Gennem 2 projekter for henholdsvis Energiforskningsprogrammet og Assurandør-Societetet har DTI Emballage- &amp; Transportinstituttet udviklet en transportkvalitets deklaration, der er under europæisk standardisering. Standarden ventes indført i hele Europa om 3-4 år.
Projekterne indikerer et besparelses potientiale på ca. 1.000 mia.kr/år i EU og ca. 15 mia. kr/år i Danmark. Langt hovedparten af disse besparelser kommer fra reduktion af det volumet, som emballagen optager under transporten. Projekterne viser, at grunden til dette emballageforbrug er transportbranchens manglende kvalitetsløfter. Derfor skal en kvalitetsdeklaration gensidigt forpligte transportør og transportkøber

Østergaard, Søren Rahbek

Danish

Open Access Journals at Aalborg University

Transportation ServicesTransport QualityPerformance ConditionsTransport Quality DeclarationStyr på transportkvalitetenProjektchef Søren ØstergaardDTI Emballage- & TransportinstituttetIndledningDTI Emballage- & Transportinstituttet gennemførte i årene 1991-94 et interessant projektfor Assurandør-Societetet. Projektet havde titlen:TRANSPORTKVALITETGodset skal helt fremProjektets formål:Projektet skulle udvikle metoder til at styre transportens påvirkninger på det afsendtegods med systemer, der skulle kunne tilpasses ISO 9000 for landtransport.Udgangspunktet for projektet var følgende to forhold:1) Hovedparten af forsikringsselskabernes udbetalinger omkring sø- og godsfor-sikring skyldes enten dårlig emballering (for lidt emballage) eller for ringekvalitet i distributionen. Kun en mindre del af udbetalingerne kommer fraforce-major-skader som f.eks. tyveri, forlis, færdselsuheld, brand ol.2) Transportbranchen var netop påbegyndt at lade sig ISO9000-certificere.Hvad er transportkvalitetI princippet er transportkvalitet:* Korrekt afhentnings- og afleveringssted* Overholdelse af tidsterminer* At godset kommer frem i aftalt kvalitet* Diverse kundeserviceTransportbranchen har traditionelt ikke bekymret sig særlig meget omkring at beskyttegodset under transporten. Det skyldes især CMR-loven, der fastlægger en meget lav værdipr. transporteret kg som en overgrænse for transportørens ansvar. Derfor har det væretnødvendigt for transportkøberne at forsikre sig mod transportørernes manglende kvaliteteller egen ringe emballage.DigitaldatarecorderAccelerometerTermometerHygrometerRetningsmålerMåling af transportkædens kvalitetI gennem flere år har man kunne købe udstyr, der kunne måle hvorledes transportørernebehandlede godset under transporten. Dette udstyr har frem til dd. været dyrt og megetvanskeligt at anvende. Det har betydet at kun nogle få emballageinstitutter herunderEmballage- & Transportinstituttet har foretaget disse målinger. Emballageinstitutterne harudelukkende målt for at kunne sammensætte realistiske prøvningsprogrammer. Alle em-ballagedesignere har traditionelt ikke betragtet transportkvaliteten som en handlings-parameter.I de sidste par år har man udviklet et antal digitale datarecordere.Med et sådant udstyr kan man måle en række væsentlige forhold omkring transportkvali-teten, f.eks. stød, fugt, temperatur og meget mere. Udstyret kan i dag leveres i megetkompakte udgaver på størrelse med en pakke cigaretter. Desuden er priserne faldet fraomkring kr. 100.000,- til kr. 10.000,-. Om nogle få år forventes udstyret at kunne sælges tilkr. 1-3.000,-.Under vores projekt for Assurandør-Societetet afprøvede DTI Emballage- & Transpor-tinstituttet et par prototyper af dette udstyr. samtidig afprøvede nogle private, danskefirmaer det samme type udstyr. Vores fælles konklusion blev:Transportkvaliteten er typisk god, men ingen kæde er stærkere end det svageste led.   1.2              2.2              3.2             4.2              5.2              6.2                7.2   1.2              2.2              3.2             4.2              5.2              6.2                7.2StødTemperaturMålingsresultaterMere end 90% af alle forsendelser ser udskriften fra måleudstyret ud som vist ovenfor, doguden at der er registeret nogle stød. På nogle få forsendelser ser man, at stødene har væretstore nok til, at stødene viser sig som lodrette streger