Open Access Journals at Aalborg University
Not a member yet
    6615 research outputs found

    Jupiterprojektet: Parkeringsinformationssystem

    Get PDF
    Sammen med Liverpool, Gent Bilbao, Firenze og Patra fik Aalborg kommune i 1993 bevilget støtte til et målprojekt - JUPITER - fra EU’s Thermie-program. JUPITER projektet har som overordnet mål, at reducere energiforbruget til transport, ved at: kombinere miljøvenlig teknologi i den kollektive trafik med bedre tilgængelighed og komfort for brugerne. skabe bedre muligheder for skift mellem transportformer regulere den individuelle trafik Aalborg kommunes del af projektet er bygget op omkring CITYBUSlinien, der betjener Cityområdet, de store boligområder i Vestbyen, Ø-gadekvarteret og Universitetet. Projektet består af: test og indkøb af energi- og miljøvenlige bustyper forbedre omstigningsforholdene på Banegårdspladsen etablere busprioritering i signalregulerede kryds på CITYBUSlinien handicapvenlige busstoppesteder på dele af ruten reducere trafikarbejdet i Cityområdet ved etablering af P-infosystem Projektet startede i 1994 og skal være afsluttet i januar 1997. Foruden støtten fra EU’s Thermie program er der til dele af projektet opnået støtte fra Trafik- og Miljøpuljen, som blev administreret af Miljø- og Energiministeriet

    Københavns Bybane

    Get PDF
    I 2000 får København en bybane - en “minimetro”. Rejsehastigheden er høj og tidsafstanden mellem de automatisk kørende tog er lille - ned til 1½ minut. Togene er førerløse. Servicemedarbejdere inde i samtlige tog giver en høj grad af tryghed for passagererne. Artiklen præsenterer Bybanen samt de undersøgelser af minimetro, light-rail og sporvogn, der førte til selskabets valg af minimetroen. &nbsp

    Dansk luftfarts udvikling.

    Get PDF
    1945 - 75 skete en voldsom vækst i flyenes ydeevne, som dels medferte krav om større og stærkere startbaner, dels medførte krav om udvidelse af lufthavnenes terminalanlæg pa grund af trafikkens stærke vækst. Alle prognoser sprængtes som følge af befolkningens vækst og større indkomst og den efterspørgsel som luftfartens udbud med hensyn til lavere rejsetid, højere frekvens, og lavere priser, skabte. Det betød store kapacitetsproblemer bade i luften og på jorden, som først afmattedes, dels pa grund af støjproblemer, dels på grund af energikriserne. Først nu i 1990´erne er jernbanerne ved at ta konkurrencen op pa afstande op til 1000 km over land - men i et land som Danmark vil de få, forbindelser over Storebælt, Øresund og Fehmarn belt betyde en stor ændring i bade luftrutemønsteret og de deraf følgende lufthavns lokaliseringer

    Viborg Rutebilstation - en kompakt terminal med et dynamisk informationssystem

    Get PDF
    I forbindelse med planlægningen af en ny rutebilstation i Viborg har Kommunen med støtte fra Trafikministeriet gennemført en række forundersøgelser. Ud fra ønsket om en samlet kvalitetsforbedring for de rejsende samtidig med at arealforbruget til rutebilstationen søges minimeret, har målet med forundersøgelserne været at belyse mulighederne for at udforme rutebilstationen som en kompakt terminal med et moderne informationssystem. I forbindelse med forundersøgelserne er der udarbejdet alternative modeller for terminaludformning, ligesom der er set på følgende elementer vedrørende telematik til trafikafvikling: passagerinformation personaleinformation busprioritering i signalregulerede kryds busprioritering på indfaldsveje koordinering mellem buslinier Disse forundersøgelser har mundet ud i et konkret projekt, som nu er under realisering. Den nye rutebilstation forventes indviet i november 1996

