Kagwanja, Peter

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Sudan står over for afgørende folke-afstemninger 9. januar 2011, der af-gør om Sydsudan vil forblive en delaf landet eller være en uafhængigenhed. Samme dag vil befolkningeni den olierige Abyei-region stemmeom, hvorvidt regionen skal tilsluttesNord eller Syd. Men øget etniskvold, et nord-syd våbenkapløb, død-vande i skabelsen af afstemningsme-kanismer og trusler fra det hersken-de National Congress Party (NCP)om at ignorere resultaterne af folke-afstemningerne truer med at kasteSudan tilbage i borgerkrig.FN’s seneste generalforsamling iNew York fremhævede Sudans kom-mende historiske folkeafstemningersom sidste chance for en varig fred.Khartoums naboer og det internati-onale samfund i almindelighed måhandle hurtigt og beslutsomt for atsikre fredelige og troværdige folke-afstemninger og insistere på, at par-terne accepterer resultaterne for atforhindre en glidebane tilbage tilborgerkrigstilstande.Siden den politiske pluralismeskomme tidligt i 1990’erne er folke-afstemninger blevet et vigtigt red-skab for folkeligt demokrati. De harløst uenigheder, afsluttet borgerkri-ge og fremmet freden i Afrika. I desidste to årtier har det skrøbeligekontinent oplevet adskillige folkeaf-stemninger fra Burundi i 1991 til Er-itrea i 1993, Senegal i 2001, Den De-mokratiske Republik Congo, Egyp-ten, Uganda og Kenya i 2005 og se-nest Zanzibar og Kenya i 2010.Mens folkeafstemninger er et uad-skilleligt træk ved den seneste bølgeaf demokrati, har resultaterne væretblandede i lande, der er kommet udaf årtiers autoritært styre, konflikterog folkemord som fejlslagne stater.27udenrigs 4 · 2010Sudans sidste chance for varig fredPeter Kagwanja og Thomas N. KimaruStore spændinger om folkeafstemninger i januartruer med at kaste Sudan tilbage i borgerkrig.Øget våbenkapløb imellem Syd- og Nordsudan erblandt faresignalernePå den ene side opstod Eritreasom Afrikas 54. stat, da 99,8 procentat dets borgere stemte for uafhæn-gighed i 1993. Direkte folkevalg hyl-des nu som vejen til at løse nationa-le problemer som etnisk diskrimine-ring og marginalisering, for eksem-pel i et land som Elfenbenskysten.Folkeafstemninger har desuden væ-ret brugt til at vedtage nye forfatnin-ger efter undertrykkelse, sammen-brud i institutioner, etnisk vold ellerborgerkrig i Den Demokratiske Re-publik Congo, Sydafrika og Kenya.Direkte valg har også været brugt i(endnu fejlslagne) forsøg på at løseVestsaharas separatistiske afvisningaf tilknytning til Marokko.På den anden side udløste denfejlslagne folkeafstemning om en nyfor fatning i Kenya i 2005 en vold-som skærpelse af hadet imellemstammer og plantede frøene til kaosefter valget i 2008, hvor over 1.000kenyanere blev dræbt og over600.000 drevet på flugt. Og efterfem folkeafstemninger om en forfat-ning, er udviklingen af demokrati iMadagascar stagneret med magt-kamp i eliten og politisk lammelse,der kulminerede i marts 2009, daoppositionen med støtte fra mili-tæret greb magten. I Niger udløsteen kontroversiel folkeafstemning iaugust 2009 en forfatningsmæssigog politisk krise, der endte med etmilitærkup i februar 2010.De forestående folkeafstemningeri regionerne Sydsudan og Abyei ernu de seneste forsøg i Afrika på atløse en langstrakt konflikt og opnåen bæredygtig fred gennem direktedemokrati. FredsaftaleDen epokegørende ComprehensivePeace Agreement (CPA), der i 2005blev underskrevet i den kenyanskeby Naivasha mellem National Con-gress Party (NCP) og Sudan Peop-le’s Liberation Movement (SPLM),afsluttede ikke blot Afrikas mestdødbringende og længste borger-krig, men gav også Syden retten tilat træffe beslutning om uafhængig-hed og