Tjekkiet fører sin helt egen aktivistiske udenrigspolitik, der er baseret på dissidenternes erfaring fra den kommunistiske fortid, og som derfor lægger afgørende vægt på støtte til demokratisering, især i tjekkiets nærområde.&nbsp

Hjortsø, Thomas

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

De er kendt som Havels mafia. Dearbejdede for den tidligere system-kritiker, forfatteren Vaclav Havel, dahan blev præsident, og nu siddermange af dem i det tjekkiske uden-rigsministerium. Havels mafia arbej-der med at fremme demokratiet ilande med autoritære regimer. Tjekkiet er måske det land i Øst-og Centraleuropa, der er mest aktivmed at fremme demokrati. Uden-rigsministeriet i Prag har ligefremen særlig enhed, der arbejder for atfremme demokratiske forandringer.Men Havels mafia har ikke altidhaft det nemt. “Da vi i 1998 kom tildet tjekkiske udenrigsministeriummed nogle forslag til projekter i Hvi-derusland, blev vi mødt med enkold skulder. Det er russisk interes-sesfære, sagde de i ministeriet”, for-tæller Lubos Vesely. Han tog så omvejen omkring Vac -lav Havels præsidentadministrationog blev en del af Havels mafia. Dentalte 10-15 ansatte i Havels politiskeafdeling, hvor Lubos Vesely lededearbejdet med menneskerettighederi Øst- og Centraleuropa. Da Havelsanden præsidentperiode løb ud i2003, kom Lubos Vesely til organisa-tionen Folk i Nød, der spænder me-get vidt fra nødhjælp til at fremmedemokrati. Han er en af få fra Ha -vels mafia, som ikke er havnet i dettjekkiske udenrigsministerium.I dag er han ansat i tænketankenAMO, der beskæftiger sig med inter-nationale forhold. Her arbejder hanisær med et land som Hviderusland.Organisationer som Folk i Nød ogAMO er kun to ud af en række tjek-kiske NGO’er, der vil fremme demo-kratiet i autoritære regimer. Flere afdem får også støtte af den tjekkiskestat – ikke mange penge efter dan-ske forhold, men i høj grad eftertjekkisk målestok.1udenrigs 2 · 2006Aktivisme på tjekkiskThomas HjortsøTjekkiet fører sin helt egen aktivistiske udenrigs-politik, der er baseret på dissidenternes erfaringfra den kommunistiske fortid, og som derforlægger afgørende vægt på støtte til demokratise-ring, især i tjekkiets nærområdeDet var gennem Vaclav Havelsindflydelse som præsident, at Tjekki-et skabte sin aktivistiske udenrigspo-litik. Og det spillede en stor rolle, atHavel havde været systemkritikerunder kommunismen. Og at Havelsom Tjekkiets moralske fyrtårnsmed sin vægt bag initiativet.“Vi har en moralsk pligt til at hjæl-pe. Vi har selv oplevet et autoritærtstyre, og mange i for eksempel mini-sterierne har siddet i fængsel underkommunismen”, siger Lubos Vesely.Det har også formet den måde,Tjekkiet fører sin aktivistiske uden-rigspolitik på. Enhver tale om eks-port af demokrati er bandlyst. “Mankan eksportere varer, men ikke de-mokrati. Det er nonsens. Vi er ikkeude på vælte nogle regimer,” sigerLubos Vesely. Også det tjekkiske udenrigsmini-sterium understreger, at det ikke erude på at vælte regimer, men støtterdemokratiske kræfter og civilsam-fund, selv om forskellen nogle gan-ge kan være hårfin. “Vi forsøgerikke at eksportere demokrati, menvi vil støtte enhver måde at hjælpe etland til at få demokrati”, siger Gabri-ela Dlouha, der leder udenrigsmini-steriets særlige enhed, som fremmerdemokratiske forandringer. Ogsåhun kom i sin tid fra Havels kontor.Hendes ordvalg skal nok ses i lyset afbeskyldninger fra autoritære regi-mer, som mener, at Vesten styrter re-gimer