Erkendelser fra livscyklusvurdering af græsprotei

Ambye-Jensen, Morten

Andersen, Heidi Mai-Lis

Dupont, Y.L.

Eriksen, Jørgen

Knudsen, Marie Trydeman

Stødkilde-Jørgensen, Lene

Danish

Organic Eprints

DEPARTMENT OF AGROECOLOGY21 NOVEMBER 2019 RESEARCHERØKOLOGI-KONGRES 2019 MARIE TRYDEMAN KNUDSENAARHUSUNIVERSITYBÆREDYGTIGHED AF ØKOLOGISK GRÆSPROTEINVED MARIE TRYDEMAN KNUDSEN, HEIDI MAI-LIS ANDERSEN, JØRGEN ERIKSEN, MORTEN AMBYE-JENSEN, LENE STØDKILDE-JØRGENSEN OG YOKO DUPONTØKOLOGI-KONGRES 2019 MARIE TRYDEMAN KNUDSEN21 NOVEMBER 2019 RESEARCHERDEPARTMENT OF AGROECOLOGYAARHUSUNIVERSITYLIVSCYKLUSVURDERING AF GRÆSPROTEINKlimapåvirkningJord og kulstoflagringBiodiversitetØKOLOGI-KONGRES 2019 MARIE TRYDEMAN KNUDSEN21 NOVEMBER 2019 RESEARCHERDEPARTMENT OF AGROECOLOGYAARHUSUNIVERSITYLIVSCYKLUSVURDERING AF GRÆSPROTEIN- OG FODRING TIL GRISEPresningProtein-udfældningTørringBiogas  ellerkvægfoderBiomasseGrønsaftP roteinpastaFiberfraktionAfgasset biomasseBrunsaftP roteinpulverV arme/elektricitetWP 1Økologisk svineproduktionAndet foderSvinekød (tilvækst, kødkvalitet mv.)Luftemissioner (N20, NH3, CH4, CO2 mv.)Emissioner til jord og vand (N-udvaskning, P-tab mv.)ØKOLOGI-KONGRES 2019 MARIE TRYDEMAN KNUDSEN21 NOVEMBER 2019 RESEARCHERDEPARTMENT OF AGROECOLOGYAARHUSUNIVERSITYVALG OG OPTIMERING I PROCESSENPresning/fraktioneringProtein-udfældning/centrifugering TørringBiogas  ellerkvægfoderBiomasseGrønsaftProteinpastaFiberfraktionAfgasset biomasseBrunsaftProteinpulverVarme/elektricitetVarighed?1. 1-årige2. 2-årige3. 5-årige4. PermanenteHvilken blanding?1. Bælgplanter2. Græsser3. BiodiversitetSlætstrategi?1. 1 slæt2. 2 slæt3. 4 slætPresning til grønsaft og fiberfraktion – hvor og hvordan?1. I marken, mobil eller stationær2. På gården3. På centralt bioraffinaderiProteinudfældning?1. Decentralt2. CentraltFiberfraktion til1. Biogas2. KvægfoderBrunsaft?1. Direkte tilbage til marken2. Til biogasanlægTørring eller ej?1. Vådfodring2. Tørring med alm. Energi3. Tørring med biogas varmeØKOLOGI-KONGRES 2019 MARIE TRYDEMAN KNUDSEN21 NOVEMBER 2019 RESEARCHERDEPARTMENT OF AGROECOLOGYAARHUSUNIVERSITYKLIMAAFTRYK AF GRÆSBLANDINGERKlimaaftryk af græsblanding (kg CO2-ækv./t. tørstof)Klimaaftrykket af tre græs-kløverblandinger er blevet bestemt.Dels en ”bestøverblanding” med urter, dels en ”energiblanding”, der skal kunne levere meget energi via biogas og sidst en ”proteinblanding”, der skulle kunne producere meget græsprotein. Alle blandinger er beregnet ved to og fire årlige slæt.Klimaaftrykket fra græsdyrkningen kommer især fra lattergas fra gødskningen og CO2 fra diesel til traktor-kørsel, mens den kulstofopbygning, der sker i græsmarken reducerer klimaaftrykket. Nettoudledningerne er lidt større i proteinblandingerne end i de to øvrige blandinger.(Forskningsresultater er under videnskabelig publicering)ØKOLOGI-KONGRES 2019 MARIE TRYDEMAN KNUDSEN21 NOVEMBER 2019 RESEARCHERDEPARTMENT OF AGROECOLOGYAARHUSUNIVERSITYBIODIVERSITET VED GRÆSBLANDINGERHvidkløver RødkløverKællingetand LucerneAndreLille flueStor flueLille svirreflueStor svirreflueSolitær biHonningbiKorttunget humlebiLangtunget humlebiParasitisk humblebiSommerfugl/mølØKOLOGI-KONGRES 2019 MARIE TRYDEMAN KNUDSEN21 NOVEMBER 2019 RESEARCHERDEPARTMENT OF AGROECOLOGYAARHUSUNIVERSITYLIVSCYKLUSVURDERING AF GRÆSPROTEINPresningProtein-udfældningTørringBiogas  ellerkvægfoderBiomasseGrønsaftProteinpastaFiberfraktionAfgasset biomasseBrunsaftProteinpulverVarme/elektricitetWP 1Luftemissioner (N20, NH3, CH4, CO2 mv.)Emissioner til jord og vand (N-udvaskning, P-tab mv.)