Noget andet i stedet. Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode

Abstract

Abstract på dansk og engelsk findes i afhandlingen. I ph.d.-afhandlingen "Noget andet i stedet. Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode" (kappe, 2024) beskrives en teoretisk udvikling og empiriske afprøvninger af en litteraturpædagogisk og udeskoledidaktisk undervisningsmetode, kaldet stedbaseret læsning.  Ph.d.-afhandlingen Noget andet i stedet. Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode er udarbejdet på DPU, Aarhus Universitet, i perioden januar 2019-juni 2022. Den består af en kappe og fire tidsskriftartikler. Afhandlingen beskriver en teoretisk udvikling og empirisk afprøvning af en litteraturpædagogisk og udeskoledidaktisk undervisningsmetode kaldet stedbaseret læsning.  På baggrund af andres undersøgelser af det litteraturpædagogiske henholdsvis udeskoledidaktiske praksisfelt identificeres dels en mangel på eksplorative og verdensrettede litteraturpædagogiske metoder, og dels en mangel på teoretisk funderede fagdidaktiske metoder, som implementerer stedsessentiel udeskole. Afhandlingen sætter af fra en antagelse om, at ph.d.-projektets bud på stedbaseret læsning som udeskolebaseret metode kan udvide den litteraturpædagogiske metodepalet og føje noget andet til den ved at tilbyde en vej til en mere verdensrettet litteraturundervisning end den formalistiske og begrebsfokuserede undervisning, som ifølge andres undersøgelser af grundskolens litteraturundervisning synes at være udbredt. I projektet stilles overordnet tre forskningsspørgsmål: - 1. Hvordan kan man på et kropsfænomenologisk, litteraturtopografisk og udeskolepædagogisk grundlag udvikle en litteraturpædagogisk metode, der omfatter stedbaseret læsning? - 2. Hvad kendetegner udskolingselevers tolkende læsninger, når de undervises med stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode? - 3. Hvordan viser en dobbeltrettet tekst-steds-opmærksomhed sig i elevers udsagn om stedbaseret læsning? Forskningsinteressen er fænomenologisk-deskriptiv. Metodisk søges der svar på forskningsspørgsmålene gennem et kvalitativt-fænomenologisk interventionsstudie

Similar works

Full text

Having an issue?

Is data on this page outdated, violates copyrights or anything else? Report the problem now and we will take corresponding actions after reviewing your request.