på udskriften.Disse stød kan nærmere analyseres på egen PC'er, som der er vist på følgende side.StødTemperatur   20.08.10                                                                        20.08.11   20.08.10                                                                        20.08.11Man kan følge stødet forløb indenfor hvert enkelt sekund.Man må således konstatere, at distributørernes kvalitet typisk er ganske god, men at detmed faste mellemrum går galt. Da stødet er registreret med dato og tidspunkt, kan manogså finde frem til hvor det går galt.Her viser det sig, at det ofte går galt samme steder i distributionsforløbet. Med andre orddet er de svage led i distributionskæden, der ødelægger den samlede kvalitet.Påvirkninger        Produkt-             Beskyttels-                       skrøbelighed      behovEmballageteori og transportkvalitetDer er flere årsager til, at man emballerer godset. En af de væsentligste årsager er atbeskytte godset mod distributionens påvirkninger.Produktet kan tåle en vis påvirkning, og under distributionsforløbet kan man risikere en vispåvirkning på godset. Kan man konstruere produktet med en god styrke, at skrøbelighedener større en påvirkningerne, behøver man ikke at emballere. Ofte er det ikke muligt, såderfor må man emballere godset med en beskyttelseseffekt der minimum dækker differen-sen mellem skrøbeligheden og påvirkningerne.I praksis er problemet, at emballagedesigneren ikke kender hverken produktskrøbelighedeneller distributionens påvirkninger.Påvirkningerne under distributionen i hele transportkæden er forholdsvis ukendte foremballagedesigneren. Derfor må man for at sikre sig regne med lidt mere end der faktiskforekommer.Producenten af produktet, der skal emballeres, måler ikke produktskrøbeligheden. Derformå emballagedesigneren også gætte sig hertil. Også i dette tilfælde baserer man sig på etgæt.Kendes disse to størrelser er der udviklet videnskabelige metoder til at minimere forbrugetaf ressourcer - transport og emballage. Dog er det sådan, at når de grundlæggende for-udsætninger er ukendte, kan man alligevel ikke benytte disse metoder.Det er således ikke af uvilje eller et systematisk ønske om et stort ressourceforbrug, der fåremballagedesigneren til at foretage det bedste gæt. Det er ganske enkelt emballagedesig-nerens eneste mulighed.Påvirkninger        Produkt-             Beskyttels-                       skrøbelighed      behovFiguren viser, hvorledes et relativt lille reelt emballeringsbehov let vokser alene på grundaf ukendskab til de reelle forhold. På sigt vil det tilmed være interessant yderligere atforbedre forholdene gennem en bedre produkt- og transportkvalitet.Skal denne situation forbedres er det forholdsvist let at indføre måling af produktetsskrøbelighed; men det er ikke realistisk før der er mere styr på transportkvaliteten.Først når transportørerne giver konkrete og forpligtende kvalitetsløfter, er det reelt muligt for emballagedesigneren at reducere de ressourcer, somemballagen kræver.Emballagens pladskravtraditionelt fokuserer man på resurcerne til den egentlige emballering, men i praksisbetyder det volumen som emballagen optager væsentlig mere i form af en væsentligtforøget behov for transport.Produkt 10x30x40cm=12lPakke 30x50x60cm=90 l eller 7,5 gangeBedre transport f.eks.20x40x50cm= 40 lVolumenreduk. -55%Ovenstående eksempel, hvor et produkt på 12 liter efter indpakning fylder 90 liter erganske almindeligt. Undersøger man sagen nærmere, viser det sig ofte, at produktets erstærkere end skønnet, samt at transportpåvirkningerne i praksis er noget lavere en gættet afemballagedesigneren. I dette eksempel kunne man erstatte 10 cm emballage på alle 6 sidermed 5 cm. Resultatet er dramatisk, idet over halvdelen af det man skal transportere er væk.Dette betyder ikke en tilsvarende reduktion i emballageforbruget. I dette eksempel betøddet en reduktion på omkring 5% på emballagen.Nu forholder det sig sådan, at den beslutningstager, der bestemmer emballagen yderstsjældent også har ansvaret for transportkøbet. Til gengæld er det altid emballagedesig-neren/-beslutningstageren, der gøres ansvarlig, når der er godsskader