Bojsen-Møller, Marie

Christensen, Tanya Karoli

Danish

Copenhagen University Research Information System

u n i ve r s i t y  o f  co pe n h ag e n  Vi ved hvor du bor...Truslen som sproghandling og genreChristensen, Tanya Karoli; Bojsen-Møller, MariePublished in:Mål og MælePublication date:2018Citation for published version (APA):Christensen, T. K., & Bojsen-Møller, M. (2018). Vi ved hvor du bor... Truslen som sproghandling og genre. Målog Mæle, 39(3), 25-30.Download date: 06. May. 2020Negative handlinger med sprogetSproget giver os mulighed for atinteragere med andre mennesker ogudtrykke vores holdninger ogfølelser. Det giver os også mulighedfor at påvirke hinanden på forskelligvis. En af de måder man kan påvirkeandre på, er både ildeset og potenti-elt kriminel: det er nemlig at truedem.Ikke alle trusler er kriminelle. Deter ikke kriminelt at true sine børnmed at der ikke er nogen dessert hvisde ikke spiser hovedretten. Eller sinchef med at man siger op hvis manikke får en lønforhøjelse. Til gengældkriminaliserer den danske straffelovtrusler der skaber »alvorlig frygt foreget eller andres liv, helbred ellervelfærd« (Straffeloven, § 266). I dendanske retspraksis inkluderer detikke trusler om simpel vold, så hvisman bliver truet med en omgangbank, er det ikke dækket af dennelovbestemmelse. I henhold til andreparagraffer kan trusler om simpelvold dog godt være strafbare, fxparagraf 119 om trusler henvendt tilpersoner i offentlig tjeneste (se ogsåeksempel 14 nedenfor).I denne artikel skal vi se nærmerepå nogle forskellige typer kriminelletrusler. Vi fokuserer både på hvilkenslags handling trusselsbeskeder udfø-rer, og hvilke genretræk de har.Begge dele har konsekvenser forsprogbrugen i teksterne, blandt andeti forhold til hvordan modtagerenbeskrives.Alle eksempler i artiklen er auten-tiske og stammer enten fra offentligekilder som avisartikler eller fra tobøger af R. Engelhardt og C. Lund, Jeger bevæbnet og har tømmermænd(2008; forkortet EßL 2008) og Jegtager bomben med når jeg går (2009;forkortet EßL 2009). Afvigelser fradansk retstavning er bevaret.Vi advarer om at nogle af de gengiv-ne trusselsbeskeder er meget vold-somme.Onde løfterTrusler beskrives ofte som et pres-sionsmiddel: Hvis ikke du gør sådanog sådan, vil der ske det og det.Denne type bliver også kaldt »betin-gede trusler« fordi de netop indehol-der en betingelse der skal opfyldesfor at undgå at truslens skadehand-ling (konsekvensen) bliver udført.Imidlertid viser internationalforskning at det kun er en mindre delaf alle rapporterede trusler der erbetingede. Størstedelen angiver ingenmulighed for at ofret kan undgå denskade der trues med. Det er trusleraf typen gengivet i eksempel 1 og 2herunder:mål og mæle  3·2018 25Vi ved hvor du bor… Truslen som sproghandling og genreAf Tanya Karoli Christensen og Marie Bojsen-Møller(1) DU SKA DØ DIT SVIN (EßL 2008– skrevet på en ratlås, se billedeherover)(2) Godt at vi kan finde din adressepå Krak, så kommer der en massesultne studerende og brænder ditlortevillahus ned (tv2.dk)Det der er fælles for alle trusler, er atde beskriver eller antyder at der vilske ofret en form for skade, og atafsenderen tager ansvar for udfø-relsen af den skadende handling.Normalt når en afsender forpligtersig til at gøre noget, kalder man detet løfte (inden for teorier om sprog-handlinger hedder det en kommissivsproghandling, dvs. noget man for-pligter sig til). Men løfter drejer sigsom regel om noget modtagerengerne vil have, og det er selvsagt detmodsatte der er tilfældet ved trusler.Derfor kan man betragte dem som enslags »onde løfter«.Virkeliggørelsen af truslerInteressant nok viser forskning at detkun er få trusler der faktisk bliverfulgt op af yderligere handlinger ellermed andre ord »virkeliggjort«. Ud fradet perspektiv kan man antage atformålet med en trussel snarere er atskræmme modtage-ren end egentlig atforpligte sig til atudføre den skadeligehandling. Men denpotentielle psykiskereaktion hos ofretkræver heller ikke attruslen bliver virke-liggjort. Gennem truslen placererafsenderen sig i en relation af socialdominans over sit offer, og alene detat blive truet kan virke megetskræmmende.SkræmmeeffektenMan kan placere trusselsbeskedermellem to yderpoler i forhold tilhvordan de opnår deres skræmmeef-fekt: I den ene ende findes de megeteksplicitte, detaljerede beskrivelser afden fremtidige skade der vil rammeofret, og i den anden ende de indi-rekte antydninger af at noget skade-ligt vil ske. Eksempel 3 viser endirekte, eksplicit trussel og eksempel4 en indirekte.(3) Jeg vil se dit røde blod flyde ud påjorden som et sonoffer for dinsynd. Dine indvolde vil jeg trække ud afdin mave og fodre hundene med(EßL 2008)(4) Han tog den forkerte men det erikke slutLyt til puslen ved døre og vinduer(EßL 2008)De to yderpoler repræsenterer tomeget forskelligartede strategier tilat skræmme læseren. De minder om26 mål og mæle  3·2018filmgenrerne splatterfilm (medudpenslede og kvalmende billeder afvoldshandlinger) og thrillere (medstemninger anslået af musik, mørkeog usikker afventen af næste uhygge-lige begivenhed).Nærliggende genrerAt skriftlige trusselsbeskeder på denmåde trækker på virkemidler frapopulærkulturen, er ikke tilfældigt,efter vores vurdering. Der findes ikkenogen beskrivelser af eller anvisning-er for hvordan man sammensætteren effektiv trusselsbesked. Derforfinder vi ofte træk fra mere velkend-te tekst- og filmgenrer i trusselsbe-skederne. En ofte tilbagevendende figur er athenvise til at man kender til ofretsbolig og bevægelsesmønster:(5) GLEM DET NU IKKE MICHAEL JEGVED HVOR DU BOR... (EßL 2008)(6) DET BLiVER iKKE SJOVT FOR DiGNÅR DU ViSER DiG iGEN – aLENENU HaR Vi JO FuNDET HVOR DUBOR! (EßL 2008)(7) Jeg har været forbi over og sethvordan din familie bor – og kanikke rigtig forstå, hvorfor du boralene (Frederiksborg Amts Avis)Selv om der slet ikke nævnes nogenskadelig handling, er vendingen »vived hvor du bor« så velkendt i trus-selskontekster at den næsten kunkan forstås som en trussel. Den erdermed blevet en slags formelsproginden for trusselsgenren.Et andet træk går på tværs afdirekte og indirekte trusler og drejersig om hvordan ofret beskrives. Endel trusselsbeskeder er præget afmeget hadefulde og nedgørendebeskrivelser af ofret, mens andre gørbrug af mere eller mindre høfligehenvendelsesformer.Hadefuld sprogbrugEn del trusselsbeskeder synes atvære motiveret af en stor antipatimod ofret, hvilket giver sig udtryk ihyppige skældsord og negative adjek-tiver.(8) DiT HjERNEDØDE SVIN OM KORT TiD ER DIT DUMMEGRIMME ÆKLE FjÆS KNUST, SÅDU KAN GODT KØBE DIN KISTEDiT ÆKLE PERVERSE VOLDSDYR.