Steno Museet har fået to millioner kroner til en udstilling og et undervisningsmateriale om unges kropskultur. Men hvordan var det lige, at projektet kom til at hedde Kend din kropspolitik

Skydsgaard, Morten Arnika

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

www.stenomuseet.dkSTENOMUSEN 51MEDLEMSBLAD FOR STENO MUSEETS VENNER – SEPTEMBER 2010Fortsættes side 9.Steno Museet har fået to millioner kroner til en ud-stilling og et undervis-ningsmateriale om unges kropskultur. Men hvordan var det lige, at projektet kom til at hedde Kend din kropspolitik?I 2009 genoptog vi udvik-lingsarbejdet med nye basis-udstillinger på Steno Mu se-et. De fi ne planer for Inspira-torium havde lidt skibbrud i 2008. Vores idéer om at for-midle naturvidenskab til un-ge mennesker på en vedkom-mende måde stod imidlertid usvækkede. Derfor påbe-gyndte vi en proces, som skulle defi nere og fi nansiere en ny basisudstilling på 1. salen i medicinhistorie – og erstatte den nuværende ud-stilling fra 1994.Pejlemærker i processenI processen med udviklingsar-bejdet indgik forskellige kri-terier eller pejlemærker, her-under “aktualitet”, “dilemma-er” og “fundraising”. Steno Museets særudstilling Det uperfekte barn, som handle-de om medfødte handicap og fosterdiagnostik, havde lært os, at der følger megen om-tale med, når man tager fat på et emne, som har “aktua-litet”. Pejlemærket “dilem-maer” drejer sig om, at ud-stillingens emne skal udfor-dre den besøgende. F.eks. re-præsenterede Det uperfekte barn et dilemma for mange, fordi de fl este kunne forhol-de sig til, hvordan det ville være at få et barn eller en sø-skende, som var stærkt han-dicappet. “Fundraising” dre-jer sig om mulighederne for at skaffe midler til en given udstilling.  Endelig spillede udstillin-gens målgruppe, som er fol-keskoleelever, også en rolle for emnevalget.En udstilling om fedmeVi har tidligere haft gode er-faringer med at have “krop-pen” som udstillingsemne, hvilket gjorde udslaget i den Krop og etikElever fra en 6. klasse på Katrinebjergskolen deltog i en brugertest af vores idéer. Foto: Morten A. Skydsgaard.9STENOMUSENførste udvælgelsesfase. I samme periode åb-nede en mindre udstilling Blod – i kroppen, i banken, i historien om blodtransfusionens historie. “Blod” var derfor et af de emner, som vi overvejede. Et andet emne var “fed-me”, som forekom at være yderst relevant på grund af den omsiggribende “fedmeepi-demi”. Vi arbejdede derfor videre med em-nerne “blod” og “fedme”, som begge var kropsligt klart afgrænsede, og som gav rige muligheder for at fortælle en bred kulturhi-storie. Efterfølgende valgte vi at gå videre med “fedme”, fordi emnet bl.a. scorede hø-jere i “aktualitet” og “fundraising”. Emnet “blod” repræsenterede heller ikke nogle “di-lemmaer” for unge mennesker i vores del af verden. Det er en helt anden sag i Afrika, hvor blodoverførte sygdomme som AIDS er forbundet med en række dilemmaer. Formålet med en udstilling om overvægt skulle være at “tegne et nuanceret billede af, hvad overvægt er, og hvorfor det er ble-vet et problem netop nu”, uden at morali-sere. Udfordringen var at fi nde nye og in-teressante perspektiver på emnet, som kun-ne nuancere debatten om overvægt og fed-Hvor meget skal samfundet forsøge at påvirke folkesundheden? Krop og sundhed er blevet et højt prioriteret politisk emne, som indgår i partiprogrammer og danske politikeres branding af sig selv. Her ses Lars Løkke Rasmussen og Henrik Sass Larsen ved Team Rynkebys turstart med kurs mod Paris i 2007. Foto: Lars K. Nielsen/Scanpix.Krop og etikFortsat fra forsiden10STENOMUSENmeepidemi. Gæsten skulle overraskes og ikke trækkes med de stereotype budskaber fra tv og aviser, som prædiker sundhed og kropslig frelse. Jeg var selv fascineret af, at fedt depoter har været vigtige for menneske-artens overlevelse. Tidligere var fødeknap-hed og sult en naturlig del af et menneskes livsforløb, hvorfor mennesker, der er gode til at danne fedtdepoter, har haft øgede over-levelseschancer. Denne kropstype er imid-lertid ikke nødvendig i et rigt samfund med adgang til en overfl od af fødevarer.  