ØKOLOGI-KONGRES 2019 MARIE TRYDEMAN KNUDSEN21 NOVEMBER 2019 RESEARCHERDEPARTMENT OF AGROECOLOGYAARHUSUNIVERSITYKLIMAAFTRYK AF GRÆSPROTEINKlimaaftryk af græsproteinkoncentrat (kg CO2-ækv. / t protein)Klimaaftrykket af det færdige græsprotein afhænger af mange faktorer og kan derfor svinge afhængig af hvordan den endelige dyrkning og bioraffinering udformes. Hvis det antages, at græsfiberkagen bruges til kvægfoder og der bruges ugødet kløvergræs, kommer ca. halvdelen af klimaaftrykket for det færdige græsprotein fra græsdyrkningen, mens bioraffineringen og tørringen hver udgør en fjerdedel. Der kan derfor spares en del af klimaaftrykket ved at undgå tørring, og hvis det antages at energiforbruget til raffinering og tørring dækkes af biogas produceret af restvæsken, bliver det direkte klimaaftryk lidt lavere end fra kinesisk soja. (Forskningsresultater er under videnskabelig publicering)ØKOLOGI-KONGRES 2019 MARIE TRYDEMAN KNUDSEN21 NOVEMBER 2019 RESEARCHERDEPARTMENT OF AGROECOLOGYAARHUSUNIVERSITYLIVSCYKLUSVURDERING AF GRÆSPROTEIN- OG FODRING TIL GRISEPresningProtein-udfældningTørringBiogas  ellerkvægfoderBiomasseGrønsaftP roteinpastaFiberfraktionAfgasset biomasseBrunsaftP roteinpulverV arme/elektricitetWP 1Økologisk svineproduktionAndet foderSvinekød (tilvækst, kødkvalitet mv.)Luftemissioner (N20, NH3, CH4, CO2 mv.)Emissioner til jord og vand (N-udvaskning, P-tab mv.)ØKOLOGI-KONGRES 2019 MARIE TRYDEMAN KNUDSEN21 NOVEMBER 2019 RESEARCHERDEPARTMENT OF AGROECOLOGYAARHUSUNIVERSITYKLIMAAFTRYK AF GRISEKØDKlimaaftryk af grisekød (kg CO2-ækv. / kg slagtevægt)Sammenligning mellem grisekød fra grise fodret med normalt økologisk foder med kinesisk soja og kød fra grise fodret med 15% græsproteinkoncentrat i foderet.Klimaaftrykket fra foderet udgør ca. 2/3 af grisekødets klimaaftryk.Hvis det antages at energien til bioraffinering dækkes af biogas fra restvæsken, bliver klimaaftrykket af grisekød produceret på foder med en stor andel græsprotein således lidt lavere pr. kg kød, end når der fodres med sojafoder.(Forskningsresultater er under videnskabelig publicering)ØKOLOGI-KONGRES 2019 MARIE TRYDEMAN KNUDSEN21 NOVEMBER 2019 RESEARCHERDEPARTMENT OF AGROECOLOGYAARHUSUNIVERSITYMILJØMÆSSIGT POTENTIALEo Reduceret arealforbrug til økologisk produktion af enmavede dyro Større biodiversitet fra lokal græsproduktion fremfor soja – især hvis artsrige blandingerne vælgeso Potentielt lavere klimabelastning fra græsprotein end importeret soja, hvis energien fra brunsaften udnytteso Kulstoflagring i jorden under græsmarksblandingerneAARHUSUNIVERSITY

Bæredygtighed af økologisk græsprotein

https://orgprints.org/37533/1/4-B%C3%A6redygtighed%20af%20%C3%B8kologisk%20gr%C3%A6sprotein_%C3%98kologi-Kongres%202019_Til%20offentligg%C3%B8relse_mtk.pdf

Bæredygtighed af økologisk græsprotein

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints