Nyborg, Ebbe

Danish

Ministry of Culture Research Portal

304 Kortere anmeldelserer meget tydelig.« Men desværre bliver jordejendommens historie ikke forfulgt.Jordejendommens historie er adskillige århundreder yngre end fredsideologi-en. I Danmark går jordejendommens historie ikke længere tilbage end til detelvte århundrede. Der er altså smuk tidslig overensstemmelse mellem jordejen-dommens og det biologiske slægtskabs indførelse og for den sags skyld også denmiddelalderlige kongemagts opståen. Teorien om en historisk sammenhængmellem jordejendommens, det biologiske slægtskab og centralmagtens oprin-delse er gammel. Den blev formuleret af Friedrich Engels i 1884. Helle Vogtsafhandling medvirker til sandsynliggørelse af teoriens gyldighed i Norden. Bogen demonstrerer megen lærdom, rummer stor detaljerigdom og giverlæseren indsigt i mangt og meget. For meget måske. Når man vil så meget, kandet være svært at bevare overblikket. Det forandrer dog ikke ved, at Helle Vogthar præsteret et vægtigt og inspirerende bidrag til slægtsinstitutionens historie. Nils Hybel AXEL BOLVIG & PHILIP LINDLEY (red.): History and Images. Towards a New Ico-nology. Medieval Texts and Cultures of Northern Europe 5. Turnhout, Bel-gien 2003, Brepols Publishers. 430 s. Illustreret.Bogen er en publikation af indlæggene på konferencen ‘The Visual Construc-tion of Realities’, der blev afholdt i København 1999 under deltagelse af adskil-lige store internationale navne.Hensigten med publikationen lægges frem i en indledning af Axel Bolvig.Man vil generelt en opgradering af det historiske ‘billede’ og dets selvstændigeudsagnskraft, frigjort især fra den underordning i forhold til det tekstlige, somudtrykkes i pave Gregors den Stores ord om billederne som ‘de enfoldigesbibel’. Men frigørelsen gælder også i forhold til en kunsthistorisk tradition, der– personificeret af Erwin Panofsky – stiller sig tilfreds med den virkelighed, bil-lederne kan afgive ved en ‘traditionel’ ikonografisk og ikonologisk analyse. Heroverfor stilles accepten af billedets mangetydighed, interessen for de‘marginale’ og ‘primitive’ billeder, og intentionen om at benytte nye indsigterfra nutidig forskning i billedkommunikation på fortidens billedverden. Som etvigtigt nutidigt instrument fremhæves billedets digitalisering og brug i billed-databaser. Artiklerne, på engelsk, fransk og tysk, er delt op i tre grupper, af hvilke denførste har overskriften Images and History. I »Art and history: The legacy of JohnHuizinga«, viser Francis Haskell, hvor bevidst forfatteren til Middelalderens høstinddrog billeder i sine tolkninger, og hvor åbent han kunne stille sig til for-ståelsen af dem. Jean-Claude Schmitt giver i »Images and the historian« en kom-primeret gennemgang af fagene historie og kunsthistorie i deres umage parløb.Mens historiefaget har kunnet tale udmærket med arkæologien, har den klassi-ske, æstetiske kunsthistorie langt mere følt sig i slægt med filosofien. I de sene-re årtiers forsøg på en samkøring af historie og kunsthistorie er man alt for ofteendt i den situation at skulle blande to ganske uforenelige kronologier: en stil-udvikling med en samfundsudvikling. Schmitt ser et ideal i, at begge fag stude-rer det middelalderlige billede (imago) som ‘kultur’. Dette lader unægtelig ikkemeget af kunsthistorien og dennes egen metodik og metode tilbage. I ind-lægget »Nostalgia for the real: The troubled relation of art history to visual cul-ture« citerer Keith Moxey da også en række af de forskere, der i de seneste årti-er har annonceret kunstens, æstetikkens og kunsthistoriens død. Som en aflø-305Kortere anmeldelserser ser han universitetsdisciplinen ‘visuel kultur’, der nægter at anerkendenoget universelt kunstbegreb. ‘Kunstens’ frembringelser skal ses på linje medalle andre. Og det fremstilles som en styrke ved fagdisciplinen, at den er ideo-logisk og metodisk heterogen. Anden hovedgruppe har overskriften