Krasnik, Martin

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Carl Bernstein: Hillary RodhamClinton. TV2 Forlag 2007, 870 sider.Michael Ehrenreich: Hillary. Enamerikansk historie. Gyldendal, Kø-benhavn 2007, 295 sider.Når man skriver en biografi på 870sider, som graver dybt i et menne-skes liv, bliver man næsten nødt tilat tage en freudiansk tilgang. Så detgør Carl Bernstein. I den første del af hans murstens-biografi om Hillary Clinton er ho-vedpersonen derfor Hugh EllsworthRodham.Han blev født i 1911 i Scranton,Pennsylvania, som søn af engelskeimmigranter, der nedstammede frawalisiske kulminearbejdere. Han fiksin collegegrad midt i den Store De-pression og begyndte at sælge gardi-ner som rejsende handelsmand. I1937 mødte han Dorothy EmmaHowell, de giftede sig i 1942, og ef-ter krigen begyndte han at tjenegodt på at lave tekstiler i Chicago.De fik børnene Hillary (født 1947),Hugh (født 1950) og Tony (født1954) og bosatte sig i en fin forstadtil Chicago. Hugh Rodham støttedetrofast Barry Goldwaters forsøg på atblive præsident i 1964 og forblev enloyal konservativ republikaner siden-hen. Påvirkningen fra farPå trods af sin succes var han ifølgeCarl Bernstein en tvær og bittermand, der aldrig lod sine børn ifred: Han hundsede dem rundt ihuset, roste dem aldrig for deres ar-bejde og afstraffede sønnerne fysisk.Man fornemmer klart en mand, der111udenrigs 4 · 2007Fænomenet HillaryMartin KrasnikCarl Bernstein og Michael Ehrenreich er på ba-nen med to nye biografier, der ligger fint i forlæn-gelse af hinanden: Bernsteins stopper brat i 1999,men Ehrenreich fortsætter, hvor Bernstein slap,med at vise, at Hillary for alvor trådte i karaktersom konservativ, da hun blev senator i New Yorkled af en livslang depression, somformørkede både huset, familien ogægteskabet med en kvinde, som hanrutinemæssigt latterliggjorde og yd-mygede.Hvordan reagerer den førstefødtepige så på det? Hvordan præger handatterens vej fra en konservativ Chi-cago-forstad til et stærkt politiseretuniversitetscampus under Vietnam-krigen til at blive den unge Bill Clin-tons aktive hustru i guvernørboligeni Arkansas og Det Hvide Hus, til se-nator i New York – til præsidentkan-didat i 2008?Carl Bernstein er den mindrekendte del af makkerskabet Wood-ward & Bernstein, der afslørede Wa-tergate-skandalen, som førte til Ri-chard Nixons fald. Denne biografi, som han angive-ligt har arbejdet på i otte år, er tromod den angelsaksiske tradition,hvor alt er researchet ned til mind-ste detalje, hvor man minutiøst viser,hvor meget man ved, hvor mangeman har talt med, og hvordan vejretvar, da Hillary holdt dén og déntale. Det kræver naturligvis, at manskriver godt, og det gør Bernsteinheldigvis, selvom oversættelsen tildansk sine steder er noget slingren-de.Og ja – farmand påvirkede Hillarystærkt: Blandingen af arbejderenskonservatisme og sociale bevidsthed,kombinationen af konstant kritik ogenorme forventninger, og det evigedårlige humør. Resultat: HillaryRodham Clinton – en socialkonser-vativ politiker med vanvittige, sky-høje ambitioner – som mildt sagtikke forekommer at være en grinebi-der.Ægteskabet med BillDét indtryk er ikke nyt, selvom derer nye dybder i beskrivelsen af, hvoranstrengende, Hillarys far var. Meget nyt er der heller ikke i af-sløringerne af Hillarys ægteskabmed Bill, som jo er dét fænomen, deamerikanske medier først sætter lup-pen på, når der kommer nye udgi-velser i landets omsiggribende Hilla-ry-studier. Clinton-ægteskabet er ble-vet beskrevet så detaljeret, at det måvære næsten ulideligt for en ameri-kansk journalist at kaste sig ud i detigen. Men vi får at vide, at Hillary imange år kæmpede med Bills lider-lighed, og at hans utroskab alleredebegyndte, da