under transporten.Det er derfor ikke mærkeligt, at emballagesælger og -beslutningstager let kan kumme tilden konklusion, at det ikke kan betale sig at spare på emballagen. Man kan altid findeeksempler på, at det er gået galt.Påvirkninger        Produkt-             Beskyttel-                       skrøbelighed      behov       BesparelsespotientialerStørre sikkerhed omkring de reelle forhold.Påvirkninger        Produkt-             Beskyttel-                       skrøbelighed      behovMed tiden også bedredistributionskvalitet ogproduktholdbarhedBesparelsespotientialerDet er reelt vanskeligt til umuligt at vurdere besparelsespotientialerne, der kan opnås veden bedre styring omkring disse forhold.Under udregningen af besparelsespotientialerne, har vi kun regnet med de kendte forhold.Det er klart, at potentiellet kan blive endnu større, hvis den nuværende transport- ogproduktkvalitet bliver yderligere forbedret.Vi har ved denne udregning tilladt os at benytte en meget forenklet teknik. Vi har iprojektet: "Reduktion af Emballagevolumenet" fra august 1989, som blev gennemført forenergiforskningsprogrammet (EFP) gennemført en række casestudier, der basere sig påeksempler fra 2 danske virksomheder. Ud fra disse få oplysninger tillader vi os at foretagedet usikre overslag at projicere resultaterne op til de samlede danske forhold. Dog bliverdisse tal korrigeret med tilgængelig dansk statistik. Derfor gætter denne rapport på:Ca. 20% af det danske transportarbejde kan spares gennem reduktion af emballagevolument.          Force-majeure-skader  Under-emballering eller dårlig transport30%10%  70%                                     90%    Tyskland                             DanmarkReduktion af skaderNår en situation ikke styres systematisk forekommer begge situationer både hvor man gørdet for godt, og også den situation hvor det gik dårligt. 70% i Tyskland og 90% af de danske forsikringsudbetalinger skyldes situationer, hvoremballagen har været utilstrækkelig eller transportkvaliteten for dårlig. Det beløber sig iDanmark til mere end ½ mia.kr/år.Samlet besparelsespotientialeSamles disse tal forsigtigt sammen for Danmark, og tillader man sig at yderligere atprojicere tallene efter befolkningstal op til hele EU, får man følgende enorme besparelsespotentieller.Danmark EU %Ekstra beskyttelseTransportreduktioner   14 950 94Emballagereduktioner    0,7  45  4Under beskyttelseReduktion af skader/forsikringer    0,3  22  2Samlet besparelsespotientiale     ca.  15       ca.  1.000Disse tal skal sammenlignes med, at den samlede omsætning til transport er ca. 81mia.kr/år i Danmark ( ca. 213 mia.kr/år inkl. alle underleverandører). Hjemmemarkedet foremballage er 13-14 mia.kr/år. Der indbetales i Danmark til sø- og godsforsikring ca. 1,3mia.kr/år med ca. 0,9 mia.kr/år i skadesudbetalinger. Set i dette lys er potentiellerne altså:% af omsætningenTransport 17%Emballage  5%Forsikringer 23%Hvordan opnås disse potentieller?For at opnå disse store besparelser og miljøforbedringer må vi iden se på problemstillin-gen. Problemet er ikke bare, at finde en enkelt transportør, der giver firmaet en godkvalitet.Af figuren ses det, at mange transportører er involveret i distributionen af vare alene for enenkelt producent. Producenten/transportkøberen benytter måske 5-20 forskellige transpor-tører. Disse transportører benytter igen underleverandører. Endelig er det ikke sikkert, atproducenten har ansvar for hele transporten frem til butik/kunde. Produkterne kan blivehandlet gennem en selvstændig agent/grossist, som forestår den sidste del af transporten.Dette forhold gør det særdeles vanskeligt at opnå følgende helt nødvendige betingelser:Vareproducenten: Gennemfører en produktbeskyttelse til et ensartet, realistiskbeskyttelsesniveau gennem en bevidst konstruktion af produktog emballage.Der indkøbes kun transport- og distributionsydelser, dermindst kan opfylde disse krav.Transportør: Afgiver kvalitetsløfter, der kan forstås af produkt- og embal-lagekonstruktørene. Forpligter sig til at betale omkostninger-ne, der skyldes egne fejl.Alle: Et ensartet grundlag for at afgøre, hvem der har fejlen vedskader.En international