Billeddatabaser og historie. Under over-skriften »Pourquoi élaborer des bases de données d’image? Propositions pourune iconographie sérielle« taler Jérôme Baschet for billedbaser, der bedremuliggør en seriel ikonografisk søgning, således at forskeren kan modstille oganalysere en lang række udgaver af samme motiv. Omkring selve motivfølgentænker Baschet sig en række ‘hyperthemaer’, der skulle gøre det muligt at søgeparalleller til motivets opbygning og enkeltelementer. Dette er jo i sin kerne tra-ditionel ikonografisk forskning. Det samme gælder de tre hollændere Jörgenvan den Berg, Hans Brandholst og Peter van Huisstedes »Image and word:Systematic research into the relations between image and word in Dutch cultu-re (1500-1800)«. I deres projekt, en fuldstændig katalogisering af periodens hol-landske bogproduktion (også digitalt), har det bl.a. været en vanskelighed, atbilledstoffet ustandselig er genbrugt i de forskellige publikationer. Simon Nie-dentals »Six St Jeromes: Notes on the technology and uses of computer lightingsimulations« diskuterer lyssimulering af både to- og tredimensionelle historiskerekonstruktioner med hovedeksempel i Antonello da Messinas maleri »Jeroni-mus i sit studerekammer«. I Philip Lindleys artikel »The Lincoln CD-Rom Pro-ject: History, theory, conservation and images« redegøres interessant for kon-serveringen af Lincoln domkirkes romanske facaderelieffer og de nye teknikkeraf bl.a. digital art, der er taget i anvendelse. Fra et tilsvarende tysk projekt, dogom kalkmalerier, beretter Rolf-Jürgen Grote og Annette Hornschuh under tit-len »Innovative hybride graphische Systeme zur Denkmalüberwachung und -Verwaltung am Beispiel historischer Wandmalereien: Ein Erfahrungsbericht«.Her drejer det sig først og fremmest om et digitalt ‘skadeatlas’, hvor læsioner ogovermalinger dokumenteres med bl.a. multispektral fototeknik. I »Cutting offthe king’s head: Images and the (dis)location of power«, søger Frank Colson,Jean Colson og Andrew Sawyer, med udgangspunkt i Foucaults ‘flade’ magt-definition, efter billedlige udtryk, som ikke repræsenterer en hierarkisk kom-poneret magtmodel (‘king’s head’), men en mere sammensat og diffus, sombl.a. kan studeres i Hollands gyldne tid. Gerhard Jaritz trækker i sin artikel»‘Serra ex ferro’ – ‘Serra ex vitro’: Medieval history – computers – image mes-sages reconsidered« på en base af 20.000 billeder, der takket være en udførligbeskrivelse muliggør en avanceret søgning i billedernes mindste detaljer. Bl.a.viser det sig på sengotiske altertavler, at gaderne er helt rene i de helligste sce-ner, mens de, når noget ondt er i gærde, kan være fyldt op med alverdens skarn!I gruppens sidste artikel søger Axel Bolvig noget tilsvarende under overskriften:»Quantitative image analysis: The painter of wooden shoes«. Han viser, ud frasin danske kalkmaleribase, at træsko er en fodbeklædning, der kun findes hosnegative personer, og som han mener signalerer provokation og vold. Når træ-sko er malet som en art emblemer af den såkaldte ‘Træskomaler’, finder Bolvig,noget hårtrukket, at det skulle være et gedulgt tegn for de stedlige bøndersoprørskhed.Hovedafsnittet Images and Source Material indledes af Michael Camilles »At thesign of the ‘Spinning Sow’: The ‘other’ Chartres and images of everyday life ofthe medieval street«. Motivet ‘den spindende so’, der især kendes fra franskeprofanhuse, tolkes som et lavt og komisk modbillede til Jomfru Maria, altså etudtryk for den i middelalderen så populære billedgenre ‘en verden af lave’.306 Kortere anmeldelserJean Wirth beskæftiger sig helt bogstaveligt med den marginale kunst: »Lesmarges à drôleries des manuscripts gothiques: Problèmes de méthode«. Drole-rier i manuskriptmarginer, ofte i dyrs skikkelse, blev efter o. 1250 en tumlepladsfor satire og obskøniteter. En mere præcis tolkning er ofte vanskelig, bl.a. fordidet kan være svært at klarlægge, hvem der er afsender og modtager