de var kærester – fxmed en velhavende fraskilt kvinde iArkansas, som han senere var ved atforlade Hillary for. Bill var – somHillary åbenbart har sagt til en ve-ninde, som Bernstein bruger flittigti bogen – “hinsides min kontrol, nårdet gælder kvinder.” Netop det betød, at Hillary brugteto år på at overveje, om hun kunnegifte sig med ham. Bernstein skriverogså, at hun håbede, at præsident-skabet ville sætte en grænse for, hvormeget han kunne kaste sig i grams,og at Bill løj for hende igen og igen.Ifølge Carl Bernstein løj han pri-112 udenrigs 4 · 2007LITTERATURmært om Monica Lewinsky, fordihan ikke turde fortælle Hillary sand-heden. Den slags bidrager til bille-det af en kvinde, hvis loyalitet modsin mand synes at kunne bære ethelt umenneskeligt pres – eller somhun selv har formuleret det: “Der erværre ting i verden end utroskab.”Hvad fortæller disse detaljer såom Hillary Clinton? At hun er et ud-holdende menneske, at hun kan til-give sine nærmeste alt, at hun sættermagt og karriere over følelser? Ellerat hun elsker sin mand meget højt?Det ved vi ikke meget om, og detgør Carl Bernstein heller ikke, menhan har selv erfaringen med offent-liggørelsen af stærkt private detaljer:Hans kone, forfatteren Nora Eph-ron, udgav en skrækkelig roman omderes kaotiske ægteskab og Carlsutroskab.Også Bernstein taler om, hvad dermon er den ‘sande Hillary’, men sa-gen er, at intet menneske er blevetundersøgt så detaljeret som netophende. Om ikke andet, bidrager de-taljerne om hendes ægteskab til etbillede af en kvinde, der kan stå lidtaf hvert igennem – og komme vide-re. En række af de store bommerteri Bill Clintons regeringstid kan hen-regnes til Hillarys beslutninger – for-kerte politiske udnævnelser, util-strækkelige medarbejdere, balladenom Det Hvide Hus’ rejse-kontor,Whitewater, et unødvendigt fjend-skab med vigtige Kongres-medlem-mer – og ikke mindst forsøget på atindføre en sundhedsreform.HillarycareHistorien om ‘Hillarycare’ er ogsåfortalt før, men Bernstein levererendvidere et par psykologiske be-tragtninger: Hillary var ude af standtil at tage mod kritik fra medlemmeraf regeringen, der hurtigt indså, athun gik alt for vidt i sin plan, at denville blive for dyr, og at der ikke varnok politisk støtte. Hun behandlede kritikerne somsine fjender, og Bernstein forklarer,hvorfor Bill da ikke gik i rette medsin kone, før det hele brændte sam-men om hendes store plan: Han tur-de ikke på grund af samtidige artik-ler om, at han som guvernør i Ar-kansas havde brugt statens militær-politi til at samle kvinder op.Mest interessant er det at se, hvor-dan Hillarys konservatisme og socia-le bevidsthed flød sammen i forsø-get på at skabe en sundhedsreform.Bernstein får meget klart afvist alleforestillinger om, at Hillary er et re-sultat af 1960’ernes feminisme ogrevolutionære venstrefløj. Hendesfars konservatisme og religiøse trostikker dybt i hende, og Bernsteinforklarer, at Hillary i flere år deltog ien gruppe for troende kvinder –bl.a. sammen med Susan Baker, derer gift med den tidligere udenrigs-minister James Baker. Beskrivelserne af hendes religiøsi-tet lyder engang imellem, som erder tale om en genfødt kristen aftexansk tilsnit; fx når man læser, athendes tro ‘grænser til en messias-113udenrigs 4 · 2007Fænomenet Hillaryagtig selvopfattelse’ og et krav om‘absolut loyalitet’. Den konservative HillaryFaktisk er hendes konservatisme ogreligiøsitet det vigtigste korrektiv iforhold til den i USA så udbredteopfattelse af Hillary. Carl Bernsteinsbog stopper ret brat i 1999, og hen-des tid som senator for New York fårkun få sider med på vejen. Det er ellers hér, den konservativeHillary Clinton træder tydeligt frem,og det viser Michael Ehrenreich