Vi var også optaget af teknologiens ind-fl ydelse på vores kropskultur og kropsvægt. Det er smart og behageligt at have bil, op-vaskemaskine eller industrielt produceret fastfood i køleskabet. Den ny teknologi pa-cifi cerer dog kroppen i et utal af hverdags-funktioner, f.eks. når du fylder opvaskema-skinen i stedet for at vaske op selv, køber fastfood i stedet for lave maden eller bru-ger plæneklipperen i stedet for håndskub-beren. Et tredje interessant aspekt var eks-plosionen i portionsstørrelser, som fulgte med 1980’ernes “supersize” emballager og havde drastiske konsekvenser for unges ka-lorieindtag. Det er mange år siden, at vores egen barndoms 25 centiliter sodavand rakte til en lørdag aften.Emnets etiske problemerVi var nogle, som fandt emnet “fedme” in-teressant som udstillingsemne, men det var ikke alle, som var lige overbeviste. Efter fl ere diskussioner måtte vi erkende, at det ikke var lykkedes at skabe en overbevi-sende udstillingsidé. Det er tankevækken-de, hvorledes vi positionerede os til det af-gørende møde. På den ene side sad vi en gruppe medarbejdere og forsvarede udstil-lingens emne. Det var et aktuelt, vedkom-mende og forståeligt emne for publikum. På den anden side sad en anden gruppe og var forbeholdne. De forklarede, at de ikke brød sig om emnet og angav, at der kun for-tælles “negative historier” om overvægtige. Emnet hørte til i “privatsfæren”.  Konklusionen blev, at overvægt var et ne-gativt emne, som det ikke var muligt at for-midle i en form, som det almene publikum ville synes om. Udstillingen ville uundgåe-ligt komme til at indgå i den offentlige stig-matisering af overvægtige personer. Vi blev klar over, at udstillingen indeholdt et etisk dilemma, som bestod i, at udstillingen vil-le være interessant for nogle gæster, mens den ville krænke en anden gruppe gæster.  Unges selvkritik“Overvægt” blev fejet af bordet, hvoref-ter næste mentale ståsted blev unges “krop og kropskultur”. Dvs. både den tykke, den tynde og alle de andre. Målgruppen blev nu alle unge. Vi hæftede os ved en WHO-undersøgelse, som viste, at danske drenge og piger har en meget negativ opfattelse af deres krop sammenlignet med børn fra an-dre europæiske lande. Hver fjerde 11-åri-ge dreng og pige i Danmark har en negativ kropsopfattelse, og en næsten lige så stor andel forsøger at holde vægten nede og ri-sikerer i det lange løb at udvikle en spise-forstyrrelse. Med andre ord tyder undersø-gelsen på, at vi har en sundheds- og krops-kultur, som påvirker børns tolerance over-for deres egen krop i en uheldig retning. 11STENOMUSENUdstillingens formål blev nu “at ruste unge til at manøvrere i mediernes utallige stem-mer om krop og sundhed.”  Set i bakspejlet er fedmetemaet et vok-sentema, som optager politikere, læger og meningsdannere, mens størstedelen af un-ge ikke er optaget af emnet. Med det nye formål kom udstillingen i øjenhøjde med de unge selv.KropspolitikVi er af den mening, at en kommende ud-stilling skal udfordre de unge på deres hold-ninger til den herskende kropskultur. De skal præsenteres for personlige dilemmaer fra den aktuelle sundhedsdebat om krop-pen og f.eks. tage stilling til reklamers og kropsidealers magt. Dilemmaerne skal poin-tere samfundets rolle for folkesundheden og gøre de unge bevidste om, at ikke kun de selv, men også deres omverden, bærer et ansvar for deres krops udseende og til-stand. “Hvem bestemmer over din krop?”, skal udstillingen spørge. Her dukkede ordet “kropspolitik” op. Det er bl.a. et feministisk ord fra 1970’er-ne, som refererede til politiske aktiviteter, hvor kroppen blev brugt politisk. Ordet lig-ger ikke lige let i alles mund, men det poin-terer, at udstillingen drejer sig om holdnin-ger til kroppen og ikke blot præsenterer fak-tuel viden. For at teste vores idéer over for målgruppen inviterede vi seks elever fra Katrinebjergsko-len til at give deres respons på projektet. Da vi erfarede, at idéen holdt i forhold til de unge, formulerede vi en rigt illustreret pro-jektbeskrivelse, som blev sendt til en række fonde. I fondsmaterialet var der anbefalin-ger af projektet fra politiker Bent Hansen, formand for Danske Regioner, og profes-sor, overlæge Bente Klarlund Pedersen, Københavns Universitet. Før sommerferien kunne vi gøre status over et halvt års intensiv fundraising: TrygFonden, Nordea Fonden, Tips- og lottomidlerne og Region Midt hav-de støttet projektet med i alt 2.053.000 kro-ner. En fantastisk sum penge, som vi kan lave en aktuel og vedkommende udstilling og en spændende lærebog for. Bogen plan-lægges at udkomme i foråret 2011, mens udstillingen åbner i efteråret 2011.Morten A. SkydsgaardForsiden af ansøgningen, som blev sendt til fondene.

Krop og etik

https://tidsskrift.dk/stenomusen/article/download/120928/168411

Krop og etik

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)