevante teoretiske værktøjer til at forstå det skadeforebyggende paradigme, der er indlejret i den danske straffende velfærdsstat. Ud fra eksisterende litteratur konceptualiserer jeg det straffende velfærdssystem og de impulser, der animerer dets praksisser på tværs af institutioner. Studiet tilbyder nye empiriske indsigter baseret på involvering med primært indsatte kvinder og sekundært personale i Jyderup Fængsel. Som en udforskning af samarbejdsbaserede metoder rummer studiet også skriveworkshops, hvor de indsatte kvinder skrev kreative tekster om deres liv og deres erfaringer med det straffende velfærdssystem. Nitten interviews med indsatte kvinder undersøgte både oplevede og spekulative fortider i deres møder med institutioner på tværs af sektorer, mens interviews med otte fængselspersonale gav indsigt i deres forståelse af kvindernes udfordringer og deres vurdering af systemets kapacitet til at imødekomme dem. Frem for at sætte perspektiverne op imod hinanden engageres de kollaborativt, hvilket fremhæver, hvordan begge grupper identificerer parallelle problemer i systemets virkemåde. Gennem det, jeg betegner som hybrid historiefortælling, præsenterer studiet fire rekonfigurerede livshistorier sammenvævet med erfaringer med det straffende velfærdssystem. Disse kollektiviserede narrativer udfordrer individualiserende tendenser i diskussioner om kriminalitet, og giver nye indsigter i indsatte kvinders liv og institutionelle møder før domfældelse. Tilgangen udspringer af de anvendte forskningsstrategier: 1) decentrering af individet, 2) erstatning af strafferetlige begreber som analytiske kategorier, og 3) engagering af spekulation og mod-besværgelser. Særligt den tredje strategi førte til en analyse af kvindernes “hvad nu hvis”-spekulationer om, hvordan offentlig skadesforebyggende initiativer kan foregå anderledes. Gennem en analyse af deres længsler mod alternative tilgange fremviser jeg, de kvaliteter og praksisser de håbede at finde i de offentlige institutioner. Med udgangspunkt i disse fund kulminerer forskningen i en spekulativ refleksion over det, jeg kalder et transformerende skadeforebyggende paradigme. Informeret af de anvendte teorier og de empiriske analyser, lægger paradigmet vægt på infrastrukturer der understøtter relationel autonomi, understøtter forpligtende ansvarlighed og nærer den gensidige afhængighed. Det, der startede med en undersøgelse af indsatte kvinders møder med det straffende velfærdssystem, breder sig dermed til en refleksion over institutionel udformning og styring. Samlet set tilbyder forskningen en empirisk baseret gentænkning af, hvordan vi kan orientere indsatsen mod at skabe et samfund med mindre social skade.This research stems from an interest in learning from currently incarcerated women in the pursuit of a society with less social harm. It deliberately forgoes concepts such as ‘crime’ and ‘criminals’ to open space for centering people’s experiences of harm. The study reintroduces abolitionist perspectives and brings zemiology and transformative justice into Nordic academia as pointful theoretical companions for understanding the harm prevention paradigm embedded in the Danish penal welfare system. Drawing on existing literature, I conceptualize the penal welfare system and its animating impulses that orient its practices across institutions. This study offers new empirical insights based on engagement with primarily incarcerated women and secondarily with staff in Jyderup Prison. Exploring collaborative methods, this study turned to writing workshops, where the women authored creative pieces on their lives and the penal welfare system. Nineteen interviews with incarcerated women explored both lived and speculative pasts of their encounters with institutions across sectors, while interviews with eight prison staff provided insight into their understanding of the women’s challenges and their views on the penal welfare system’s capacity to address them. Rather than contrasting these perspectives, I engage them collaboratively, highlighting how both groups identify parallel problems in the workings of the penal welfare system. Through what I term hybrid storytelling, this research presents four reconfigurations of life stories intertwined with their encounters with the penal welfare system. These collectivized narratives counter individualizing tendencies in discussions of crime and offer novel insights into incarcerated women’s lives and institutional engagements prior to sentencing. This approach arises from the research strategies employed in the study: 1) decentering the individual, 2) replacing carceral concepts as analytical categories, and 3) engaging in speculation and counter-spells. The third strategy, in particular, guided an analysis of the women’s “what ifs”-speculations on how public harm prevention efforts might function differently. Through an analyzes of their longings towards alternative approaches, I highlight the qualities and practices they hoped to find in public institutions. Drawing on these findings, the research culminates in a speculative reflection on what I call a transformative harm prevention paradigm. Building on the theoretical framework and empirical analysis, this paradigm emphasizes infrastructures that nurture relational autonomy, foster accountability, and sustain interdependence. What began as an inquiry into incarcerated women’s encounters with the penal welfare system thus expands into a broader reflection on institutional design and governance. Ultimately, the research offers an empirically grounded rearticulation of how to orient ourselves toward the pursuit of a society with less social harm