I artiklen søges det strategiske kompetencebegreb udvidet fra primært at vedrøre produktions- og markedsforhold til også at vedrøre evnen til at håndtere politiske spil om ressourcer samt sociale kompetencer til at indgå i relationer med borgere og kunder m.fl. Artiklen har sit afsæt i den moderne offentlige organisation som stilles overfor tre grundlæggende krav, nemlig kravet om at kunne levere faglige serviceydelser på markedsvilkår, dvs. af høj kvalitet til en effektiv kostpris; kravat om at kunne forvalte sin myndighedspligt på en social og human måde, som skaber både tryghed og autoritet og endelig kravet om at indgå i politiske kampe omkring tildeling af ressource til netop deres organisation. Disse krav og tilhørende kompetencer må ledere af offentlige organisationer eksplicit tage stilling til i formuleringen af deres organisationers mål og strategier, i takt med at den enkelte offentlige organisation bliver stadigt mere selvstændig. I artiklen opstilles rammer for formulering af strategiske kompetencer på hver af disse tre områder