Abyei ret til at beslutte, omdet vil være del af Nord eller Syd.Men fortsatte nord-syd brydningerbringer folkeafstemningerne i fare.Mindre end fire måneder før fol-keafstemningen blev der skabt envalgkommission i Sydsudan med treårs forsinkelse. I oktober 2010 havdeman endnu ikke startet registreringaf vælgere eller andre større logisti-ske forberedelser.Valgkommissionens arbejde erblandt andet forhindret af et nord-syd slagsmål om posten som densgeneralsekretær. Selv efter at Syds-udan accepterede en kandidat fraNord, Mohammed Othman al-Nijo-umi, til posten, fortsatte opfattelsen,at Nordsudan vil svindle med resul-tatet, med at skabe problemer. Des-uden har diverse manøvrer og op-flammende udtalelser fra bådeKhartoum og Juba på nyttesløs visophedet den politiske temperatur28 udenrigs 4 · 2010TEMA: FEJLSLAGNE STATERog spændingerne op til folkeafstem-ningerne i januar.For nylig pustede Haj Majib Su -war, Khartoums minister for ungeog sport og ledende medlem af præ -sident Omar Hassan al-Bashirs NCP,til følelserne i Syd ved at sige: “Vi vilmåske slet ikke anerkende resultatetaf folkeafstemningerne”.Pinger fra NCP har anklagetSPLM for at indskrænke ytringsfri-heden og ikke tillade fri kampagne iSyd og for at arrestere og chikanerefolk, der taler for enhed samt for atakkumulere tropper i strategiskeområder.På sin side har SPLM’s ledelse an-klaget Khartoum for at forsøge atfastholde dets bastioner i Syd. Her-om har Koul Diem Koul, talsmandfor SPLM, sagt, at “det, som vi hørerSuwar sige, er en erklæring fra enbesættelsesmagt, der ønsker at be-sætte mere land”. Og på samme vishar SPLM truet med at søge ‘alter-native måder’ til, at folk i Syd kanudøve deres ret til selvbestemmelse,herunder muligheden for en ensi-dig uafhængighedserklæring, hvisNord undergraver folkeafstemnin-gen i januar. Den trussel har NCP betegnetsom ‘politisk selvmord’. Folkeafstemning i AbyeiEt accelererende våbenkapløb mel-lem Nord og Syd opheder yderlige-re situationen, da det viser, at de torivaler forbereder sig på en muligtilbagevenden til borgerkrig. BådeJuba og Khartoum har brugt betyde-lige summer af deres andele af olie-indtægterne til at købe våben.Abyeis folkeafstemning om hvor-vidt den olierige region skal tilsluttesig Juba eller Khartoum, er også un-der belejring. Forberedelserne gik idødvande, da det mislykkedes forNCP og SPLM at enes om etablerin-gen af en valgkommission i Abyei. Icentrum for nord-syd konflikten omAbyei er den klassiske splittelse mel-lem indvandrere og lokale. Bådefredsaftalen i 2005 og Abyeis lov omfolkeafstemninger giver stemmerettil Abyeis ‘indfødte’, der defineressom Ngok Dinka stammen. Men detkomplicerer sagen yderligere, at lo-ven også tillader, at folkeafstemnings -kommissionen afgør, hvilke ‘andresudanesere’, som kan anses for atvære fastboende med stemmeret.I 2009 bekræftede den permanen-te voldgiftsdomstol i Haag, at byenAbyei er kerneland for Ngok Dinka,men de ændrede grænser lader fler-tallet i Missirya uden for regionenog således uden stemmeret. BådeSPLM og NCP enedes dengang omat respektere domstolens afgørelse.I overensstemmelse hermed harSPLM stillet spørgsmålstegn ved, omnomaderne i Missirya har stemme-ret. De fleste af nomaderne græsserderes kvæg i syd i tørre perioder.SPLM har anklaget Khartoum for athave smuglet 75.000 nomader ind iområdet for at ændre stemmedemo-grafien og skubbe resultatet af folke-29udenrigs 4 · 2010Sudans sidste chance for varig fredafstemningen i Nordsudans favør.De genbevæbnede Sudanese ArmedForces og Sudan People’s LiberationArmy har positioneret sig omkringstrategiske oliefelter i et endnu stilleslag om oliereserverne i tilfælde afvold efter