af medde-lelserne. Et sammenligneligt univers findes i Helena Edgrens artikel: »‘Primi-tive’ paintings: The visual word of populus rusticus«. Den behandler en storgruppe enkle og uskolede kalkmalerier, som kan være både uforståelige ogobskøne. Selv om Helena Edgren henfører sådanne malerier til ‘bondefolket’,ser hun det – modsat Bolvig – ikke som tænkeligt, at de skulle være kommet tiluden en eller anden form for gejstlig billigelse. Et bidrag af Anna Nilsén: »Manand picture: on the function of wall paintings in medieval churches« hævder, atdet har været så mørkt i kirkerne, at deres kalkmalerier ikke har kunnet ses, ogat de derfor ikke kan have haft anvendelse som visuel forstærkning af prædike-nen. Lige så overraskende er svaret på Ulla Haastrups spørgsmål: »Representa-tions of Jews in Danish Medieval art – Can images be used as source material ontheir own?« Svaret lyder, at der er så mange nøje skildringer af jøder, at der,modsat hvad vi i øvrigt ved, må have eksisteret jøder i datidens Danmark, derhar tjent som forbilleder for fremstillingerne. Jødefordomme er også temaet forNorbert Schnitzlers: »Anti-semitism, image desecration, and the problem of‘jewish execution’«. Han tager udgangspunkt i et mirakuløst fransk madonna-billede, der midt i 1300-tallet skulle være blevet skændet af en jøde, hvorfor hanblev vanærende henrettet ved brænding – ophængt imellem to hunde medhovedet nedad. Både den retslige og den billedlige side forfølges til op i 1500-tallet, og det vises, at der sker en skærpelse af den propagandistiske brod imodjøderne. Søren Kaspersens udgangspunkt i »Framing history with salvation« ernogle øjensynligt høviske scener blandt vægmalerierne i Keldby kirke på Møn.Han ser dem i en bryllupssammenhæng og knytter udsmykningen til giftermå-let mellem Christoffer II’s datter Margrete og grev Ludvig af Brandenburg ijulen 1324. De historiske scener antages udformet som billedlige paralleller tilde omgivende bibelske. Endelig afslutter Lena Liepe med bidraget »On the epi-stemology of images«. Hun anerkender billedkildernes status som historiske kil-der, men viser ved et eksempel farerne ved blot at bruge billedet som ‘illustra-tion’. Skal der rigtigt åbnes for billeders udsagnskraft, er også historikeren nødttil at gennemarbejde den ikonografiske analyses faser.Som det fremgår, udgør bidragene en broget buket. Men derved afspejler devel udmærket grøden i forskningsfeltet mellem historie og kunsthistorie. Isærlig grad er kunsthistorien og dens traditionelle metoder under pres af dennye tværfaglige virkelighed. Den kræver ikke blot, at det lille fag skal kunne ind-drage andre fags metoder, den sætter endog spørgsmålstegn ved fagets egenselvdefinition. Her er det Lena Liepe, der klarest demonstrerer, hvordan ogsåhistorikerne bør lære af kunsthistorien og dens metoder, før de kaster sig ud iden digitale billedvirkelighed. Ellers søger kunsthistorikerne fortrinsvis, med Michael Camille i spidsen, atvise, hvordan de som historikerne kan skrive marginal- og modhistorie. Af og tilbliver vinklerne lidt for skæve. Således er det svært at tro på Anna Nilséns teseom, at kalkmalerierne ikke kunne ses i datiden! Og hvis kalkmaleriers jøde-fremstillinger, som hævdet af Ulla Haastrup, skulle godtgøre, at der faktisk hav-de boet jøder i datidens Danmark, kunne man med samme ret hævde, at derogså havde boet engle. Middelalderkunsten byggede jo kun undtagelsesvis påiagttaget virkelighed, men på allehånde forlæg, som i høj grad var internatio-nale. 307Kortere anmeldelserBogen er illustreret i sort-hvidt og har dertil en række blege farveplancher,der er indsat samlet midt inde i Jérôme Baschets artikel, som derved bliverskåret brutalt over. Det virker også forvirrende, at plancherne savner de figur-numre, som forudsættes i artiklerne. Det ville vel være overdrevet at hævde, atbogens billedside tenderer mod det samme brud med æstetikken, som bogenstekst. Men tanken strejfer en, når man ser konceptuelle datamodeller og histo-riske lys-simuleringer side om side med gengivelser af kunstværker som Jan vanEycks »Arnolfinis bryllup«.Samlet set er der imidlertid al grund til at fremhæve publikationen som etvigtigt indlæg i debatten om det middelalderlige billede og vores forståelse afdet. Her er masser af stof til eftertanke.Ebbe NyborgAXEL BOLVIG: Kunsten i kalkmaleriet. København 2005, Gyldendal. 