Tæt på de udsatte fodgængere

Abstract

HVU har dybdeanalyseret 27 ulykker med fodgængere i byer. Rapporten om undersøgelsen blev udgivet i december 2013. Undersøgelsen viste bl.a., at 2/3 af fodgængerne var særligt udsatte, fordi de på den ene eller den anden måde ikke havde optimale mentale eller fysiske forudsætninger for at færdes i trafikken. Dette var dog kun et blandt mange forhold, der medvirkede til ulykkerne. I artiklen sættes der fokus på tre fiktive ulykkeseksempler med udsatte fodgængere for at komme helt tæt på, hvad der typisk gik galt i samspillet med modparterne, hvordan vejmiljøet og evt. øvrige omstændigheder spillede ind, og hvordan disse forhold i kombination med fodgængernes reducerede trafikale forudsætninger førte til ulykkerne. Styrken ved HVU’s undersøgelsesmetode er netop, at det bliver muligt at stille helt skarpt på det samspil af forhold og faktorer, der fører til ulykkerne. I de tre eksempler krydser fodgængeren vejen, hvilket var tilfældet i lidt over halvdelen af de undersøgte ulykker. De øvrige ulykker var primært ulykker, som skete i forbindelse med bakning, eller hvor fodgængerne blev ramt på fortovet. Eksemplerne er baseret på den viden, HVU har fået fra undersøgelsen, og gengiver således typiske træk fra de ulykker, hvor udsatte fodgængere krydsede vejen

    Similar works