i demokrati-eksportens navn –for eksempel med Ukraines orangerevolution.Havels store indflydelseHvor meget det betyder for Tjekkietat fremme demokrati ses af landetsofficielle hjemmeside. Her står der,at “Tjekkiet bekender sig til arvenog værdierne fra europæisk civilisa -tion. Et af dets hovedprioriteter erudviklingen af demokrati og rets-samfund baseret på frihed, lighed,retfærdighed, demokrati, toleranceog solidaritet med de svage, truedeog forsvarsløse. Det opfatter ikkekun demokrati som enkeltlandes in-dre anliggender, men også som ud-gangspunkt for en succesrig udvik-ling af gensidige relationer.”Og det er altså vigtigt, at der fin-des nogle demokratiske kræfter,som Tjekkiet kan støtte. Den formfor aktivistisk udenrigspolitik afspej-ler, at Vaclav Havel som en af de fådemokratiske kræfter i det gamleTjekkoslovakiet netop fik vestlighjælp under kommunismen. Der gik dog nogle år fra Tjekko-slovakiet blev frit i 1989 til den akti-vistiske udenrigspolitik. Ifølge Lu-bos Vesely var skilsmissen fra Slova-kiet i 1993 en af grundene til, at detgik så langsomt. Også medlemskravene fra NATOog Den Europæiske Union tæredepå kræfterne, og det var faktiskførst, da medlemskabet af EU var ihus, at Tjekkiet for alvor begyndteat tænke på at støtte demokrati i an-dre lande. “Det havde også noget atgøre med, at vi endelig følte os somen del af den demokratiske klub”, si-ger Lubos Vesely. 2 udenrigs 2 · 2006AKTUELT  Aktivisme på tjekkiskTjekkiet har siden fokuseret pådemokratiet i Hviderusland, Cuba,Burma og Tibet. Allerede i 1991 pe-gede Vaclav Havel på den burmesi-ske oppositionsleder Aung San SuuKyi som modtager af Nobels Freds-pris. Og sidste år opfordrede Havelsammen med den sydafrikanske ær-kebiskop Desmond Tutu til, at FN’sSikkerhedsråd lagde mere pres pådet militære styre i Burma. Også forholdet til Tibets religiøseleder Dalai Lama har været prægetaf Havels person. Han og DalaiLama har i flere år kendt hinanden.Men Tjekkiet har fortsat sin fokuspå Tibet, også efter at Havel forlodpræsidentembedet i 2003 – blandtandet med en konference, som blevholdt i Prag på trods af kinesiskeprotester. Kampen for at fremmedemokrati i Tibet har som i de flestevestlige lande været hæmmet af øn-sket om gode økonomiske forbin-delser med styret i Kina.Den højeste profil har kampen fordemokrati i Cuba og Hvideruslandhaft. Og det er også her, Tjekkiethar været i gang længst. I Cuba blev en tidligere tjekkiskminister, Ivan Pilip, og en tidligerestudenterleder, Jan Bubenik, fængs-let i tre uger i 2001 for at mødesmed to uafhængige journalister. Se-nere har der været andre episodermed blandt andre en tjekkisk sena-tor, der blev udvist sidste år. Tjekkiethar også presset på i EU for at fåunionen til at indtage en mere stejlholdning til Fidel Castros styre. MenTjekkiet er stødt på modstand fralande som Spanien og Frankrig, derblandt andet har økonomiske inter-esser i Cuba. Når Tjekkiet er gået forrest i denslags lande, hænger det også sam-men med, at opgaven er lettere, for-di Tjekkiet med sin historiske bag-grund er befriet for mistanke om, atdet har en bagtanke som koloni-magt eller handler ud fra snævreøkonomiske interesser. Tjekkiets ak-tivistiske udenrigspolitik menes ogsåat være uafhængig af hvilken tjek-kisk regering, der er ved magten.Ifølge Lubos Vesely kan en ny bor-gerlig regering tænkes at øge indsat-sen for på det område.HvideruslandKampen for at fremme demokratieti Hviderusland er nok den, der stårtjekkernes