    Produktion, logistik og transport i en region i Danmark

    Get PDF
    Forskningsprogrammet PROTEUS (Produktionssystem, transport og bæredygtig mobilitet) blev startet i 1995 ved Institut for Logistik og Transport (ILT), Handelshøjskolen i København. 1) Programmets målsætning er at opnå en bedre forståelse for mekanismer bag og konsekvenser af forandringer i transport sektoren. Programmet fokuserer på sammenhænge mellem transport og produktion i lyset af de underliggende økonomiske, økologiske og regionale dynamikker, der er koblet til disse aktiviteter. PROTEUS’ analytiske udgangspunkt adskiller sig derfor fra mere konventionelle erhvervsøkonomiske analyser af transport i hvilke udbud og efterspørgsel, marked og priser danner de begrebsmæssige udgangspunkter. Baggrunden for forskningsprogrammet var, at Transportrådet i Danmark ønskede at igangsætte en grundforskningsindsats inden for transportområdet. Institut for Logistik og Transport blev det forskningsmiljø, der kunne påtage sig de erhvervsøkonomiske dele af denne opgave. På Institut for Logistik og Transport (det tidligere Institut for Trafik, Turist- og Regionaløko-nomi) er der gennem flere år udviklet et samarbejde mellem forskere inden for logistik på den ene side og regionaløkonomi på den anden. Med dette forskningsprogram blev der muligheder for at udvikle samarbejdet også på den forskningsmæssige side. I alt 16 ansatte på ILT er deltagere i PROTEUS. Forskningsgruppen ledes af professor Dag Bjørnland og består i øvrigt af 9 forskere, 2 sekretærer, 3 ph.d. studerende, 1 konsulent og 3 studentermedarbejdere. Forskergruppen er multidiciplinær og indeholder økonomer, geografer, sociologer, og ingeniører. Programmet er en integreret del af forskningsmiljøet på instituttet, og programmets forskningsresultater mht. at udvikle teori og metoder vil danne grundlag for forskningen på instituttet i mange år fremover. Det er en stor udfordring at gennemføre et forskningsprogram med så mange aktører. I programmets første år er der ved siden af det faglige arbejde gennemført en strategiproces med det formål at udvikle et fælles grundlag for visioner og ambitioner

    Traffic effects of locating grocery stores: - environmental and economic effects of locating shopping centres outside of the C.B.D.

    Get PDF
    Recent policy in Finland regarding retail trade for daily products has been to invest in large shopping centres and hypermarkets located outside main city areas, often close to traffic interchanges. This has led to a number of problems. Small local shops located in the city have had difficulties in surviving. Often these large shopping areas can only be reached by car, which causes problems for those without private transportation possibilities. For retailers, however, these centres represent a logistically efficient way to operate with respect to both goods supply and customer demand. Thus, the traffic effects and the economic and environmental efficiency of such strategies can be questioned. Is it from the vantage point of society better to make longer but less frequent trips compared to the older pattern of frequent local trips? This study examined different locational alternatives: large shopping areas outside the city versus shops located at various places throughout the city and an alternative, where shopping is partly done by electronic commerce with home deliveries. The aim was to measure and compare the traffic effects of these approaches. As a result it was found out that locating four new hypermarkets in the region would increase the yearly mileage of private car traffic and goods transport by 6 percent. The land-use alternative, where there were no hypermarkets, would decrease the yearly mileage by 25 percent and the land-use alternative of home shopping would decrease the yearly mileage by 17 percent. &nbsp

    Raster-GIS i vejplanlægning

    Get PDF
    GIS-anvendelsen breder sig til alle samfundets hjørner, som det ultimative IT-instrument. Dette gælder i høj grad informationer, som umiddelbart kan stedfæstes til vektorbaserede kort. Indenfor vejsektoren kender man således VIS-projektet, som benytter denne form for datalagring, og trafikmodeleringen, som ligeledes igennem en årrække har benyttet sig af GIS-systemets fortræffeligheder. Raster-GIS er ikke benyttet så meget endnu, idet det som IT-system er mindre egnet umiddelbart. Til gengæld er det et fortræffeligt analyseværktøj i forbindelse med billedanalyse. Problemet ligger i at producere det rigtige billede, udfra “korrekte forudsætninger”, idet billedet ikke selv kan røbe, hvorvidt det er korrekt eller ej. Indenfor vejplanlægning vil raster-GIS således blive benyttet til at give forslag til linieføringer for en planlagt omfartsvej, idet der vil blive taget højde for og vægtet imellem forskelligt kortmateriale med informationer om veje og bebyggelse, §3 registreringer, højdeinformationer, jordbundsforhold og andre fysiske bindinger i det aktuelle område. Det benyttede GIS-system er ArcInfo version 7. Herunder gives også mere detaljerede beskrivelser af, hvilke datatyper og tekniker der anvendes til konvertering og bearbejdning af kortdata