208 sider.Med talrige farveillustrationer. 298 kr. Axel Bolvig, professor em. ved Københavns Universitet med speciale i kalkma-lerier, har tidligere udgivet en række bøger om dette emne, siden 1997 helefem. Den aktuelle består af 22 siders tekst og en billeddel med 174 siders storeillustrationer, som især viser ansigter og andre udsnit af gotiske kalkmalerier.Bagest findes et kort og en alfabetisk billedfortegnelse.Bogen er et engageret forsvar for vore kalkmaleriers status som kunst. Tek-sten lægger ud med klar afstandtagen til den ‘gode smag’, der i tiden o. 1900nedvurderede den jordbundne realisme, som udfoldedes i samtidens nye male-ri og i de fremkomne kalkmalerier fra middelalderen. Samme mangel på aner-kendelse af kalkmalerierne søger Bolvig at eftervise op gennem det 20. århund-rede og frem til i dag. Hans analyse bygger på eksempler og citater og munderud i en afvisning af den hidtidige forskning, hvad enten den har taget afsæt i»en romantisk præget æstetisk kunstopfattelse, en ikonografisk tradition elleren socialpolitisk ramme«. I stedet vil forfatteren bruge nutidens kunstopfattel-se til at »søge oplevelse, spontanitet, adrenalin og provokation«. I konsekvensheraf savner illustrationerne al tekstoplysning om motiverne. Billederne skalopleves som moderne kunstværker ‘uden titel’.Bolvig kaster sig derpå ud i en opgradering af middelalderens kalkmalere,der jo nu skal leve op til vor tids syn på kunstneren som originalt skabende.Maleriernes budskab skulle kun i ringe omfang være religiøst, fortrinsvis i denforstand, at billederne jo er malet i kirker(!). Malerne har i stedet arbejdetkunstnerisk, æstetisk og ekspressivt for at give »betragterne en oplevelse ogmåske en erkendelse«. Videre afviser Bolvig, at ældre tiders anvendelse af bil-ledforlæg i kunsten skulle være »udtryk for manglende evner og originali-tet«(!). Og han forkaster et hovedsynspunkt fra sin bog Bondens Billeder (1994),hvori han pointerede håndværkernes tilknytning til lavene: »arbejdet var ikkeenerens præstation men kollektivets indsats, dog under mesters autoritet«. Nuargumenteres der tværtimod for, at kalkmalerne havde status som uafhængigeog ‘frie’ i forhold til tidens snærende lavstvang, hvilket skulle have medvirket tilen »udstrakt selvbestemmelse« og høj selvfølelse. Det sidste søges påvist vedanførelse af i alt ni malersignaturer, der kendes fra dansk område i periodenomkring 1400-1550, og som skulle demonstrere »en udpræget individualisme«(fire signaturer skyldes samme maler). Ja, malersignaturerne skulle endog kun-ne ses som »kunstnernes opgør med den litterære elites skelnen mellem ord ogbillede« (dette i skrift!).

Anmeldelse af: Axel Bolvig &amp; Philip Lindley (red.): History and images : towards a new Iconology : Medieval texts and cultures of Northern Europe

https://pure.kb.dk/ws/files/9990002/document_17_.pdf

Anmeldelse af: Axel Bolvig & Philip Lindley (red.): History and images : towards a new Iconology : Medieval texts and cultures of Northern Europe

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Ministry of Culture Research Portal

Anmeldelse af: Axel Bolvig &amp; Philip Lindley (red.): History and images : towards a new Iconology : Medieval texts and cultures of Northern Europe

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Ministry of Culture Research Portal

Anmeldelse af: Axel Bolvig & Philip Lindley (red.): History and images : towards a new Iconology : Medieval texts and cultures of Northern Europe