standard, så de mange aktører kan forståhinanden.Fra dansk side har vi foreslået, at der internationalt indføres en transportkvalitetsdek-laration. Denne deklaration skal følge de internationale standarder, der allerede findes foremballageprøvning. Det danske forslag kan f.eks. se od som følger: Deklaration af transportkvaliteten:Faldhøjde, max. ? cm     Vibrationer mellem 0-100 hz, max. ? g      Stabling og sidetryk, max. ? kN/m   2Temperatur ? - ? C     oFugtighed, max. ? % r.f. Hvis vi ikke kan overholde disse mål, vil vi betale xxxxx  skades-1)omkostningerne. Tvister afgøres gennem prøvning på godkendt prøvnings-laboratorium.Transportøren er ISO-9002-certificeret til max. x‰ fejl af denne type.x Her kan transportøren selv definere omfanget af den garenti, der gives til1)kunden. Standarden definere følgende forslag:...alle skadesomkostninger. Transportøren lover her-med at betale alle direkteog indirekte skadesomkost-ninger....alle skadesomkostninger op til x kr. Transportøren lover her-med at betale alle direkteog indirekte skadesomkost-ninger op til x kr. ...alle direkte skadesomkostninger. Transportøren lover her-med at betale alle direkteskadesomkostninger....alle direkte skadesomkostninger op til x kr. Transportøren lover hermed atbetale alle direkte skadesomkost-ninger op til x kr. ...delvist at betale skadesomkostningerne. Transportøren lover hermed som et minimum atfølge de nationale og internationale regler, der fastlægger erstatningen til en relativ lav værdi pr. kg.En sådan deklaration kan udvides med flere elementer, men kan også reduceres efter detaktuelle behov. Det danske oplæg ønsker ikke at begrænse mulighederne for transportørerne at tilpasse sigmarkedet behov, derfor kan transportøren frit vælge værdierne for de enkelte kvalitet-selementer. Væsentligt er det, at transportøren er helt ansvarlig for sine løfter, samt attransportkøberen kun køber transport, der har den nødvendige kvalitet.Visse andre lande ønskede et mere simpelt system, hvor kvaliteten gives i klasser, f.eks.klasse A eller klasse 0. Danmark er modstander af et sådant system, da systemet erunødvendigt stift og svært at tilpasse transportmarkedets krav. Nu tyder alt på, at det bliverdet beskrevne system, der bliver standard om få år.At indføre en sådan deklaration kan virke simpel, men reelt er det en revolution fortransportmarkedet. Derfor er dette et særdeles ambitiøst projekt, der ikke fungerer100% før i næste 10 år.International standardiseringNetop fordi denne løsning kræver, at langt de fleste på markedet benytter samme system,har vi fra dansk side arbejdet på international standardisering omkring dette emne. Her harder været to muligheder:Standardiserings organisationEuropæisk: CENVerden: ISOVi har fra dansk side valgt at satse europæisk, fordi vi ikke tror, at udviklingslandeneendnu er klar. Desuden er en europæisk standard fra CEN mere forpligtende i Europa, hvoralle CEN-landene (EU+EFTA) er forpligtet til nationalt at indføre samme standard alleredeet halvt år efter enighed i CEN.WG1WG2WG3WG4WG5Application of  ISO 9000Performance  CriteriasDangerous  GoodsRemoval  ServicesPublic  TransportationTC320 CEN er organiseret som vist ovenfor. Dette arbejde er placeret i Danmark i standar-diseringsudvalget, S292, og i CEN i den tekniske komité, TC320: Transportation Services,som har oprettet en særlig arbejdsgruppe, WG2: Performance Conditions in the Transpor-tation Chains. Undertegnede har lederskabet af de to CEN-grupper.Desuden bør det nævnes, at emballagestandardiseringen i CEN TC261 og den danske S269udvikler prøvningsstandarder, der også kan benyttes til at afgøre årsagen til en given skadepå godset. CEN TC141 har ansvaret for temperaturmåling, som også indgår i deklaratio-nen.Det første forslag til standard skal være klart i 1997. Efter en høringsrunde udformes denendelige standard, som efter en afstemning så kan indføres. Derfor er denne standard ikkeofficiel før 1998-99.

Styr på transportkvaliteten

https://journals.aau.dk/index.php/td/article/download/3914/3389

Styr på transportkvaliteten

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Open Access Journals at Aalborg University