    CykelBus´ter projektet i Århus

    Get PDF
    CykelBus’ter projektet i Århus er etableret af Århus kommune i samarbejde med Miljøstyrelsen. Projektet evalueres af Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet med økonomisk støtte fra Transportrådet. Projektets formål er at undersøge, i hvilket omfang der gennem en massiv påvirkningsindsats overfor motiverede personer kan flyttes persontrafik fra bil til primært cykel og bus. Målgruppen er personer, som er bosiddende i forstæderne i Århus by indenfor en transportafstand på 2 - 8 km fra centrum, hvor alle har deres arbejde. Der er altså ikke tale om en tilfældigt sammensat population, hvilket har betydning, dersom resultaterne generaliseres til andre byer eller sammenhænge

    VVM-vurdering af større byggeprojekter

    Get PDF
    I dette paper gennemgås, hvordan VVM-vurderingen er grebet an i forbindelse med en foreslået ny center- og stationsbebyggelse i Tårnby kommune. En væsentlig del af de indkomne forslag fra den forudgående offenlige høring er blevet vurderet. Miljøkonsekvenserne er vurderet for fire alternative situationer: Den foreslåede udbygning med to forskellige forslag til butikssammensætning (med/uden et stort varehus), den nuværende centerbebyggelse samt en mellemløsning. De væsentlige ændringer i indkøbsmønstret vil bestå i, at indkøb der i dag foretages af amagerkanere andre steder på Amager eller i Københavns city / på Sjælland efter udbygningen overflyttes til Tårnbycentret. Den forøgede omsætning i Tårnbycentret modsvares af en tilsvarende nedgang i detailhandelen andre steder. På baggrund af interviews af kunder i det nuværende center, telefoninterviews af husstande i oplandet samt en vurdering af de bestående butikkers mulighed for generationsskifte vurderer Institut for Center-Planlægning, at en fuld centerudbygning vil føre til nedlæggelse af op til hver 5. butik i lokalcentrene, således at dagligvareforsyningen vil være lukningstruet i flere lokalcentre. Desuden vil der forsvinde op til 30 heltidsstillinger i detailhandelen. Biltrafikken til centret vil med den planlagte udbygning blive dobbelt så stor, og behovet for parkeringspladser vil blive tilsvarende større. Herved vil støjniveauet ved de nærliggende boliger, som i forvejen er for højt, blive yderligere forøget. Derimod vil trafikforøgelsen ikke medføre en uacceptabel luftkvalitet. Personbilernes samlede trafikarbejde falder, når centret udbygges, mens vare- og lastbilernes trafikarbejde øges. Som følge heraf vil det samlede energiforbrug og de samlede luftforureningsemissioner falde mest ved en fuld udbygning med et stort varehus på nær NOx og partikler, der vil være omtrent uændrede eller vokse. Ændringen i antallet af uheld skønnes at være marginal

    Ombygning af Dronning Margrethes Vej: - Evaluering

    Get PDF
    I 1995 er der med støtte fra Miljøstyrelsen gennemført en radikal ombygning af Dronning Margrethes Vej i Århus - der har haft til formål at forbedre trafikmiljøet omkring vejen, med hensyn til sikkerhed, barriere, støj, luftforurening samt det visuelle miljø. Vejkontoret har i løbet af sommeren 1996 gennemført en evaluering af dette ombygnings-projekt. Evalueringen omfatter såvel en objektiv- som en subjektiv vurdering af de miljømæssige konsekvenser af ombygningen. I dette paper beskrives selve projektet for Dronning Margrethes Vej samt de væsentligste effekter

    5,425

    full texts

    6,615

    metadata records
    Updated in last 30 days.
    Open Access Journals at Aalborg University is based in Denmark
    Access Repository Dashboard
    Do you manage Open Research Online? Become a CORE Member to access insider analytics, issue reports and manage access to outputs from your repository in the CORE Repository Dashboard! 👇