hjerte nærmest. “Det erså tæt på. Vi deler slaviske rødder,og vi har begge været underlagtSovjetunionen”, siger Gabriela Dlou-ha fra det tjekkiske udenrigsministe-rium.Også mellem Tjekkiet og Hvide -rusland har der været officielle ba-taljer. En af de mest kendte var i for-bindelse med et NATO-topmøde iPrag i 2002, da Hvideruslands auto-ritære leder, Alexander Lukasjenko,blev nægtet indrejse.Senere i 2005 udviste de hviderus-siske myndigheder Tjekkiets ambas-sadør i Minsk og beskyldte ham forat depravere mindreårige og op-muntre dem til samfundsskadelig3udenrigs 2 · 2006Aktivisme på tjekkisk  AKTUELTvirksomhed. Det hviderussiske stats-lige tv kaldte ham direkte for pædo-fil. Bag de bizarre hviderussiske be-skyldninger lå uden tvivl den tjekki-ske støtte til oppositionen i Hvide -rusland – herunder ungdomsorgani-sationer. Tjekkiet svarede igen vedat udvise en hviderussisk diplomat.Også i år har der været problemermellem de to lande. Tjekkiske diplo-mater i Hviderusland blev i februar ideres bil standset af civile agenter,fordi de havde brochurer fra FN ommenneskerettigheder. De var tilsyne-ladende på vej til at dele brochurer-ne ud. Under præsidentvalget i Hvi-derusland i marts blev en tjekkiskjournalist fra en af de største avisertævet af, hvad han mener var dethemmelige politi.Og netop Vaclav Havel blev næg-tet tilladelse til at komme ind påden hviderussiske ambassade i Pragfor at aflevere en protest mod præsi-dentvalget, som internationale ob-servatører betegnede som udemo-kratisk, og som gav genvalg til Luka-sjenko med ikke færre end 83 pro-cent af stemmerne.Vaclav Havelskrev i den forbindelse, at jo merecivilsamfund, der findes i Hvide -rusland, jo lettere bliver overgangentil demokrati, hvis det altså kommer.Ingen aktivitet i MellemøstenTjekkiet har også været meget aktiv istøtten til den demokratiske opposi-tion. Senest har Tjekkiet også støttetden europæiske radio for Hvide -rusland, som ironisk nok er et isæramerikansk finansieret projekt omat sende FM-radio til Hviderusland –lavet af hviderussiske journalister iudlandet. Både den tjekkiske stat ogHavels fond har givet penge til ra -dio en, der synes som et langt bedrealternativ end EU’s egne radioud-sendelser til Hviderusland. De bliversendt på kortbølge, som kun få hvi-derussere kan modtage.Under den diplomatiske krisemellem Tjekkiet og Hviderusland i2005 kom Hviderusland med be-skyldninger om, at USA og EU villehave sine østeuropæiske satellitsta-ter som Tjekkiet til at udføre det be-skidte arbejde i Hviderusland.De beskyldninger burde snarerehave adresse til Polen, som også ermeget aktiv i Hviderusland. Menforskellen er, at polske NGO’er imodsætning til de tjekkiske modta-ger mange penge fra USA, fortællerLubos Vesely fra tænketanken AMO,der i øvrigt har et samarbejde meden polsk organisation.Der er en stor sort plet på det tjek-kiske verdenskort over støtte til de-mokrati. Det er Mellemøsten. I mod -sætning til for eksempel Danmarkhar Tjekkiet valgt at satse sine pengepå en anden måde. “Vi er kun et lil-le land. Mellemøsten er så stort. Viskal bruge vores ressourcer dér, hvorde gør mest nytte”, siger Lubos Vese-ly.Thomas Hjortsø er journalist ved DR’sOrientering, P1, med Østeuropa og Bal-kan som speciale.4 udenrigs 2 · 2006AKTUELT  Aktivisme på tjekkisk

Aktivisme på tjekkisk

https://tidsskrift.dk/udenrigs/article/download/119569/167359

Aktivisme på tjekkisk

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)