afstemningen.SPLM har også anklaget præsi-dent al-Bashirs NCP for at stå bagstedfortræderkrige imellem etniskegrupper i Syd som led i et del oghersk spil. Alene i 2009 kostedekampe imellem etniske grupper iSyd over 2.500 liv og fordrev over400.000 mennesker. Spændinger omgræsningsområder og vand samt ty-veri af kvæg har skabt nye brudlin-jer, der kan udnyttes til at skærpekonflikterne. Desuden har slagsmålom magtpositioner, kontrol medressourcer og anklager om svindelved de meget omstridte valg i april2010 intensiveret Syd-Syd konfliktenmed en mere splittet Sydsudan somresultat.International indgribenSudans naboer, panafrikanske orga-nisationer og det internationalesamfund må nu handle konsekventog hurtigt for at forhindre, at Sudansynker tilbage i borgerkrig. Sudansnaboer, der anerkender Sydsudansret til selvbestemmelse, især Kenya,Uganda, Eritrea og Etiopien, indserogså, at stabilitet på Afrikas Hornhænger snævert sammen med Su -dans fremtid.Det er forudsigeligt, at øgede kon-flikter i Sudan vil have alvorlige kon-sekvenser for den øvrige region,herunder flygtningestrømme, øde-læggelse af potentielle markeder oghandel, især med olie.Sudans naboer bør derfor brugede bedste erfaringer fra afvikling affolkeafstemninger andre steder i Afrika til at hjælpe Sydsudans ogAbyeis valgkommissioner med at af-vikle succesrige folkeafstemninger.Sudan kan drage vitale lærer af Kenyas yderst succesfulde folkeaf-stemning om forfatningen 4. august2010, især når det gælder registre-ring af vælgere, sikkerhed omkringvalgkampagner og styring af afstem-ningsprocessen. Desuden kan erfa-ringerne fra folkeafstemningen i1993, der førte til Eritreas løsrivelsefra Etiopien, være af stor værdi forbåde Juba og Khartoum.Desuden må regionale institutio-ner som fx den Afrikanske Union(AU) intensivere deres diplomatiskebestræbelser for at løse op for hård -knuden om dannelse af en folkeaf-stemningskommission i Abyei ogsætte skub i den forsinkede vælger-registrering. Især må AU’s High Le-vel Implementation Panel for Su -dan, der er ledet af Sydafrikas tidli-gere præsident Thabo Mbeki, øgesine bestræbelser for overvågning afvælgerregistreringen og øge pane-lets jævnlige mæglinger for at løsede sydende konflikter.24. september 2010 holdt FN’sGeneralforsamling et møde omSudan, hvor retten til selvbestem-30 udenrigs 4 · 2010TEMA: FEJLSLAGNE STATERmelse for befolkningerne i Sydsu -dan og Abyei blev understreget.USA’s præsident, Barack Obama,stod i spidsen for globale ledere iunderstregning af betydningen affredelige folkeafstemninger for Su -dan og for hele den skrøbelige re -gion, Afrikas Horn.USA og EU må også øge det di-plomatiske pres på parterne, institu-tionerne og enkeltpersonerne, derunderminerer mulighederne for, atfolkeafstemningerne går glat. De måi den forbindelse overveje målrette-de sanktioner. At sikre frie, fair oggennemskuelige folkeafstemningerog lægge pres på de involverede par-ter for at acceptere afstemningsre-sultaterne er helt centralt for at for-hindre genopblussen af borgerkrig.Peter Kagwanja er leder af Africa PolicyInstitute, Johannesburg, og rådgiver isikkerhed og regeringsudøvelse. Thomas N. Kimaru er politisk analytikerved Africa Policy Institute med særligforskningsinteresse i Sudan.Ved redaktionens afslutning var der taleom at udskyde folkeafstemningerne pga.forsinket vælgerregistrering og andre logi-stiske problemer.(Oversat fra engelsk af Vibeke Sperling)31udenrigs 4 · 2010Sudans sidste chance for varig fred

Sudans sidste chance for varig fred

https://tidsskrift.dk/udenrigs/article/download/118970/166815

Sudans sidste chance for varig fred

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)