me-get fint i sin biografi om fænomenetHillary. Her lagde hun grunden tilden Mission Statement, der forklarer,hvad hun vil arbejde for som USA’spræsident: En ny finanspolitisk an-svarlighed, mindre inflation og kri-minalitet, en lavere rente og mereproduktivitet. Ikke just venstreorien-terede mærkesager. Som senator stemte hun for et for-bud mod flagbrænding, imod volde-lige computerspil, for at styrke nati-onalgarden, for subsidier til NewYorks landmænd, imod lukninger afmilitære anlæg osv. Hun er faktiskikke rykket til venstre i et eneste po-litisk spørgsmål. Som senator lufte-de hun konstant sit medlemskab afSenatets militærkomité, og hun harallieret sig med flere af de konserva-tive kongresmedlemmer, der gik di-rekte efter hende og Bill underLewinsky-sagen. Og så stemte hun jo for Irak-kri-gen, og hun har været meget uvilligtil at indrømme, at det var en fejl.Bernstein viser indirekte, hvordanhun op gennem 1990’erne flyttedesig fra at være det, man kunne kaldeen ‘selvsikker multilateralist’ til atvære mere skeptisk over for mulig-heden for at samle brede alliancer ivæbnet konflikt. Hun sad i Det hvide Hus underkrisen i Bosnien, hvor amerikanernevar meget tilbageholdne. I 1999, un-der Kosovo-krisen, gik USA forrest,sammen med briterne, på trods afen udbredt europæisk skepsis modet angreb på Serbien. Bill og Hillary blev stadig merekritiske i forhold til Frankrig og Rus-lands motiver, og der er ingen tvivlom, at hun er blevet en sikker-hedspolitisk høg, og det er ikke blotfor at lukke munden på republikan-ske kritikere. Da hun for nylig stem-te for en resolution, der stempler Ir-ans Revolutionære Garde som enterror-organisation, indledte hun enheftig sikkerhedspolitisk diskussion isit parti. Systemets kvinde?De to biografier ligger fint i forlæn-gelse af hinanden, især hvis mangerne vil vide alt om, hvad Hillarynogensinde har sagt, skrevet oggjort. Vil man blot have et overskue-ligt og mere up-to-date-portræt, derbåde inkluderer det politiske ogpersonlige, kan man sagtens nøjesmed Michael Ehrenreichs bog. Men hvordan forholder de to114 udenrigs 4 · 2007LITTERATURbøger sig til den udbredte holdning,at Hillary Clinton er en systemetskvinde, en magtbegærlig politiker,der ikke skyr nogen midler for atopnår det, hun ønsker?Den sidste påstand kan man hur-tigt affeje: Ikke en eneste af de an-dre kandidater bliver anklaget for atvære særlig magtbegærlig, kølig el-ler kynisk. Det kunne måske skyldes,at kvindelige politikere på dette ni-veau af politisk kamp underlæggesandre standarder end mænd? Mere interessant er det at få be-skrevet, hvor meget kynisme ogmålrettethed, det faktisk kræver atvære politiker i dén klasse. Gradenaf penge og manipulation i det spilkræver naturligvis, at man ikke di-straheres af en alt for høj grad afempati. Til gengæld er det også sik-kert, at denne udholdenhed krævernoget andet end blot begær eftermagt: Ideologi for eksempel. Og hertegner der sig efterhånden et bille-de af en kvinde, der står så solidt imidten af amerikansk politik, at hunikke lader sig rokke meget. Det bety-der også, at hun ikke vifter om sigmed store planer om et nyt USA a laNew Deal eller Great Society, selvomdet nok kunne være det, landet harbrug for.Der er ingen tvivl om, at HillaryClinton mener, hun kan gøre bådeAmerika og verden til et bedre sted– ja at hun kan gøre det bedre endnogen andre. Og hvor dén overbe-visning virkelig kommer fra – detfinder man ikke ud af ved at læsenogen biografier.Martin Krasnik er journalist påWeekendavisen.115udenrigs 4 · 2007Fænomenet Hillary

Fænomenet Hillary

https://tidsskrift.dk/udenrigs/article/download/119493/167283

Fænomenet Hillary

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)