(EßL 2009)(9) DiN SATANS FORBANDEDE OND-SKABS FULDE LØGNAGTIGE KÆL-LING mED ET PERVERS SViN AFET MØGDyR TiL SØN (…)DET ViL I FÅ BETALT SÅ I ALDRiGKOMMER OVER DET. (EßL 2009)Der er stort overlap mellem de hade-fulde trusler og en anden nærliggen-de genre, nemlig hadebeskeder.Hadebeskeder fremsætter nedgøren-de og til tider injurierende, diskrimi-nerende eller truende udsagn omofret. Men hadebeskeder indeholderikke nødvendigvis trusler, ligesomtrusselsbeskeder ikke altid er hade-fulde.Høflig eller venskabelig sprogbrugDen modsatte tendens ser vi vedtrusler der anvender høflige ellermål og mæle  3·2018 27venskabelige hilsner, evt. med en sar-kastisk tone. En del af de papirlapperder er blevet afleveret ved kassenunder et bank- eller butiksrøveri,underskriver sig med varianter af»venlig hilsen« eller andre høfligeafslutninger som vi nærmere for-binder med genrer som breve eller e-mails end med trusselsgenren. Ieksempel 10 er den høflige sprogbrugmuligvis et udtryk for en vis bekla-gelse over at en tilfældig kassemed-arbejder skal udsættes for denskræmmende oplevelse det er atblive truet, måske endda med etvåben.(10) God dag Lille Kasere Jeg vil gerne hæve de 800.000.kr. der står på min Konto. Ingenpanik ingen farve patroner ellerelektroniske chips mellem sed-lerne. Lad som ingen ting så gåralting godt. Pengene er jo forsik-ret så slap af. Jeg true jo ikk digmen Banken. så slap helt af ogdu må have en god jul. Bankrøver. (EßL 2008)Sarkasmen kommer for eksempel ispil når en trusselsbesked forudsæt-ter en venskabelig relation mellemafsender og modtager, som i eksem-pel 11.(11) Hej Erik sDu må hellere se og betale dingæld .... ellers Kan der godtblive temmelig VARMT.I din lejlighed.Knus Kenneth. (EßL 2008)Der er dermed afsmitning fra flereforskellige genrer hvilket gør truslermeget varierede i deres sprogbrug.Neutral sprogbrugSom vi allerede har set i eksempel4–7 ovenfor, behøver trusler ikke atvære præget af hverken positive ellernegative beskrivelser af ofret. En delbetingede trusler er meget neutrale ideres sprogbrug. Det skyldes mulig-vis at det primære formål her ikke erat skræmme, men at opnå en elleranden form for gevinst, se eksempel12 og 13. (12) DETTE ER ET RØVERi KOM MED ALLE SEDLERNE ELLER JEG SKYDERHURTiG ROLiG (EßL 2009)(13) Vi er beboere på Svenskelejrensom protesterer against dettelarm og støj der lever Deres ele-ver på de musikalske instrumen-ter i Deres skole. Vi arbejderhårdt og vi vil gerne slappe af ivores lejligheder. Vær venligstoppe denne diskotek i skole omaftenen, ellers bliver vi nødtsætte en bombe i bygningen ogslå hjel denne bande. (EßL 2009)Bemærk at også disse trusler selv-sagt kan virke skræmmende. Men28 mål og mæle  3·2018her er skræmmeeffekten snarere etmiddel til at opnå et andet mål (nem-lig gevinsten), mens den i mange afde øvrige trusler er målet i sig selv.Retsforfølgelse af truslerAntallet af anmeldte trusler er stegetkraftigt i de senere år. Figur 1 erudarbejdet af Danmarks Statistik ogviser en samlet opgørelse af kategori-erne trussel på livet, bombetrusler,offentlig trussel om voldshandlinger ogtrusler mod vidner og deres nærmestei perioden 2015 til 2018.Det skal bemærkes at statistikkenher dækker over både mundtlige ogskriftlige trusler. Vores foreløbigeundersøgelser tyder på at mundtligetrusler oftere er direkte og utvetydigtformuleret (dvs. typen »Jeg slår digihjel«) end skriftlige trusler er. Herspiller det formentlig en væsentligrolle at mundtlige trusler kan væresagt i affekt, mens det at skrive entrussel alt andet lige tager længeretid, og måske derfor giver afsenderenlejlighed til at overveje risikoen forretsforfølgelse. Hvis afsender formu-lerer sig tvetydigt eller indirekte, vilhan senere kunne argumentere for atbeskeden ikke var ment som en trus-sel. (Vi tillader os at skrive »han« dakvinder kun står bag en tiendedel afde trusler der anmeldes til politiet iDanmark, ifølge opgørelser fraDanmarks Statistik, indsamlet afPolitimuseet).I den sammenhæng er det vigtigtat understrege at retten lægger storvægt på konteksten. Det drejer sigbåde om hvem forurettede er (perso-ner i offentligt embede er fx bedrebeskyttet end andre), hvem tiltalte er(tidligere straffede for samme typemål og mæle  3·2018 29Figur 1. Fra Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=26304)kriminalitet straffes hårdere), oghvad deres indbyrdes relation er (fxom tiltalte tidligere har forfulgt for-urettede). Hvis der i sagen indgårsådanne forværrende omstændighe-der, kan også indirekte formuleredebeskeder blive retsforfulgt og dømtsom trusler. For eksempel argumen-terede en 29-årig mand for at denbesked han sendte DF-ordførerKenneth Kristensen Berth overMessenger, ikke var en trussel menen advarsel (se 14):(14) TROR DU IKKE, DU SKAL TAGEOG HOLDE DIN KÆFT, INDEN DUFÅR KUGLEN SOM DEN LANDS-FORRÆDER DU ER? (tv2lorry.dk).Ikke desto mindre dømte Retten iSønderborg ham til 60 dages fængselfor trusler om vold mod en person ioffentligt embede (§ 119).Det er på den måde ikke denpåståede hensigt der afgør om nogettæller som en trussel eller ej, mensnarere effekten af ordene: om dekan skabe frygt hos den de er rettetimod.Tanya Karoli Christensen, lektor, ph.d.Marie Bojsen-Møller, ph.d.-stipendiatInstitut for Nordiske Studier ogSprogvidenskab,Københavns Universitetmål og mæle  3·201830typografisk design: Henrik Birkvig.skrift: FF Olsen. sats: Sven Elbro.tryk: Publikom – Københavns Universitet.ekspedition og abonnement: Blad ogplakat kan fås i Netbutikken via www.målogmæle.dk eller hos Publikom, Kø-benhavns Universitet, Karen Blixens Vej4, 2300 København S. Tlf. 35 32 91 61. Opsigelse af abonnement sendes tilmaalogmaele@hum.ku.dk.Mål og Mæle udkommer 3 gange pr. år-gang, og abonnementsprisen er 170,00kr. i Danmark.Eftertryk af tekst og illustrationer er til-ladt når kilden angives.Spørgsmål til læserbrevkassen samtmanuskripter til Mål og Mæle sendes til:redaktion@målogmæle.dkgrundlæggere: †Erik Hansen og OleTogeby.ISSN 0106-567XP.Hjemmeside: www.målogmæle.dkMål og Mæle udgives i samarbejde medInstitut for Engelsk, Germansk ogRomansk samt Institut for Nordiske Stu-dier og Sprogvidenskab ved KøbenhavnsUniversitet.redaktion: Ken Farø og Thomas Olander.videnskabeligt panel: Kasper Boye,Carsten Elbro, Holger Juul, Jørn Lund og Eva Theilgaard Brink.læserpanel: Anders Bay, Jørgen BuurJakobsen og Karsten Matzen.redaktionssekretær: Lene VintherJensen.illustrator: Hartmut Stockter.

Vi ved hvor du bor...:Truslen som sproghandling og genre

https://curis.ku.dk/ws/files/231197967/MoM39_3_Christensen_Bojsen_M_ller.pdf

Vi ved hvor du bor...:Truslen som sproghandling og genre

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System